Det er urimeligt, at familier, som i forvejen står i svære situationer med børn, der har livstruende sygdom eller svært handicap, skal bruge deres energi på juridiske slagsmål med kommunen. 

Det mener Danmarksdemokraternes koldingensiske folketingsmedlem Karina Adsbøl, der har sendt en række spørgsmål til social- og boligminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Hun efterspørger konkret svar på, hvordan ministeren vil sikre, at familier ikke skal kæmpe imod et system, for at få den hjælp de har brug for.

- Både den tidligere regering og den nuværende regering har lovet, at der kommer en plan for området. Men der er ikke sket noget, så lige nu står det hen i det uvisse. Jeg vil derfor meget gerne presse på for at få det arbejde realiseret, siger Karina Adsbøl (DD).

Hendes reaktion kommer efter, at TV SYD mandag kunne fortælle om familien Vestergaard, der lige nu står til at miste muligheden for at passe deres kræftsyge søn, fordi kommunen vil fratage dem den lønkompensation, de indtil nu har været berettiget til. 

- Det er desværre sådan, at jeg får mange henvendelser omkring den her slags sager, hvor familier skal kæmpe for deres rettigheder, og det synes jeg er rigtig ærgerligt, når de i forvejen har så meget at kæmpe med, siger Karina Adsbøl.

Vil råbe politikerne op

Familien Vestergaard har i mere end et år måttet bruge en stor del af deres kræfter på at kæmpe for sine ydelser ved Esbjerg Kommune. 

Allerede inden, de fik frataget løbende tabt arbejdsfortjeneste, har de haft en sag kørende med familierådgivningen i kommunen om dækning af merudgifter til eksempelvis medicin, kørsel og ekstra hygiejne i hjemmet.

Men udsigten til at miste lønkompensation til at passe Johannes derhjemme, var den dråbe, der fik bægret til at flyde over for familien.

- Jeg synes ,det er skide sårbart at skulle fortælle folk, at jeg ikke kan se, hvordan vi skal få vores liv til at hænge sammen, siger Rikke Dall Vestergaard, og fortsætter:

- Men vi gør det, for der er sgu ikke andre, der skal havne i den her situation. Man kan ikke tillade sig at presse familier, der er presset i forvejen, på det her grundlag.

De har valgt at stille sig frem og fortælle deres historie, ikke fordi de nyder det, men fordi de inderligt håber på, at det kan være med til at gøre en forskel. 

- Vi håber, vi kan få råbt nogle politikere op, for de bliver nødt til at tage sig sammen et eller andet sted, sætte sig ned, kigge hinanden i øjnene og finde ud af, hvad formålet med de her love er, siger Jan Vestergaard. 

Penge er ikke hele svaret

Socialdemokratiets folketingsmedlem Anders Kronborg, der også selv er fra Esbjerg, kan godt forstå, at Jan og Rikke Vestergaard er frustrerede over den situation, de står i. 

- Jeg synes, at velfærdssamfundet skylder at give borgerne nogle ordentlige forklaringer, det er jo klart, hvis den ene del af forvaltningen beder en anden del af forvaltningen om at udføre en opgave, som de ikke kan varetage, så bliver familien efterladt på herrens mark, siger Anders Kronborg og fortsætter:

- Jeg har hørt om sagen, jeg har fået en forklaring fra faren, og jeg har lovet at gennemlæse sagen, men der er helt klart nogle røde alarmklokker, der bimler og bamler.

Som folketingsmedlem for Socialdemokratiet er Anders Kronborg en del af den regering, som har afsat penge til en handleplan for området. 

Et område, som længe har skreget på opmærksomhed. Det mener i hvert fald Statsrevisorerne, der allerede i marts måned sidste år udtalte kritik af forvaltningen på området.

- Statsrevisorerne beklager, at Social- og Ældreministeriet i adskillige år ikke har fulgt op på sin viden om problemer og uhensigtsmæssigheder i kommunernes forvaltning af handicapområdet, og at overvågningen af kommunernes forvaltning af området er sket på baggrund af et ufuldstændigt og mangelfuldt datagrundlag, skriver de i deres beretning.

Selvom regeringen i finansloven har afsat penge til at få lavet en specialeplan på socialområdet, så mener Anders Kronborg (S) ikke, at problemerne alene kan løses med flere penge. 

- Det handler også om forvaltningskultur, om at ramme rigtigt, og så handler det om, at de forskellige fagforvaltninger snakker bedre sammen, så ikke borgerne bliver tabt mellem to stole, siger han.