Kvinde gav førstehjælp midt under koncert
Lørdag aften tog en uhyggelig drejning for 28-årige Celina Melia Østergaard. Til en koncert ved arrangementet 'Vi elsker 90'erne' fik kvinden ved siden af hjertestop.
- Jeg ved, at jeg ikke kunne gøre noget anderledes. Jeg gjorde det bedste, jeg kunne, og jeg gjorde, hvad der skulle gøres i den situation.
Celina Melia Østergaard gjorde alt, hvad hun kunne, men sidder tilbage med mange følelser.
- Søndag græd jeg hele dagen, og jeg ringede til en kriselinje, hvor jeg fik talt tingene igennem. Jeg sover ikke så godt. Jeg drømmer om det og vågner om natten.