Kæmpedrone skal hjælpe skibe sikkert i havn
Hvert år sejler lodsførerne ud på havet mere end 22.000 gange for at hjælpe skibe gennem farvandet - men med nyt redskab er det måske fortid.
På Esbjerg Havn blev en 21 kilo tung drone torsdag sendt i luften.
"Lone", som dronen kaldes, kan fjernlodse skibene gennem svære ruter, smalle pasager eller sikkert i havn, alt imens lodsen bliver på land.
Hvad laver en lods?
En lods leder skibe gennem vanskeligt farvand, som for eksempel ind i og ud af en havn.
Lodsen er en lokalkendt ekspert, som kender farvandet og havstrømme, forskydningerne i vanddybder og har fokus på at kigge ud ad vinduerne og holde øje med sejladsen, farvandet og skibstrafikken.
Typisk bliver lodsen sejlet ud til skibene, som han skal føre sikkert frem - det vil måske ændre sig med dronen.
Og det er revolutionerende ifølge projektleder og lods Brian Schmidt Nielsen.
- Vi gør det (lodser red.) udelukkende på data fra skibet og dronebilleder. Det, at flette de to ting sammen, er vi de første i verden, der forsøger at gøre, siger han.
En helt ny hverdag
Søren Vesterskov er en af lodserne, som i fremtiden kan komme til at gøre brug af dronen i stedet for lodsbåde, som han indtil nu har brugt siden 2006.
- Det vil blive nemmere at være mig, siger lodsen, som har sin hverdag på Esbjerg Havn.
"Lone" vil nemlig kunne spare ham mange timer på sejlture ud til skibene og tilbage igen.
- Så behøver jeg ikke at kravle ombord på skibet, og jeg skal ikke bruge rejsetid på at komme ud til skibet, siger Søren Vesterskov.
Men det er ikke kun med tiden for øje, at DanPilot og projektleder Brian Schmidt Nielsen har udviklet dronen.
For sikkerheden for lodserne er også en prioritering for projektlederen.
- Når man som lods kommer ud at sejle i lodsbåden, skal man klatre op af en rebstige på skibssiden. Lodsen ved ikke, hvor gammel rebet er, hvor længe det har ligget ude i solen, eller hvordan knuden er bundet. Så der er også et sikkerheds aspekt i det, siger han.
Han understreger dog, at fjernlodsning ikke er løsningen i alle tilfælde, og at lodseren skal have mindst fem års erfaring, før lodsen må fjernlodse.
Til forbrugerens fordel?
Der er flere miljømæssige fordele i at bruge dronen.
En fordel er, at der kan skæres ned på de omkring 22.000 årlige ture, som lodsbåden tager ud til skibet og tilbage.
En anden er, at det udleder store mængder CO2, når et stort skib skal reducere sin hastighed for at få lodsen ombord og bringe skibet op i fart igen, men det behøver skibene ikke længere, når dronen kommer i luften.
- Hvis skibet kommer med 100.000 ton last og skal bringe det fra 14 knob ned til otte og op til 14 igen, koster det rigtig meget i udledning. Så kan vi reducere det, har vi vundet, siger Brian Schmidt Nielsen.
Ifølge projektlederen bliver omkring 90 procent af alt verdenshandlen transporteret af skibe, og hvert enkelt skib udleder meget, når det bremser og sætter farten op igen.
Men vil den almene dansker kunne mærke dronen som en revolutionerende opfindelse?
- Jeg tror ikke, at hr. og fru Danmark vil kunne mærke, at deres ananas dufter friskere, fordi vi bruger droner, siger Brian Schmidt Nielsen.
Der vil være testflyvninger indtil slutningen af 2024, hvorefter dronen forventes at kunne blive en fast del af hverdagen på Esbjerg Havn i slutningen af 2025.
