Den, der gemmer til natten, gemmer til katten, siger man. Det gælder måske ikke længere. Måske kan rettidigt gemmeri redde din bagfjerding, hvis det værste skulle ske.

Og hvad er så det værste, der kan ske. Det er faktisk ikke værd at tænke til ende. Men det er ikke urealistisk, at vi en dag står uden varme og/eller uden strøm og/eller uden adgang til vores penge og det i flere dage ad gangen. Og det af forskellige grunde, vand, vind eller russere.

Derfor har Bramming Boligforening inviteret til et minikursus, 'Klar dig selv i tre døgn' hedder det. Eva Feldborg Nielsen var med.

- Vi har indrettet et rum med madrasser og sengetøj til to. Vi har pakket en taske med plastikposer, tøj, et par store håndklæder, termoundertøj og så har vi købt en 15 liters vanddunk, forklarer Eva Feldborg Nielsen.

Det er beredskabsforbundet, der har arrangeret kurset, der kun er et af mange. Interessen er eksploderet. I 2022 var 4220 på kurset, i 2023 var det 7871, og alene i januar måned i år er der 3802, der har hørt om, hvordan man gemmer til natten og sig selv og sine nærmeste. 

Hvis interessen holder sig, kan det samlede tal overlevelseskursister nå mere end 45.000 i 2024.

- Det, vi fik at vide, kom bag på mange af os - bortset fra et par stykker, der havde oplevet 2. verdenskrig, fortæller Eva  Feldborg Nielsen.

- Jeg tror, det er en helt naturlig form for personlig afmagt. Altså store globale internationale sikkerhedspolitiske spændinger, som fylder meget i medierne. Og som kommer ind i folks hverdag. Og hvis man vil stå for sådan situation, så føler man på et tidspunkt behov for at gøre et eller andet, fortæller Rasmus Dahlberg, lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier under Forsvarsakademiet.

Rasmus Dahlberg har selv nogle hylder i kælderen med pasta, kødsovs og andre velvalgte kolonialvarer, der kan skaffe hans familie igennem nogle dage, men man skal ikke overdrive.

- Jeg kan bedst lide den del af skalaen, der handler om sund fornuft og rettidig omhu, men det kræver, at vi har en åben og ærlig samtale i vores samfund om, hvad det egentlig er for nogle reelle trusler, der er mod os. Jeg synes ikke, man skal gå rundt og være overdrevent nervøs og bange. Jeg synes ikke, man skal forberede sig på atomkrig, fortæller Rasmus Dahlberg.

I 1962, da den kolde krig truede med at gå over i en varm krig, fik alle husstande en pjece, 'Hvis krigen kommer' hed den. I år har 'Folk og Sikkerhed' udgivet en pjece, 'Hvad nu hvis', der giver gode råd til, hvordan man kommer igennem de kriser, der kan true os nu. Find den her.

Men stadig råder lektoren med pasta i kælderen til besindighed.

- For mit eget vedkommende handler det i virkeligheden om at gøre de små ting, som betyder rigtig meget, som kan være noget helt basalt som at have en alternativ energikilde i dit hjem.

Altså en generator ude i haven?

- Det er måske så voldsomt, men jeg har sådan en batteripakke, som kan holde mig kørende i et døgn eller to, og det er jo fint nok, fordi det vil være det, vi formentlig ville kunne risikere at stå i og så lidt vand og lidt fødevarer, fordi så bidrager jeg som borger til samfundets samlede beredskab og robusthed.

Også fordi for meget angst og bæven faktisk hjælper dem, der vil skade os.

- Det har en tendens til at blive selvforstærkende, fordi helt ærligt, så interesserer sådan nogle som dig for det og dækker det. Og så er det samtidig også noget, som potentielle modstandere kan udnytte. Simpelthen nære den her frygt og nervøsitet i vores samfund. Og det er jo det, vi skal prøve at undgå, siger Rasmus Dahlberg.