Forsker om kaos i Esbjerg: Sagen er usædvanlig og konflikten kan blive rigtig lang

Peter Hyballa er fortid i Esbjerg fB. Foto: Frederikke Hejbøl Jensen, Ritzau/Scanpix
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Fronterne er trukket meget hårdt op i fodboldklubben Esbjerg fB, hvor spillere, trænere og ledere godt kan være i konflikt i lang tid.

Sagen fra fodboldklubben Esbjerg fB er ganske usædvanlig, og konflikten mellem på den ene side de utilfredse spillere og på den anden side de amerikanske ejere og cheftræner Peter Hyballa er endt på et helt ekstremt højt niveau. 

Den kan vare ved hele sæsonen, medmindre en af parterne erkender at have begået en fejl, og at der deraf findes en løsning.

Det vurderer Niels Feddersen, forsker i destruktiv kultur i elitesporten i norden og England og postdoc fra Norges tekniske og naturvidenskabelig universitet.

- Det er usædvanligt, hvor offentligt sagen bliver, at spillerne går ud i det åbne brev og fortæller, hvad der foregår bag scenerne. Det er også usædvanligt, at ledelsen og træneren bekæmper spillerne og går direkte efter deres troværdighed og har fokus på finanserne og ikke spillernes og medarbejdernes velfærd.

Sagen begyndte at rulle i begyndelsen af juli kort tid efter Hyballas tiltræden som ny cheftræner i den sydvestjyske klub. Her fortalte avisen BT for første gang om tysk-hollænderens hårdhændede træningsmetoder og mandskabsbehandling og spillernes utilfredshed.

Som en snebold er sagen herefter rullet videre og videre og har blandt andet omfattet en degradering af fire spillerprofiler, inddragelse af Spillerforeningen og Arbejdstilsynet og et åbent brev fra 21 spillere, som udtrykker mistillid til Hyballa.

Nu bliver sagen så også et politisk spørgsmål i byrådet i Esbjerg. Her skal politikerne i økonomiudvalget på initiativ fra socialdemokraten Karen Sandrini drøfte, om byrådet skal blande sig i problemerne.

Esbjerg Kommune støtter fodboldklubben med en halv million kroner årligt.

Også de amerikanske ejeres kritik af mediernes dækning af sagen er usædvanlig, mener Niels Feddersen.  

Blandt andet har medejer og bestyrelsesmedlem Paul Conway kaldt journalistikken for ”dårlig” og ”en joke”.

- I stedet for at forholde sig til hvad der er sandt og falsk, går ejeren efter medierne og angriber journalistikken. Det er typisk noget, man ser i regimer, siger Niels Feddersen.

To løsninger på konflikten

Når en ny træner kommer til en klub, vil der altid være kamp om pladserne i hierarkiet blandt spillerne. Det vidner degraderingen af profilerne Jakob Ankersen, Kevin Conboy, Yuri Yakovenko og Zean Dalügge til klubbens U19-hold og lejeaftalen med fire spillere fra engelske Barnsley om ifølge Niels Feddersen.

Han mener, at der er to bud på løsninger for at komme konflikten til livs. 

- Den ene er, at spillere, trænere og ledere får en ordentlig snak, konfliktløser og får lavet nogle spilleregler at arbejde efter i hvert fald frem til vinterpausen (hvor transfervinduet åbner, og klubberne kan købe og sælge spillere, red.).

- Den mere destruktive løsning er, at enten skal de utilfredse spillere ud, hvilket vil være et tab for arbejdsmiljøet og Arbejdstilsynet i Danmark, fordi det så er ofrene, der bliver sendt videre og ikke dem, der efter sigende har begået de her ting - eller at Peter Hyballa bliver nødt til at gå, siger Niels Feddersen.

Sportsligt har Esbjerg fået en dårlig start på sæsonen i 1. division med uafgjort mod Vendsyssel og nederlag mod Helsingør. Klubben møder i weekenden Lyngby. 

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

Politiet efterforsker muligt drab i Sønderborg

Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker et muligt drab af en kvinde i Sønderborg.

Først afspærrede politiet et område ved Damgade og sidenhed Kastanjealle, uden videre meldinger om årsagen. Nu skriver Syd- og Sønderjyllands Politi, at de efterforsker et muligt drab af en kvinde.

Den formodede gerningsmand har meldt sig selv og er i politiets varetægt, hvorfor der ikke er grund til utryghed, lyder det i pressemeddelelsen.

Politifolk og retsmedicinere er til stede i området, hvor det ventes, at der vil være afspærret nogle timer endnu, lyder meldingen omkring klokken 16:00.

- Der kan være tale om drab. En kvinde har mistet livet på en måde, som indikerer, at der ligger en kriminel handling bag, skrives der i pressemeddelelsen.

Kvinden blev fundet ved Damgade, og området er spærret for at sikre eventuelle spor, mens området omkring Kastanjealle er afspærret 'for at sikre mulige spor til sagen'.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com