To uheld på to dage gør, at Esbjerg Kommune nu igen retter blikket mod rundkørslen på Strandby Plads, der ifølge Esbjerg Kommune er Danmarks farligste rundkørsel.
Et uheld onsdag morgen og et nyt uheld torsdag morgen, hvor henholdsvis en fodgænger og en cyklist blev ramt en bil, fører nu til, at Esbjerg Kommune igen gennemgår sikkerheden ved rundkørslen på Strandby Plads i Esbjerg.
I løbet af de sidste 10 år har der været 50 ulykker i rundkørslen, og derfor er den ifølge Esbjerg Kommune den farligste i landet. Derfor har rundkørslen været igennem en stor renovering, men de to nye uheld gør altså, at Esbjerg Kommune nu igen kigger på rundkørslen.
Esbjerg Kommune har i alt fem tiltag, der skulle gøre rundkørslen mere sikker. Du kan læse mere om hvert enkelt tiltag ved at trykke på de røde prikker på billedet nedeunder. Artiklen fortsætter herunder.
- Vi er i gang med at undersøge hvad der er gået galt. Jeg har bedt forvaltningen om at se på det sammen med politiet, siger Anders Kronborg (S), der er formand for Teknik- og Byggeudvalget i Esbjerg til TV SYD.
- Det er rigtig rigtigt ærgerligt uanset hvor og hvornår det sker, måske handler det om at både bilister og cyklister lige skal vænne sig til de ændringer, der er kommet. Men det skal vi nu undersøge, og det viser, at vi tager det alvorligt, siger han videre.
Det ene af uheldene skete ved, at en bilist ikke overholdte den ubetingede vigepligt i rundkørslen:
Vi har jo aldrig garanteret at uheldene efter renoveringen kom ned på nul.
Anders Kronborg (S), formand for Teknik- og Byggeudvalget i Esbjerg Kommune.
- Et af de uheld, der er sket, er i forbindelse med, at vigepligten ikke er blevet overholdt, og derfor skal vi nu finde ud af, om der er noget, der kan gøres anderledes.
Kommunen forventede, at ombygningen af rundkørslen kom til at koste 1,6 millioner kroner, men Anders Kronborg (S) understreger, at de ikke regner med at forhindre alle uheld i rundkørslen.
- Vi har jo aldrig garanteret at uheldene efter renoveringen kom ned på nul. Vi regner fortsat med, at vi kan nedbringe ulykkestallet med 40 procent, siger Anders Kronborg (S) til TV SYD.
Sankthans var ikke det samme uden bål - nu er det tilbage i landsby
Om lidt fyldes luften af både sang og røg, når dette års sankthansaften fejres over hele landsdelen, og efter et bålløst 2023 er der i år fuld gang i bålbyggeriet.
At holde sankthans uden bål er næsten det samme som at holde jul uden juletræ. Der mangler bare noget.
Det var dog virkeligheden for rigtig mange sankthansfejringer i 2023. Her agerede et afbrændingsforbud lyseslukker og satte en stopper for de store bål.
Det er aldrig det samme uden et bål. Bålet er bare et symbol på sankthans
Ulla Toft, formand for Maugstrup Menighedsråd
Men afbrændingsforbuddet har holdt sig på behørig afstand i år. Efter en varm maj kom en våd juni, og nu skal der afholdes sankthans for fuld udblæsning.
I hvert fald her i Maugstrup.
Det er første gang, at Heidi Brock prøver kræfter med at bygge bål i Maugstrup.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD
- Det er første gang, jeg laver bål her. Så jeg håber, at jeg kan få gang i det på søndag, fortæller Heidi Brock. Hun er graver og kirketjener ved Maugstrup Kirke og i år også bålansvarlig.
- Der må jeg stå min prøve, siger hun og smiler.
Sankthansaften og ikke mindst sankthansbålet er en gammel og velholdt tradition i landsbyen Maugstrup. Her har de fejret midsommeren siden 1975. Måske endda før.
De regner med, at omkring 50 af de lokale lægger vejen forbi.
Sådan endte bålet med at se ud.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD
Sikkerhed er vigtigt
Der er mange ting, der skal tages højde for, når man bygger et sankthansbål, og det er Heidi Brock udmærket klar over.
- Jeg tænker over at holde afstand til noget brandfarligt, og jeg tænker også over, hvordan jeg tænder det op, forklarer hun.
- Hvis det blæser meget på søndag, så må vi lade helt være med at tænde det.
Danske Beredskaber og Beredskabsstyrelsen har nogle anbefalinger i forhold til, hvor man placerer sit sankthansbål.
