Med et kamera i hånden stillede han skarpt på sit livs største brist

Lars Roed begyndte at fotografere Vadehavet, da han blev syg med stress. Foto: Lars Roed
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Gennem linsen på sit kamera opdagede Lars Roed noget, der fik ham til at opsige sit arbejde i it-branchen efter 25 år.

På køreturen til arbejde følte Lars Roed, at blodet pludselig forsvandt fra hans hoved.

Han følte sig svimmel og blev opmærksom på, hvor hårdt hans hjerte hamrede i brystkassen.

Da han slukkede bilens motor foran sin arbejdsplads, begyndte han at græde.

Jeg lå nærmest i fosterstilling i mudderet og følte mig lammet af stress

Lars Roed, fotograf

I tyve minutter sad han sådan med tårerne strømmende ned ad kinderne og følte sig ude af stand til at gøre andet.

- Det kom som en forhammer, og det kom hårdt, fortæller Lars Roed og beskriver, hvordan hans krop lukkede ned, mens han sad på parkeringspladsen.

Fast besluttet på at begynde arbejdsdagen, tørrede han øjnene og gik ind på kontoret, som om intet var hændt.

Følelsen i kroppen lod sig dog ikke afværge, og da Lars Roed kørte hjem få timer senere, var det med en sygemelding.

- Jeg havde knoklet døgnet rundt og ignoreret den daglige hjertebanken, de søvnløse nætter og mit dalende overskud i lang tid, fortæller han.

I de fire og en halv måned han var sygemeldt, følte han sig drænet for energi og ønskede kun at sove.

Lige indtil han en dag pakkede sit kamera og kørte ud til Vadehavet.

Timing er altafgørende, når Lars Roed tager til Vadehavet for at fotografere. Ligesom regn og blæst kan påvirke stemningen i et billede, er sol, måne og stjerners placering på himlen vigtige for udtrykket. Foto: Lars Roed

Sit livs vigtigste lektie

Køreturen fra Lars Roeds hjem nær Ribe og ud til Vadehavet tager fem minutter. En tur, som han i løbet af sin sygemelding, endte med at køre adskillige gange.

- Jeg lå nærmest i fosterstilling i mudderet og følte mig lammet af stress, fortæller han om sine første ture.

Vadehavet er verdensarv

På sit 38. møde i Doha, Qatar, i juni 2014 besluttede UNESCO's verdensarv komité at udpege den danske del af Vadehavet som verdensarv.

Med udpegningen har hele det 500 km lange tidevandsområde, der strækker sig fra Blåvandshuk i Danmark gennem Tyskland til Den Helder i Holland, status som verdensarv.

Derved er hele Vadehavet kommet i samme liga som blandt andet Great Barrier Reef og Grand Canyon.

Kilde: Nationalparkvadehavet.dk

Som årstiderne skiftede, ændrede det flade landskab sig, og det samme gjorde Lars Roed.

Fire og en halv måned senere havde han lært sit livs vigtigste lektie.

- Før levede jeg mit liv i en kalender og troede, at mit arbejde var hele mit liv. Jeg glemte at mærke efter og blev bare ved med at fylde på. Det var sådan, jeg blev stresset, siger han og uddyber:

- Mens jeg sad ved Vadehavet med kameraet og fokuserede på øjeblikket, oplevede jeg roen ved at være til stede i nuet. Det gjorde forskellen for mig.

En påmindelse fra naturen

Efter sin sygemelding vendte Lars Roed tilbage til et job i it-branchen, men i dag lever udelukkende af at fotografere, holde kurser og undervise i fotografi.

Lars Roed udstiller sine fotografier i Galleri Vadehavet i Ribe. Han håber, at han med sine fotografier kan give den ro, som han oplever i naturen, videre til andre. Foto: Lars Roed

På samme måde som han er opmærksom på naturen og indfanger de mindste skift, er han blevet opmærksom i sin dagligdag.

- Ligesom et billede kan ændre sig, når du flytter kameraet til frøperspektiv, så kan dit liv også ændre sig, når du vælger at se det fra et andet perspektiv, siger han.

Nedenfor har Lars Roed udvalgt et af sine billeder fra hver af årets 12 måneder. Foruden at forevige naturens gang, minder billederne ham om at være opmærksom på og værdsætte nuet - og at et skift i fokus kan få verden til at se helt anderledes ud. 

