Museum køber sit dyreste maleri nogensinde

Udgivet

Ribe Kunstmuseum har et årligt kunstbudget på 50.000, men den grænse blev for nyligt gjort til skamme.

2.850.000 kroner.

Så mange penge har private fonde omkring Ribe Kunstmuseum investeret i et nyt P.S. Krøyer-maleri, der onsdag blev præsenteret for offentligheden.

Værket bærer den lange titel ‘‘Tre på Skagens Sønderstrand bagefter hverandre gaaende Fiskere trække langs Bredden en Baad lidt ude i Vandet imod Strømmen. Den fjerde i Baadlaget sidder i Bagstavnen og styrer’’ - og selvom langt de fleste formentlig forbinder Krøyer med Skagen, så er det nu tredje værk, museet har hængende fra den kendte kunstner.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi går sommeren i møde med så væsentligt et værk til samlingen, fortæller Simone Lind Rasmussen, der er museumsinspektør på Ribe Kunstmuseum.

Auktionens dyreste

Maleriet med den lange titel blev på en Bruun Rasmussen kunstauktion i Lyngby udbudt som den absolut dyreste genstand. Og trods prisen så faldt direktøren fra det sydvestjyske museum pladask for det 139 år gamle maleri.

- Jeg har prøvet det en del gange, og hver gang bliver man lige nervøs, for man ved aldrig, om det lykkes. Der er de få sekunder, som føles meget lange, hvor man sidder og venter på, om det er ens, eller om der kommer et modbud.

Hvem er P.S. Krøyer?

Peder Severin Krøyer (født d. 23. juli 1851) var en norsk-dansk maler - og af mange kendt som en af tidens helt store skagensmalere. Han blev født i Stavanger i Norge, men voksede op hos sin moster i København.

Som kunstner modtog P.S. Krøyer flere internationale hædre, og nogle af hans mest kendte værker er ''Sankt Hansblus på Skagen strand'' og ''Sommeraften på Skagen Sønderstrand''.

P.S. Krøyer døde d. 21. november 1909 og blev 58 år gammel.

Værket er Ribe Kunstmuseums dyreste maleri nogensinde.

Egentlig har museet, der udover støtte fra Esbjerg Kommune også har private fonde i ryggen, budgetteret med 50.000 kroner årligt til ny kunst. Men efter flere fondssøgninger fik museet penge til at byde på det milliondyre værk.

Ribe ligger dog godt 370 kilometer syd for Skagen. Så hvorfor er skagensmalere interessante for det sydvestjyske museum?

- Vi har en national samling, og dengang museet blev lavet, ville man gerne vise det bedste af cirka 200 års dansk kunst. Og skagensmalerne er en vigtig gruppering i dansk kunst, fortæller Anne-Mette Villumsen.

P.S. Krøyer signerede altid sine malerier med SK i hjørnet.

En særlig oplevelse

Det er 64 år siden, Ribe Kunstmuseum senest købte et P.S. Krøyer-værk. Det første blev købt i 1910, men ingen af de to hidtidige værker er malet i Skagen som ‘‘Fiskere trækker en båd på Skagen Strand’’.

Og udover den store prestige i at have flere Krøyer-værker hængende på væggene, så handler det også om at give den komplette oplevelse.

- Når vi har gæster på besøg, om det er skoleklasser eller turister, så har de mulighed for, i en by som Ribe, at opleve et mere fyldestgørende puslespil om historien om dansk kunst, siger museumsdirektør Anne-Mette Villumsen.

Det nye værk hænger ved siden af skagensmaleren Michael Anchers maleri ''Barnedåben''.

Kunstmuseet i Danmarks ældste by er i dag indehavere af tre P.S Krøyer-malerier - og i fremtiden håber de på at hænge flere store værker på væggene.

Det sydlige Danmark har mange indvandrere - men deres oprindelse skiller sig ud

Udgivet

Nye tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle på, hvilke nationaliteter, der dominerer i kommunerne.

Der bor ifølge Danmarks statistik 952.200 indvandrere og efterkommer i Danmark.

Dermed er 16 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere.

Lige godt 129.000 af dem bor i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.

Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser også, at Syd- og Sønderjylland, i særlig grad har mange indvandrere og efterkommere.

Jo mørkere farven er i grafikken nedenfor - des flere indvandrere bor der i kommunen.

Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvartal 2024. Kilde: Danmarks Statistik

Ud over det sydlige Danmark har især hovedstadsområdet mange indvandrere. Her er 23 procent af indbyggerene indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Der er store forskelle på tværs af landet på, hvilke lande indvandrerne kommer fra.