Foto: Beredskabsstyrelsen og Danske Beredskaber
Det er alt sammen forholdsregler lige efter bogen. I hvert fald hvis du spørger Jarl Vagn Hansen, der er beredskabsdirektør hos Trekantområdets Brandvæsen.
- For det første skal man sørge for at bygge bålene stabilt og ordentligt op, så det står sikkert og ikke vælter. Når man så tænder op, skal man være sikker på, at der ikke er nogen dyr inde i bålet. Man helst ikke bruge nogle brandfarlige væsker, så kan man risikerer at få en eksplosion, understreger han.
Jarl Vagn Hansen er beredskabsdirektør hos Trekantområdets Brandvæsen og har nogle anbefalinger til alle, der skal holde sankthansaften med bål.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD
Har ikke glemt hvordan man gør
Selvom der ingen bål var at finde nær Maugstrup Kirke sidste år, er de dog ikke helt ude af sankthanstræning. For selvom der var afbrændingsforbud, fejrede de alligevel Johannes Døberens fødselsdag.
- Vi holdt bare sankthansaften oppe i præstegården. Det handler om at samles, det handler om nærvær og fællesskabet, fortæller Heidi Brock.
Gode råd til et sikkert sankthansbål
Når bålet skal tændes, er det vigtigt også at tænke på brandsikkerheden.
Derfor har Beredskabsstyrelsen en række gode råd til brandsikkerheden:
Placer bålet i en passende afstand til bygninger og omgivelser
Bål skal placeres 30 meter fra bygninger med hårdt tag
60 meter fra letantændelige markafgrøder
200 meter fra stråtækte huse, nåletræsbevoksninger med videre og oplag af brandfarlige stoffer og andet letantændeligt materiale
Brug aldrig brandfarlige væsker, når du tænder bålet, da det kan meget let gå galt
Hold øje med bålet og forlad det først, når ild og gløder er helt slukket. Hæld gerne vand på
Sørg for at have rigeligt vand i nærheden
Vær særligt opmærksom på børn og dyr i nærheden af bålet, da de let kan komme til skade
Hvis det er meget tørt eller blæser kraftigt, så lad være med at tænde bålet
Er der tale om hård vind (10,8-13,8 meter i sekundet) eller højere vindhastigheder, er det forbudt at tænde bål, medmindre kommunen har givet tilladelse
Kilde: Beredskabsstyrelsen
Men formanden for Maugstrup Menighedsråd, Ulla Toft, glæder sig nu alligevel lidt ekstra til en sankthansaften med bål til bålsangene.
- Det er aldrig helt samme uden bål. Det er et symbol på Sankt Hans.
Ulla Toft er formand for Maugstrup Menighedsråd og har boet i byen siden 1975.
Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD
Og i følge beredskabsdirektøren kan borgerne i Maugstrup roligt begynde at glæde sig til en sankthansaften fyldt med både taler, sang og ikke mindst sankthansbål.
- Vi kan med 100 procent sikkerhed sige, at der ikke bliver noget afbrændingsforbud. Der bliver ild i sankthansbålene i år, understreger han.
Biler, motorcykler og knallerter drøner rundt på scene
Nerver: Blandt de medvirkende i årets sommerspil i Varde 'Baronessen fra benzintanken' er seks motoriserede. Dem er der ikke megen plads til, og måske vil de slet ikke starte, når de skal.
Hun sætter sig på en af de motoriserede medvirkende – en Skylon-knallert fra 1956 – men kan ikke rigtigt få den i gang.
- Du skal huske at give den mere gas, siger en tekniker til hende.
Det vil hun rigtig gerne. Give den gas i musicalen ‘Baronessen fra Benzintanken’. Og nu giver hun den også gas på knallerten og får den til at rulle ind på scenen. Næsten. Så går den i stå for hende, og hun griner og småbander af sig selv.
- Jeg ved da godt, hvordan man kører på en knallert, siger Johanne Andersen Rye.
Johanne kommer med en friskhed og en lethed, som ejer hun scenen.
Carsten Friis, instruktør
Johanne Rye Andersen på knallert på scenen. Hun skal huske at give den gas.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Ret nyt kørekort
Noget andet er den røde Alfa Romeo sportsbil. Den skal hun også køre rundt med på scenen. Så der er lidt nerver på, da hun sætter nøglen i tændingslåsen for blot anden gang. Men den starter fint med en dyb kraftfuld brummen. Hun sætter den i gear og tager en runde på scenen.
