Royal Run skal løbes i Aabenraa
Det efterhånden traditionsrige motionsløb 'Royal Run' har annonceret løbsbyerne for 2023. En af byerne er Aabenraa.
- Jeg har gået med hemmeligheden i et par måneder og har næsten ikke kunnet have den i min mave, så meget betyder det her for os, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.
Det er femte gang, løbet løber af stablen. Tidligere har Esbjerg, Sønderborg og Kolding også været værtsbyer.