Landmænd: Vi vil grave grøfter
Vand har ødelagt mange landmænds marker. Nu kræver landmændene, at grøfter og vandløb skal graves dybere for at slippe af med vandet. Rigtig dårlig løsning, siger Danmarks Naturfredningsforening.
Landmænd med oversvømmede marker er godt trætte af situationen. Det gælder også Allan Bech Sørensen, Ribe.
Han har ti hektar jord - sået med rug - der mere ligner en sø end en mark. Al håb om en høst af korn er druknet i regn.
Den unge landmand - bare 25 år - har oven i købet været så uheldig at få andre 10 hektar oversvømmet af vand, da et mindre dige brød sammen.
- De skulle tage støvlerne på og komme herud og se, hvordan her ser ud, siger landmand Allan Bech Sørensen.
Brug for alle jorde
Med "de" mener han de kritikere, der mener, at oversvømmelserne er selvforskyldte. For landbruget har opdyrket alt, hvad der kunne dyrkes. Også de lavbundede jorde, der nemt bliver ramt af netop oversvømmelser.
- Men vi har brug for de jorde, siger Allan Bech Sørensen.
Han henviser til, at han ikke kun er kornavler men også opfeder slagtekalve og har 400 stykker kvæg. De producerer gylle, der traditionelt spredes ud på markerne.
Det er en enorm opgave at sikre klimatilpasning, og reglerne er ikke fulgt med tiden. Det betyder, at der ikke er blevet lavet tilstrækkelig klimatilpasning til at sikre danskerne mod oversvømmelser. Regeringen foreslår derfor en gennemgribende sanering af reglerne, så vi kan få sat gang i projekterne ude i kommunerne.
Klimaminister Dan Jørgensen, socialdemokratiet.
Grav grøfter og vandløb dybere
Ligesom landbrugsorganisationerne ser han én løsning: At grave grøfter og vandløb dybere og bredere, så vandet hurtigt kan blive transporteret væk fra markerne. På den måde kan landmændene bedre sikre deres afgrøder mod oversvømmelser.
Men den løsning er slet ikke gangbar, mener Danmarks Naturfredningsforening.
- Det betyder blot, at vand fra store regnskyl hurtigt vil skylle ud og ramme byerne med endnu større kraft end nu, siger Henning Mørk Jørgensen, ekspert i vandløb i Danmarks Naturfredningsforening.
Å-slynger er bedre
Han ser meget hellere, at der bliver skabt plads til de naturlige vandløb, som er gode til at bremse vandmængderne og at suge meget af vandet til sig under gennemstrømningen. Henning Mørk Jørgensen er endda villig til at hjælpe naturen på vej ved at (gen-)oprette snoninger på åer for at rette op på årtiers politik med at rette dem ud for at gøre åerne til vandkanaler.
Risiko for at det bliver værre
Biolog og tidligere medarbejder i miljøministeriet, Bent Lauge Madsen, skriver i en kronik på Altinget.dk:
"Landskabets evne til at deeskalere de store nedbørshændelser er for længst og for altid væk. Og det kan kun blive værre, når byerne vokser, og landbruget vil afvande markerne."
Interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har indkaldt til stormøde den 29. februar på Hotel Pejsegården i Brædstrup. Formanden Martin Merrild mener, at kommunerne og regeringen svigter deres ansvar i forhold til landbrugets vandløb.
Bent Lauge Madsen: Pas især på de små vandløb
- Vi genslynger åer og giver dem åsengene tilbage. Det er nu mere for at genskabe tabte naturværdier end for at kontrollere oversvømmelser. Vi har fået det rigt betalt. For eksempel er laksen og havørreden stærkt tilbage.
- Den indsats er sket overvejende i en del af de 18.500 kilometer vandløb, der er omfattet af vandplanerne. Men vandet løber i alle vores vandløb, foreløbig registreret til cirka 77.000 kilometer.
- Her er de små på mindst cirka 45.000 kilometer særlig interessante. De er med deres store grænseflade til landjorden modtagere af vandet, som de leverer videre til de større vandløb, der først og fremmest er transportører.