Et år i billeder

Januar

Januar

Solnedgangen i Nationalpark Vadehavet er malerisk smuk, og om vinteren er lyset helt specielt. De bløde toner ses på siden af faskinerne samt i det visne marehalm og græs, hvilket giver en helt særlig stemning i billedet, fortæller Lars Roed.

Februar

Februar

Lars Roed havde en unik oplevelse ved Mandø Ebbevej i Nationalpark Vadehavet den 27 februar 2023, hvor han fik nordlyset at se. At se nordlyset på disse kanter og med den kraft, der blev fremvist denne aften, er enestående, fortæller han.

Marts

Marts

Solen titter frem bag faskinerne. Lars Roed har flyttet kameraet helt ned til havbunden og prøver at finde det lille landskab i det store landskab. Han ynder at tage mange af sine billeder fra det perspektiv.

April

April

Månen står flot over Lakolk Strand på Rømø, og tonerne i billedet er med til at fremhæve stemningen, der var denne aften på stranden mellem sand og klitter, forklarer Lars Roed.

Maj

Maj

Majsolen står tæt ved horisontlinjen og er meget rød i sin farve. Billedet tog Lars Roed på en speciel aften, hvor solen lyste på en helt bestemt måde, fortæller han og forklarer, at solen her er meget tættere på, hvorved scenariet gengives, som vores hjerne oplever det ved havet.

Juni

Juni

Tætblomstrende hindebæger, som også kaldes Mandølyng. Lars Roed fortæller, at det nok er den plante, som de fleste kender fra Mandø. Den smukke lilla blomst giver farvespil i billedet og fungerer godt som modpol til den orange himmel.

Juli

Juli

Et vildt udsyn over stranden og klitterne ved Skallingen. Det er et specielt sted at besøge, siger Lars Roed og fortæller, at selv vejen der ud er en anderledes oplevelse, da den er utrolig smal, så både heste og køer kan opleves stående midt ude på vejen.

August

August

Billedet her har Lars Roed taget tæt ved Låningsvejen, der er den vej, som gør det muligt at køre over til Mandø i bil. Ved at placere kameraet tæt ved jorden, opdager han nye motiver og spændende vinkler.

September

September

Området ved Mandø Ebbevej er utrolig mørkt og giver gode muligheder for at tage billeder af nattehimlen med alle dens stjerner. Her har Lars Roed fanget mælkevejen sammen med en af de berømte koste, som findes i området. Billedet er taget under en af Lars Roeds guidede ture til Vadehavet, hvor han underviser i tips og tricks til fotografering. Blandt andet er lang lukketid nødvendigt for at kunne tage billeder af nattehimlen, siger han.

Oktober

Oktober

Mandø Ebbevej er kendt for sine koste, som viser vejen over til den lille ø Mandø. Disse koste ses i horisonten, og stenene viser vejene.

November

November

Det sidste lys slipper himlen ved Mandø Ebbevej og spejler sig i det vand, der blev efterladt, da vandet trak sig tilbage.

December

December

Vintersolen står lavt over Vadehavet tæt ved Mandø Ebbevej. Sneen ligger som en dyne over landskabet, og ud af sneen stikker faskinerne op og skaber en ramme til solen. Lars Roed har taget billedet med et zoomobjektiv, hvilket gør, at landskabet trækker sig mere sammen.

Motorvej under stor ombygning - pludselig dukkede sjælden skat op

Arkæologer fra Vejle har fundet en meget sjælden skat under udvidelsen af motorvej E45. Foto: Mathiias Jesper Strange Hansen , TV SYD
Udgivet

Nær et af nutidens knudepunkter ved motorvej E45 ved Hedensted har en gruppe arkæologer fundet en meget sjælden skat, der vidner og et krigerisk og rigt samfund.

I Hedensted nærmere bestemt Løsning Søndermark lige på kanten af E45s travle trafik har arkæologerne fra Vejlemuseerne, svært ved at få armene ned. De er i gang med at udgrave en gammel bosætning fra jernalderen.

