Jørgen og hans datter var 20 meter fra det sted, hvor det første skud blev løsnet

Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Jørgen Ahlquist fra Ribe var sammen med sin datter tæt på skyderiet i storcentret Field's søndag eftermiddag. I halvanden time gemte de sig på et lille loft.

- Vi er selvfølgelig berørte af situationen. Vi var meget, meget tæt på.

Jørgen Ahlquist og hans datter Frida var i går til stede i storcentret Fields, hvor tre personer blev dræbt i et skyderi.

Fire er i skrivende stund i kritisk tilstand.

De ankom søndag eftermiddag til København, hvor de om aftenen skulle til koncert med den britiske musiker Harry Styles. 

Ved ankomsten tog de direkte ud til Royal Arena for at se, hvor de skulle være.

Men da der stadig var nogle timer før koncerten gik i gang, tog de derfor over i Fields for at få noget at spise.

De besluttede sig for at tage ind på Kentucky Fried Chicken-restauranten på 2. sal, hvor de satte sig på en plads cirka fem meter fra gangarealet.

Frida Ahlquist gemte sig sammen med sin far i et lille loftsrum i storcentret Fields.. Foto: Ole Møller, TV Syd

20 meter væk

Umiddelbart efter, at de var færdige med at spise, begyndte folk at løbe ude på gangen.

- Jeg når at tænke, at det enten er et skyderi eller Harry Styles, der er dukket op, og så kommer første skud, fortæller Jørgen Ahlquist, der også er byrådspolitiker i Esbjerg Kommune, og fortsætter:

- Vi er cirka 20 meter væk fra det første skud, og vi når at rejse os op, så kommer andet skud. 

Han og datteren flygtede ud i restaurantens baglokale, hvorfra de ikke kunne komme videre. 

De fandt dog en trappe, som førte op til et lille loftsrum. Efterfølgende kom der 30 personer til - heriblandt ældre mennesker og spædbørn.

- Jeg får tysset på folk og får dem til at holde mund. Der er en skærm, hvor jeg kan se, hvad der foregår. På et tidspunkt går gerningsmanden forbi, og jeg ringer til politiet, og fortæller hvad jeg har set, siger Jørgen Ahlquist.

Nervøs stemning

Han blev stillet om til Københavns Politi, men kunne ikke komme igennem. Kort efter går brandalarmen, hvor en stemme beder alle om at forlade storcentret.

Jørgen Ahlquist og de øvrige personer på det varme loft valgte dog at blive siddende af frygt for at møde gerningsmanden. 

Med undtagelse af en ansat fra fastfoodrestauranten, som sneg sig ned for at hente vand, blev de alle siddende på loftet i cirka halvanden time.

Der var en nervøs stemning i det trange lokale, hvor de sad og stod blandt ventilationsanlæg. Det var en blanding af ansatte og turister. Mange talte ikke dansk.

Politiets indsatsstyrke fandt Jørgen Ahlquist og de cirka 30 andre personer i det lille loftsrum, da de var ved at gennemsøge shoppingcentret. Her ses de på vej ind i bygningen. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson / Ritzau Scanpix

Efter noget tid dukkede en mand fra politiets indsatsstyrke op, som bad folk om at tage hænderne i vejret.

- Jeg taler med politimanden og kan næsten ikke få ørenlyd for brandalarmen. Han siger, vi skal blive og tie stille, fortæller Jørgen Ahlquist.

Gerningsmanden skal ikke definere, hvordan vi skal leve vores liv

Jørgen Ahlquist, Ribe

Væltede møbler

Efter at have været der i samlet halvanden time fik de lov til at forlade det varme loftsrum og komme ned i restauranten, hvor de fik gennemsøgt lommer og tasker, inden de blev vist udenfor med beskeden om, at de skulle gå to-og-to og holde hinanden i hånden.

- Hele Field's er smadret. Der ligger væltede møbler, og folk har efterladt deres mobiltelefoner.

Efter at have stået udenfor i noget tid, hvor de fik snakket med nogle af de andre, der var tilstede i centret, besluttede de sig for at tage over til Royal Arena.

- Gerningsmanden skal ikke definere, hvordan vi skal leve vores liv. Vi skal ikke skræmmes af det her, siger Jørgen Ahlquist. Foto: Ole Møller, TV Syd

Vil ikke skræmmes

Her mødtes de med Jørgen Ahlquists kone og deres anden datter samt nogle venner, som de skulle se koncerten med. På det tidspunkt var koncerten med Harry Styles endnu ikke aflyst.

