Politiet efterlyser domsanbragt mand
Syd- og Sønderjylland Politi efterlyser en domsanbragt mand, som er udeblevet efter udgang fra Retspsykiatrisk Afdeling i Esbjerg.
Manden beskrives som 25 år og med mellemøstligt udseende. Han er cirka 195 cm høj og kraftig af bygning. Han har brune øjne, mørkt hår og er iført briller med mørkt stel.
Ved udgangen var manden iført en lys blå vindjakke og et par grå joggingbukser.
Har du set manden, eller ved du hvor han er, så tag ikke selv kontakt, men ring til politiet på 1-1-4.