Kromutter vil give tilbage til sin ø

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jette Thomsen har byttet et liv som pædagog på fastlandet ud med et liv som kromutter på Mandø.

Der er gamle gulvtæpper, hvide duge, bordnumrene er muslingeskaller, og hvis du er heldig, så kører Badehotellet på fjernsynet.

Når man træder ind på Mandø Kro, er man ikke i tvivl om, at der er kræset for stemningen.

- Jeg kan godt lide at gøre lidt ekstra ud af det, siger Jette Thomsen, der er opvokset på Mandø og forpagter Mandø Kro.

Mandø Kro åbner for servering fra klokken 17.00.

Hun er tidligere pædagog, men fik sagt op, og den 1. marts overtog hun kroen.

- Da jeg sagde op, sagde min chef, at jeg skulle beholde hans nummer i tre måneder, for så mente han, at jeg ville skulle lukke og slukke, fortæller Jette Thomsen.

Efter snart fem måneder har Jettes tidligere chef ikke fået ret. Eventyret lever endnu, men det er ikke på egen hånd, at den nye kromutter får det hele til at løbe rundt.

Mor og datter

Det hele begyndte faktisk for år tilbage med en joke fra Jette Thomsens datter, Thilde Thomsen, da familien var i deres sommerhus på Mandø.

- Da jeg var yngre, lavede jeg altid sjov med, at jeg skulle overtage kroen, fortæller datteren.

Men en dag kom Jette Thomsen og spurgte sin datter, om hun vil hjælpe hende med at overtage kroen.

- Og det ville jeg meget gerne, siger Thilde Thomsen.

Mandø Kro

Mandø Kro kan føres tilbage til før 1906.

Jette Thomsen overtager kroen i marts 2024.

Thilde starter med at hjælpe til fra juli 2024.

Kroen støtter op om det lokale, så de serverer den lokale Mandø vin, vin fra Vester Vedsted Vingård og øl fra Mandø og Ribe Bryghus.

Udover kroen er der også værelser man kan leje.

Du kan læse mere om kroens historie her.

Kilde: Mandø Kro

Hvordan er det at arbejde med sin mor?

- Det er rigtig godt. Vi er meget ærlige overfor hinanden, uden der kommer dårlig stemning, fortæller Thilde Thomsen.

Og der er mor og datter meget enige.

- Det er fedt at arbejde med sin datter. Nogle dage kan enten jeg eller Thilde være lidt spidse, men det går rigtig godt, siger Jette Thomsen.

Og når datteren ikke er at finde på kroen, så kan man finde hende ved cafeen Mandøpigen, hvor hun også hjælper til i løbet af sommeren.

Krofatter er også med

Jette Thomsen har tre døtre sammen med sin mand, og han nyder rigtig godt af konen og den yngste datters projekt.

- Han hygger sig, siger Thilde Thomsen med et stort smil.

Planen var, at han skulle hjælpe til i opvasken, men ifølge kromutter, så er han tit at finde inde blandt gæsterne, hvor han snakker løs.

- Pigerne kalder ham en rigtig "krofatter", fortæller en grinende Jette Thomsen.

Mandø

Mandø er er 7,63 km² og er en del af Esbjerg Kommune.

Der er 34 beboere på øen pr. 1 januar 2024.

Via Låningsvejen kan man køre over til Mandø fra Vester Vedsted, men på grund af tidevand kan man ikke køre over, når der er højvande.

Øen er den del af Nationalpark Vadehavet.

Kilde: Danmarks Statistik og Vadehavscenteret

Giv tilbage til Mandø

Den tidligere pædagog er ny i restaurationsbranchen, men hun er ikke ny på øen, for hun har trådt sine barnesko på Mandø.

- Jeg vil godt give noget tilbage til Mandø, siger Jette Thomsen.

Hvorfor vil du gerne give noget tilbage til øen?

- Mandø har givet mig ro og et drive. Naturen er unik. Man kan ikke selv bestemme alting på grund af tidevandet, siger Jette Thomsen.