- Allerede ved de første forundersøgelser kunne vi se, at det her ville blive vildt, men udgravningen har vist sig at overgå alle vores forventninger, fortæller arkæolog og udgravningsleder Elias Witte Thomasen fra Vejlemuseerne.

Dorthe Horn Christensen kan ikke få armene ned over de mange oldtidsfund på Løsning Søndermark ved Hedensted. Foto: Thomas Hoffmann-Møller, TV SYD

Den helt særlige våbensamling består nemlig af mere end hundrede lanser og spyd, otte sværd og ikke mindst en sjælden ringbrynje, som får Dorthe Horn Christensen, der også er arkæolog på udgravningen, til at juble.

- Den tunge metalvest er sammensat af over 20.000 små ringe, og det er altså noget ganske særligt - også i år 400. Den har været virkelig værdifuldt, for det er kæmpe arbejde at lave. Det er ikke noget alle mand har haft, forklarer hun.

Sammen med de mange våben blev også en kostbar ringbrynje nedgravet samt andre genstande, der viser, at stedet har været beboet af en magtfuld stormand.

- Den måde, krigsudstyret er gravet ned på, viser, at der er tale om ofring til de højere magter, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Fundene i udgravningen er et meget værdifulde selv i vores del af landet, hvor nogle af Danmarks største guld- og sølvskatte i de senere år er dukket op af mulden.

- Det er vildere end en guldskat, intet mindre, siger Dorthe Horn Christensen.

Motorvejsudvidelse giver historien vinger

Fundet af de sjældne fortidsskatte er et resultat af noget så moderne, som en motorvejsudvidelse. Bilerne suser da også lige forbi udgravningsstedet på motorvejen, men det rører ikke Dorthe Horn Christensen fornemmelse for oldtiden.

Fund ved Løsning Søndermark:

  • 119 lanser og spyd

  • 8 sværd

  • 5 knive

  • 3 pilespidser

  • 1 økse

  • 1 ringbrynje

  • Fragmenter af minimum to edsringe/halsringe

  • Et bidsel

  • Fragmenter fra et signalhorn

  • Et hav af jern- og bronzegenstande, som endnu ikke er nærmere undersøgt og klassificeret.

  • Desuden er der fundet store mængder keramik, flint, mm., der viser at stedet har været beboet gentagende gange i løbet af mange tusinde år.

- Lige her får vi lige sådan et lille bid af historien, og faktisk så er der i hele udgravningen spor af 2.000 års historie - sådan mere eller mindre lige på det her sted. Det er lidt lidt vildt at få det hele serveret, mens tiden bare flyver forbi for alle andre.

Landsbyen med mindst to huse, hvor de mange våben blev fundet, ligger lige der, hvor E45 løber ved Hedensted.

I dag fylder industri og erhverv uden for Hedensted, men tilbage i jernalderen voksede området som et voldeligt magtcentre.

- Der sidder simpelthen nogle mennesker her, som har den sociale og økonomiske kapacitet til at samle mennesker omkring sig, og en af de måder at gøre det på, er ved at samle krigere og drage ud og deltage i krigshandlinger. Det er det, vi ser i denne gårdstomt her, fortæller Elias Witte Thomasen.

Intet varer evigt

Men intet varer som bekendt evigt.

Og netop nedrivningen af den gamle bosætning er grunden til, at de værdifulde fortidslevn nu dukker op af jorden.

- Det kan være, at man har sagt tak for et eller andet, fordi sådan som det ser ud lige nu, så er det i hvert fald et offer, der er lavet i forbindelse med, at man sløjfer huset, så huset bliver nedlagt, så det kan være en taksigelse til guderne eller på anden måde i en eller anden form for afslutning, man laver, forklarer Dorthe Horn Christensen.

Der går næppe længe, før brynjen, der har været skjult i mange hundrede af år, før interesserede kan få den at se.

- Altså, jeg tænker helt sikkert, at dette er så vildt et fund, at det udstilles på museet i Vejle.

Nu kan computeren spotte en brækket arm på skadestuen

Ulrick Skipper Espelund er med til at indføre forskellige projekter med kunstig intelligens på Regionshospitalet Horsens.
Udgivet

Teknologien udvikler sig hastigt, og nu kan de også få gavn af den kunstige intelligens på Regionshospitalet Horsens. Her tester man en teknologi, der kan spotte knoglebrud på røntgenbilleder.

