Han skal gendanne forsvundne eksamensopgaver
Blandt bøger og bag en computer på Vitaskolen står dagens helt store helt - Bruno Kristensen.
Han er pædagogisk IT-vejleder på skolen og har dagen igennem hjulpet eleverne med at gendanne deres forsvundne eksamensopgaver.
- Eleverne håber virkelig, at det kan lykkes det her. Jeg er så glad hver gang det lykkedes for mig, for jeg kan bare se på dem, hvordan skulderne sænkes, og de går glade herfra og siger god sommer, fortæller Bruno Kristensen.
Men hans arbejde er langt fra slut, for torsdag kommer de sidste elever, der skal have hjælp.
- Jeg håber, at det kommer til at gå på samme måde, som det har gjort i dag, hvor vi kan få genskabt dokumenterne, for så har vi måske kun en lille håndfuld tilbage uden deres eksamensopgave.
Selvom Bruno Kristensen gør, hvad han kan, så er der en stor sandsynlighed for, at det ikke lykkedes at genskabe alle de 51 forsvundne eksamensbesvarelser.
- Vi skal i hvert fald gøre vores til at få genskabt de her dokumenter, det er helt sikkert, siger IT-vejlederen.