Efter en snak besluttede de sig for, at de gerne ville se koncerten.

- Gerningsmanden skal ikke definere, hvordan vi skal leve vores liv. Vi skal ikke skræmmes af det her, siger han.

Kort efter blev koncerten først udskudt og senere aflyst, og herefter kørte Jørgen Ahlquist og hans ældste datter hjem til Ribe.

Jeg har brug for at se, hvor det egentlig var, der blev skudt

Jørgen Ahlquist, Ribe

Det blev dog ikke til megen søvn i nat for byrådspolitikeren fra Esbjerg. Han glemmer nemlig ikke lyden af skuddene lige foreløbigt.

- Da der var skud tæt på... for at sige det på vestjysk, så var det meget ubehageligt.

Tager tilbage til Fields

Man kunne tro, at Jørgen Ahlquist efter den tragiske begivenhed ikke ville have lyst til at sætte sine fødder i Field's igen. Men sådan forholder det sig ikke.

- Når de åbner igen, så har jeg et behov for, at vi tager over til Field's igen og sidder det samme sted på samme restaurant, siger han og forklarer hvorfor:

- Jeg har brug for at se, hvor det egentlig var, der blev skudt. Jeg har arbejdet i brandvæsnet i 26 år, så jeg har prøvet traumatiske situationer før - derfor har jeg nogle redskaber til at få det bearbejdet.

Fastlåst forhandling tvang partier udenom borgmester

Forligspartierne stod klar klokken 16 fredag for at fortælle om deres plan for velfærden i Fredericia Kommune. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet

Partierne i Fredericias byråd fortalte fredag eftermiddag på et pressemøde, hvorfor de har valgt at indgå et budgetforlig udenom byens borgmester.

Helt unikt, en fantastisk oplevelse og begyndelsen på en ny æra. Sådan beskriver forligspartierne forhandlingerne om deres fornyligt indgået budgetforlig.

Tidligere fredag kunne TV SYD fortælle, at borgmester i Fredericia Kommune, Christian Bro, ikke lander sit første budget på posten, da de øvrige partier i byrådet gik sammen om et budgetforlig udenom socialdemokratiet. Forliget er gældende frem til 2027.

På et pressemøde fredag klokken 16 var forligspartier i byrådet klar til at fortælle, hvorfor de har valgt at holde deres socialdemokratiske borgmester udenfor.

Et budgetforlig udenom borgmesteren. Hvorfor det?

- Vi blev præsenteret for en færdig skitse. Når man ikke føler sig lyttet til, må man afsøge andre veje. Jeg sad med følelsen af, at det her bliver en kommune, jeg ikke ønsker at bo i, lyder det fra Cecilie Roed Schultz, der er gruppeformand for enhedslisten og fortsætter:

- Det var et historisk slemt nedskæringsbudget i en fastlåst forhandlingssituation.

Punkter fra budgetforliget

Budgetforliget er aftalt mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, DF, SF, Enhedslisten og løsgængeren Karsten Byrgesen.

Her er nogle af punkter i budgetforliget:

  • Gratis bybusser til alle.

  • Sænke klasseloftet til 24 elever i Folkeskolen

  • Fjernet besparelser på dagintuitionerne, så minimumsnormeringerne beholdes

  • Støjhandleplan - Første projekt er der afsat penge til

  • 10 millioner kroner til klimasikring

  • Ansigtsløft til busserne Romeo og Julie

  • Føniksklasserne videreføres

Og den følelse kunne gruppeformanden for SF Connie Maybrith Jørgensen godt nikke genkendende til.

- Vi har ikke oplevet, at der har været en interesse i at møde os på de områder, som var vigtige for os. Vi er gået derhen, hvor vores mandater kunne få mest muligt indflydelse.

En pludselig mulighed

- Vi stod overfor muligheden for enten at samle en kreds udenfor Socialdemokratiet eller lave vores eget budgetforslag, fortæller Cecilie Roed Schultz (E) om begyndelsen på forhandlingerne.

Forhandlingsmødet mellem forligspartierne var ikke planlagt og opstod ifølge Susanne Eilersen, der er gruppeformand i Dansk Folkeparti, ganske pludseligt.