Her skiller de sønderjyske kommuner sig ud:

Kortet viser, hvor den største gruppe af indvandrere kommer fra i den enkelte kommune. Kilde: Danmarks Statistik

I de fire sønderjyske kommuner er der flest indvandrere fra Tyskland, mens polakker dominerer i Esbjerg, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner. I Veje, Billund og Varde kommuner er de største indvandrergrupper af rumænsk oprindelse.

I Aabenraa er det indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der er flest af, mens den største indvandrergruppe i Fredericia kommer fra Syrien.

Der er ifølge SMV Danmark kommet mange polakker og rumænere til Danmark for at arbejde de seneste 10 år, og mange af dem har altså valg syddanmark.

Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024

Tyrkiet: 66.693
Polen:  56.760
Rumænien:  46.163
Ukraine:  45.591
Syrien:  45.375
Tyskland:  41.458
Irak:  34.925
Libanon :  28.262
Pakistan:  27.349
Iran:   26.682

Kilde: Danmarks Statistik

De "dominerende" indvandrergrupper fortæller dog ikke hele historien, om hvilke oprindelseslande, indvandrere og efterkommere kommer fra.

For eksempel bor der flere end 1.000 ukrainske indvandrere i Vejle, hvilket betyder, at der bor flere ukrainere der, end der gør i de kommuner, hvor ukrainere er den dominerende indvandrergruppe.

Top-tre over indvandrere pr kommune

Aabenraa

Tyskland 4,078

Rumænien 752

Syrien 608

Billund

Rumænien 559

Polen 415

Ukraine 389

Esbjerg

Polen 1,202

Ukraine 964

Bosnien-Hercegovina 925

Fanø

Tyskland 105

Bosnien-Hercegovina 25

Ukraine 19

Hedensted

Polen 907

Rumænien 504

Syrien 361

Horsens

Polen 1,991

Rumænien 1,648

Syrien 1,293

Haderslev

Tyskland 1,058

Rumænien 894

Syrien 815

Kolding

Bosnien-Hercegovina 1,240

Syrien 1,029

Polen 919

Sønderborg

Tyskland 2,792

Syrien 1,005

Polen 665

Tønder

Tyskland 1,751

Rumænien 643

Ukraine 604

Varde

Rumænien 999

Ukraine 740

Polen 613

Vejen

Rumænien 1,078

Polen 774

Ukraine 736

Vejle

Polen 2,330

Syrien 1,515

Rumænien 1,186

Fredericia

Syrien 837

Polen 540

Rumænien 524

Kilde: Danmarks Statistik

Regionrådsformand vil ikke støtte et 'buffet-politi'

Foto: Jørgen Guldberg, TVSYD
Udgivet

Flere klimavenlige tiltag er en god beslutning, men der skal ikke være tale om et forbud mod kød, hvis du spørger Bo Libergren.

Region Syddanmarks har været i vælten for sine nye klimakrav, der opfordrer deres ansatte til at holde sig fra bestemte typer af klimabelastende kød og påtage sig andre tiltag, der skal mindske deres klimaaftryk.

Først blev det opfattet som et decideret forbud mod kød, men det er en misforståelse, fortæller Lone Rasmussen, næstformand i Hovedudvalget, der er samarbejdet mellem ledere og medarbejdere i Region Syddanmark.

Jeg vil meget nødig have, at vi skal til at have et buffet-politi...

Bo Libergren, regionrådsformand Region Syddanmark

Og at regionen skal tænke mere klimavenligt, er ganske fint, mener Bo Libergren, der er Regionsrådsformand i Region Syddanmark. Men han har en anke:

- Jeg synes, det er fornuftigt, at vi alle sammen er klimavenlige, og vi har også arbejdet på sygehusene med at bruge mindre rødt kød og bruge andre slags kød. Så det er ikke fordi, jeg ikke ville tænkte klima. Jeg synes bare, at forbud er firkantede.

Så er spørgsmålet om en politisk valgt regionrådsformand skal blande sig i administrationens arbejde. Men når det handler om beslutninger, som han er dybt uenig i, så ser Bo Libergren sig nødsaget til at tage det op på et politisk plan.

- Administrationen kan tage mange beslutninger selv, men hvis man tager beslutninger, som vi syntes er forkerte politiske, så har vi muligheden for at tage dem op politisk, og jeg vil meget nødig have, at vi skal til at have et buffet-politi, som skal ud og kontrollere om vores medarbejdere spiser rødt kød ved buffeten, når de er på kursus, eller om de tager den autoriserede mad, siger Bo Libergren.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com