Og de oplever allerede, at de fastboende har taget godt imod dem.

- Der er rigtig god opbakning til kroen, siger Thilde Thomsen.

- Der er flere af de lokale, der allerede er blevet stamkunder, fortæller Jette Thomsen med et smil.

Mandødragterne står og pynter i kroen.

En drøm med udløbsdato

Mor og datter forpagter kroen et år frem, og derfor er der lige nu en udløbsdato på deres drøm.

- Vi må se, hvad der skal ske. Jeg håber, at vi kan blive her, siger Jette Thomsen.

Også datteren håber, at de kan fortsætte med at have kroen.

- Jeg håber, at omsætningen kan give plads til, at vi kan fortsætte, siger Thilde Thomsen.

Jette Thomsen har masser af ideer til fremtiden, men for nu er der arrangeret forskellige events i de koldere måneder.

Grænsepolitiet tiltrak sig opmærksomhed med hundeshow og 'ransagninger'

Ti havgrynsposer for en pose slik. Det var belønningen til 7-årige Sigurd Helgason efter en ransagning af en politibil. Foto: Helle Eriksen, TV SYD
Udgivet

Lørdag var der åbent hus hos Grænsepolitiet i Padborg. 600 besøgende lagde vejen forbi til blandt andet hundeshow med narkohunde og 'ransagninger' af biler.

Lørdag viste Grænsepolitiet i Padborg mandskab og materiel frem for alle interesserede.

Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Her var hundeshow med blandt andet narkohunde, politibiler. Børnene kunne også 'ransage' biler og lede efter havregrynsposer. Ti poser udløste vingummi som belønning. Der var også både og motorcykler.

600 besøgende havde fundet vej til rundvisningen ved grænsen.

Familien Smith Hein fra Aabenraa havde fundet vej til rundvisningen, hvor hundeshow og ransagninger var populære. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

Familien Smith Hein havde taget turen fra Aabenraa til Padborg. Til stor glæde for 7-årige Alva, 8-årige Uma samt treårige Eske. Og her var politihundene og ransagningerne særligt populære.

Udstyr, uniformer og hunde blev vist frem, da Grænsepolitiet holdt åbent hus lørdag. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Vi har set hunde og fået slikposer, fortæller Alva.

Grænsepolitiet havde åbnet dørene for borgerne, for at give et mere nuanceret billedet af arbejdet hos politiet.

Jesper Hansen er fungerende politiinspektør. Han vil gerne vise at de laver andet end at tjekke pas i grænsekontrollen. Foto: Helle Eriksen, TV SYD

- Mange tror, at vi kun tjekker pas i grænsekontrollen, men vi vil gerne vise, at vi arbejder med en masse andet spændende, fortæller Jesper Hansen, der er fungerende politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, og fortsætter.

- Og så vil vi også gerne være synlige for folk, der måske vil søge ind til os. Det er derfor vi laver sådan en dag.

  

64-årig brandmand død efter færdselsulykke i Højer

Brandbil væltet på dige ved Højer. Foto: LocalEyes
Af Ritzau og TV2.dk
Udgivet

En brandmand er omkommet, efter at en brandbil væltede ned af en skråning og landede på taget i Højer lørdag.

En 64-årig mand er afgået ved døden, efter at han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige.

Det oplyser vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Sune Loklindt lørdag aften.

De pårørende er underrettet.

Politiet fik anmeldelsen klokken 16.48.

Den 64-årige mand var alene i brandbilen, da den væltede ned ad en skråning og landede på taget.

- Da vi kommer derud, er han i kritisk tilstand, og kort tid efter afgår han ved døden på stedet, siger Sune Loklindt.

Han tilføjer, at den afdøde var på vej ud for at slukke en mindre markbrand, da ulykken fandt sted.

Hændelsen skete i Højer, som ligger 12 kilometer vest for Tønder.

- Vi har en bilinspektør, som undersøger stedet. Så skal køretøjet bringes ind til undersøgelser, lyder det fra Sune Loklindt.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com