De små firkanter langs albuen viser, at der med stor sandsynlighed er et brud. Den stiplede linje er mere tøvende.

Røntgenbilledet har været en tur igennem en ny teknologi, der er blevet oplært i at opdage brud på knogler. Teknologien bliver lige nu afprøvet på Regionshospitalet i Horsens, hvor forskellige røntgenbilleder får et ekstra digitalt øje på sig.

- Hvis vi kan indføre nogle tricks, så patienterne venter lidt kortere, så er det rigtig godt, siger Ulrick Skipper Espelund, der er forskningsansvarlig overlæger på afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv.

Projektet er blot et af flere, som gerne skal gøre det lettere og bedre at være patient i sundhedsvæsenet.

En fordel for nyuddannede

Som helt nyuddannet læge har man selvsagt ikke lige så meget erfaring som dem, der har været i det i 10, 15 eller 20 år. Derfor får de ofte et ekstra kig på deres røntgenbilleder, og det er her, den kunstige intelligens kan lette opgaverne.

Det har man allerede testet på Aalborg Universitetshospital, og nu skal de se, om det giver samme effekt i Horsens.

- Det kan fjerne noget usikkerhed hos de nyuddannede læger, der ellers ofte skal vente på hjælp fra en mere erfaren læge. I Aalborg oplevede man, at systemet speedede processen op, siger Jeppe Lange, forskningsansvarlig overlæge.

Jeppe Lange ser, at kunstig intelligens er kommet for at blive på sygehusene, men det kræver ekstra meget, når det handler om data og sikkerhed. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Med teknologien kan de nyuddannede læger også få et ekstra blik på billederne i de sene aftentimer, hvor der ikke er en overlæge på arbejde. Og i dagstimerne kan der måske blive frigivet tid til overlægerne, når de er på sygehuset. Det er det, de lige nu skal blive klogere på.

- Optimalt set kunne vi få flyttet nogle lægeressourcer fra skadestuen og op i huset. Det ville gøre, at jeg ikke behøver sidde i skadestuen, men kan bruges på noget andet, siger Jeppe Lange.

Aldrig en erstatning

Når der bliver taget nye teknologier og kunstig intelligens ind på sygehuset, tager det lang tid at få testet. Alt sammen fordi, de skal være helt sikre på, at det kan betale sig.

- Det er et vigtigt arbejde at hjælpe patienter, og der er ikke en særlig stor fejlmargin. Samtidig har vi en stor udfordring, for der bliver flere ældre, der skal have behandling, så vi vil gerne kunne gøre det bedre og smartere, siger Ulrick Skipper Espelund.

Ulrick Skipper Espelund arbejder med bruges af kunstig intelligens på sygehuse, og har flere projekter i gang. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Fordelene skulle gerne være, at patienterne i skadestuen skal vente i kortere tid og ikke blive kaldt ind dagen efter et besøg i skadestuen, fordi alle brud bliver opdaget første gang.

- Det kommer ikke på tale, at denne type kunstig intelligens kommer til at arbejde selvstændigt. Det er altid kun som en hjælp, siger Ulrick Skipper Espelund.

Han arbejder lige nu på flere projekter og håber, at de snart kan sætte gang i endnu et.

Flere nye teknologier

Udover testen af røntgenbillederne arbejder Ulrick Skipper Espelund med et system, der skal gøre opmærksom på akut kritisk sygdom tidligere end nu.

Der er tale om et system, hvor en notifikation dukker op på telefonen hos læger og sygeplejersker, hvis der er et prøvesvar, der skal kigges på straks, fordi det viser tegn på akut kritisk sygdom - for eksempel ved organsvigt.

- Det forventer vi os rigtig meget af, for det er patienter med kritiske sygdomme, der fylder meget i vores hospitalssenge. Det er dem, der bliver mest syge, og det er dem, hvor der er flest, der dør. Så der håber vi virkelig, vi kan gøre en forskel for patienterne, siger Ulrick Skipper Espelund, overlæge.

Det forsøg skulle gerne begynde ved årsskiftet, og indtil da fortsætter de med at teste teknologien på røntgenbillederne, mens de noterer alle data og målinger ned.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com