Med blot 19 år på fødselsattesten er hendes kørekort ikke just gammelt.
- Ejeren af bilen har heldigvis sagt til mig, at jeg bare skal køre i den uden at tænke på noget grimt. Det har beroliget mig. Og så fylder jeg snart 20, siger hun hurtigt.
Instruktøren Carsten Friis er vild med, at der er drøn på musicalen. Helt bogstaveligt.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Køretøjer med sceneskræk
Der er i alt seks motoriserede medvirkende i musicalen. Alle fra dengang en benzintank var bemandet, og standeren skulle betjenes manuelt. Nok er de meget velholdte, men risikoen for, at de får sceneskræk og ikke vil starte, når de skal ind på scenen og vise sig frem for publikum, er der helt klart.
- Jeg ved simpelthen ikke, hvad vi gør, hvis det sker, griner hun.
Men instruktøren Carsten Friis har selvfølgelig tænkt tanken. Ligesom alle andre, der ved, at starten kan være svær for alle, der er kommet op i alderen.
- Det er jo teknik, så det kan gå galt, men i næsten alle tilfælde sker det ikke. Skulle det alligevel ske, ja, så er det her jo levende teater, siger han.
Artiklen fortsætter på den anden side af faktaboksen og billederne.
De seks køretøjer:
Velo Solex (ejet af Niels-Henrik Bruun Iversen)
Opel Olympia Rekord (Tommy Vestergaard Pedersen)
Skylon Swing Model 257 (Erik Rotvig)
DNEPR motorcykel med sidevogn (Vestjysk Uralimport)
Robin Hood Lotus 7 Replica (ejet af CarstensMC)
Alfa Romeo Spider (Ole Holm)
Den ukrainske motorcykel DNEPR her med sidevogn, hvor Johanne Rye Andersen skal sidde under en del af musicalen.
Foto: Finn Grahndin, TV SYD
Der er ikke meget plads for den her Lotus til at komme ind og ud af porten til scenen.
Den her velholdte Opel Olympia Rekord er også med i musicalen. Kan den mon starte, når det er tid eller får den sceneskræk?
I rollen Anne skal hun være den friske pige med det meget friske sprog, der ikke helt stemmer overens med tonen på slottet
Johanne og Ghita Nørby
Johanne Andersen Rye spiller rollen som Anne. Den rolle, som selveste Ghita Nørby spillede i filmen fra 1960, hvor også Ove Sprogøe og Dirch Passer var med.
Er du lidt tynget af, at skulle leve op til hende?
- Nej, det er jeg ikke, for selvom historien er den samme, er musicalen noget helt andet end filmen. Og jeg har fået at vide af vores instruktør, Carsten Friis, at jeg bare skal glemme skuespilleren og finde karakteren. Jeg håber så også, at publikum vil se mig som Johanne og glemme Ghita Nørby, siger Johanne Andersen Rye.
Instruktøren Carsten Friis er slet ikke bekymret. Både musicalen har sin helt egen mere moderne stil, men også fordi den unge Anne er en anden.
- Johanne kommer med en friskhed og en lethed, som ejer hun scenen. Og så synger hun vanvittigt godt.
Plakaten til årets musical I Varde
På akademiet
I musicalen er Anne den friske pige, der huserer på benzintanken og ikke aner noget om sin adelige herkomst, men hun får sat liv i slottet og kommer i nogle konflikter med den gamle adelsdame med sine manerer.
Johanne Andersen Rye skal have styr på det hele. Replikkerne, sangene, dansene, og hun er blevet klippet korthåret til rollen. Men hun brænder også for musicals og vil - lidt tøvende for hun er bange for jinxe det - nu søge ind på musicalakademiet i Fredericia.
- Nu må vi se, om jeg kommer ind, siger hun forsigtigt.
Noget kan hun dog. Hendes første store forestilling var i 2023 i Sister Act, som gav hende en talentpris ved Musical Awards på Fyn.
Varde Sommerspil:
I Varde Kommune ligger Danmarks største amatørteaterforening, 7-kanten. Siden 1978 har amatørscenen hvert år opført sommerspil på amfiteaterets bøgescene i Arnbjergparken.
• Sommerspillene opleves årligt af cirka 30.000 tilskuere fra hele Danmark.
• Der er 400 frivillige bag scenen i det årlige sommerspil.
• I 2015 oplevede knap 30.000 verdenspremiere på Disneys ”Shrek the Musical” som udendørsforestilling.
• Varde Sommerspil havde premiere i 1978 med ”Jomfruburet”
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