- Der opstod en mulighed i går og så greb vi den. Det er utroligt overraskende. Alle er gået ind med et åbent sind og accepteret, at vi er forskellige partier med forskellige ideologer. Vi har givet plads til hinanden, så alle kunne se sig selv ind i det, forklarer hun.

Også Peder Wittendorff Tind, der er politisk ordfører for Venstre i byrådet, oplevede at forligspartierne ville hen mod det samme resultat.

- Vi oplevede, at vi i forhandlingsforløbet ville en anden vej, og det var der også andre partier der oplevede, så det skabte rammerne for det her forlig, siger han.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få dagens vigtigste nyheder direkte i din indbakke

2/2

Nu skal vi blot bruge dit navn og dit samtykke

Stage 3

Fingrene nede i sparegrisen

- Tiden er kommet til at gøre op med det paradigme, at vi altid skærer indtil benet på ældre-, skole- og børneområdet. De har stået for skud i rigtig mange år, lyder det fra Tommy Rachlitz Nielsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti.

Og så kommer det klassiske spørgsmål: Men hvor skal pengene så komme fra? Det havde forligspartierne et svar på.

- Vi har fingrene nede i sparegrisen, men kravet til os selv er, at vi altid har 150 millioner i kassebeholdningen. Vi skal ikke være en bank, som holder på pengene, når Fredericia kan bruge det på velfærden, lyder det fra Karsten Byrgesen, der i øjeblikket er løsgænger i byrådet.

- Vi vil gerne have vores penge ud at gå hos borgerne i stedet for at have dem liggende på kistebunden, og det var en af tingene, som Socialdemokratiet ikke var interesseret i at kigge på, forklarer Connie Maybrith Jørgensen (SF)

Men det er stadig sparetider, så alt er ikke kun liv og glade dage.

- Vi vidste godt, at man ikke kunne få alt, man ønsker sig. Jeg er tilfreds, men det er også et sparebudget, fortæller Susanne Eilersen (DF).

Må borgmesteren være med?

Budgetforliget er indgået udenom borgmester, men det skal stadig stemmes igennem i byrådet, før det er helt aktuelt.

- Vi må se, hvad socialdemokratiet gør. Hvis de stemmer for, så er det deres valg. Det her er forliget, og det er som det er, siger Peder Wittendorff Tind (V).

Venstremanden har et råd med på vejen.

- Lad os nu være konstruktive. Fredericianerne gider ikke drama, afslutter han

Undervisning stod på genbrugstøj og plantebaseret mad

Elevernes dag sluttede af med en plantebaseret frokost. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen
Udgivet

Fredag var det Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der var fokus på tøjforbrug. Det satte tankerne i gang hos eleverne på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Symaskiner og aflagt tøj var fundet frem i et klasseværelse på Alssundgymnasiet i Sønderborg.

Fredagen stod nemlig i klimaets tegn, da det var Gymnasiernes Nationale Klimahandledag, hvor der med forskellige workshops var fokus på klimaproblemerne.

- Det er et vigtigt emne. Jeg synes aldrig, at man kan gøre nok, siger Mikkel Christensen, der er gymnasieelev.

Det aflagte tøj blev syet om til nye bukser, toppe, skjorter og bluser. Foto: Mikkel Christensen, AGS

Eleverne på Alssundgymnasiet havde i en af workshopsene to timer til at designe og sy nyt tøj, for at vise, at deres aflagte tøj kan genbruges.

- Man finder ud af, hvor mange ting man kan lave med sit tøj, fortæller gymnasieeleven Anne Marie Eriksen.

Hver dansker køber i gennemsnit 10,9 kilo tøj om året, hvilket svarer til over 60.000 ton her i landet. Tal som Klimahandledagen vil gøre de unge opmærksomme på.

- Det handler om, hvad man selv kan være med til at gøre. Og hvad er det, der måske kræves lidt mere af i fremtiden, når eleverne skal være med til at finde på de gode løsninger, siger Malene Samsø Nielsen, der er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet.

Malene Samsø Nielsen er konstitueret rektor på Alssundgymnasiet. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Symaskinerne og det aflagte tøj har allerede sat tankerne i gang.

- Det er meget fint, at man lærer, hvad man ellers kan bruge sit tøj til. Så man ikke bare går ud og køber nyt og nyt, men også begynder at tænke nogle andre baner, siger Mikkel Christensen.

Dagen sluttede af med frokost fra en plante-basseret madvogn som gymnasiet havde vundet i forbindelse med Gymnasiernes Nationale Klimahandledag.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com