Nyt i sag om omfattende opioid- og dopingsmugling - Fire fængslet

Arkivfoto. Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

Dagens grundlovsforhør i sagen om smugling og salg af opioider og doping resulterede i fortsat fængsling af fire mænd.

Onsdag slog Politiets National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) til flere steder i landet, heriblandt Esbjerg, hvor i alt fem personer blev anholdt og sigtet for salg og smugling af opioider og doping.

I morges var fire af de fem i grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing Falster, hvor det kom frem, at der er fundet 285.000 piller af mærket Zopiclone (sovemedicin), og 39.000 beroligende piller i form af benzodiazepiner. Det fremgår af sigtelsen.

- Vores opfattelse er, at de indgår i en organisation, hvor de sammen står bag, at de her piller bliver bestilt, modtaget, opbevaret på lageret og så videredistribueret, fortæller anklager for NSK, Marcus Nymand.

Dog er der endnu flere piller, som endnu ikke er talt op, der blev fundet på lageret i Sakskøbing på Lolland, hvor opioiderne og dopingen har været opbevaret.

Fire mænd i alderen 27-51 år blev fremstillet i grundlovsforhøret, og de er alle frihedsberøvet de kommende fire uger.

Dommeren vurderede, at der var en begrundet mistanke om, at mændene var skyldige i sigtelserne, ligesom der vurderedes at være risiko for, at de vil kunne påvirke sagen, kommer de på fri fod.

Alle sigtede nægtede sig skyldige. Retsmødet foregik bag lukkede døre, hvorfor yderligere information ikke er tilgængelig.

Her er listen med navne, der skal optræde til DGI's Landsstævne i Vejle

Foto: Pressefotos / DGI
Udgivet

Der bliver lidt for enhver smag på musiksiden, når DGI Landsstævne indtager Vejle, der i år skal skal være vært for et hav af aktiviteter i idrættens tegn.

Hertil hører naturligvis musik, og nu har DGI netop offentliggjort navne, der indtil videre skal optræde rundt omkring i byen i de fire dage, landsstævnet varer.

I programmet nederst kan du se, hvem der spiller hvornår.

Blandt musikerne er der blandt andre Mumle fra Vamdrup,

Hun blev for nylig opdaget af verdens største pladeselskab og nu er godt i gang med at skabe sig en karriere.

Hun har optrådt på flere af sommerens festivaler, og 25. oktober udgav hun sin første EP.

Landsstævnet varer fra 3. til 6. juli 2025.

Program

Birthe Kjær

Torsdag 3. juli kl. 21.15 i Spise- og festteltet i Stævnecentrum

Pil

Torsdag 3. juli kl. 22.15 i Byparken

Mumle

Fredag 4. juli kl. 19.30 i Byparken

Shefunk

Fredag 4. juli kl. 20.30 i Talk- og festteltet i Stævnecentrum

Hit med 80'erne

Fredag 4. juli kl. 20.30 i Spise- og festteltet i Stævnecentrum

Poul Krebs

Fredag 4. juli kl. 21.45 i Spise- og festteltet i Stævnecentrum

Østkyst Hustlers

Fredag 4. juli kl. 23.30 i Spise- og festteltet i Stævnecentrum

Jada

Lørdag 5. juli kl. 21.45 i Spise- og festteltet i Stævnecentrum

Lærer indstillet til stor pris af sine elever

Kate Fuchs har været gymnasielærer på Alssundgymnasiet Sønderborg siden 2008. Foto: Lene Christensen
Udgivet

15 elever på Alssundgymnasiet Sønderborg er så glade for deres lærer, Kate Fuchs, at de har indstillet hende til Politikens Undervisningspris.

Kate Fuchs underviser i tysk og dansk, og hun er blandt de sidste 16 nominerede i feltet til at vinde prisen.

- Jeg er vildt glad for, at de har taget sig mod og tid til at skrive en indstilling. De har så travlt med at præstere, men det vigtigste er for mig, at de lærer noget og er trygge i undervisningen, siger Kate Fuchs, der har været indstillet et par gange før uden dog at vinde.

Prisen uddeles i tre kategorier: Erhvervsuddannelser, ungdomsuddannelser og grundskoler.

Det er eleverne selv, der kan indstille deres lærere, og i år var der i alt 1.151 indstillinger, som et fagpanel så har skåret ned til 16.

Undervisningsprisen uddeles tirsdag 20. november 2024 ved en fest i Politikens Hus.

Politikens Undervisningspris

Avisen skriver om prisen:

"Politiken vil sætte fokus på de gode lærere, mestre og praktikledere og på den gode undervisning og hylde dem, der udfordrer og griber eleverne, får dem engageret og viser dem nye perspektiver. Dem, der lærer dem at lære. Måske for resten af livet".

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.