Der er veganere, mælkeforsagere, glutenallergikere, sukkermodstandere og folk, der ikke spiser grisekød.

Skal man tage hensyn til alle, er det bedst med et forbud og sige nej til alt.

Sådan kan man i hvert fald tolke en beslutning truffet af bestyrelsen og områdeledelsen i daginstitutioner i Ribe, Gredstedbro og Øster Vedsted.

Fra april har de valgt at forbyde børn og forældre at dele noget som helst spiseligt ud i institutionerne i anledning af fødselsdage.

Forbuddet har nu skabt protest fra forældre til børn i Ribe og omegn, som er gået sammen om en underskriftsindsamling.

Protest fra forældre

En af initiativtagerne til protesten er May-Britt Andrea Andersen. Hun fortæller, at en forældregruppe af en ikke ubetydelig størrelse er gået sammen om en henvendelse til institutionernes bestyrelse og områdeledelse.

- Det er et problem, fordi det griber ind i den selv- og medbestemmelse, vi burde have som forældre. Det fratager børnene en glæde ved at kunne uddele et måltid og kunne tage imod et måltid. Det er en vigtig værdi, synes vi.

Sammen med Sarah Klindt Juul, som også er forælder til et barn i en af de pågældende institutioner, har May-Britt Andrea Andersen oprettet en underskriftsindsamling.

I et opslag på Facebook skrev May-Britt Andrea Andersen tirsdag om sin protest mod forbuddet og opfordrede andre utilfredse forældre til at skrive under på underskriftsindsamlingen. 

Onsdag eftermiddag havde 57 forældrepar skrevet under.

- Underskrifterne skal sendes til områdebestyrelsen og -lederen, og så har jeg en klar forventning om, at de tager det seriøst og drøfter, om det er den rigtige beslutning, de har truffet, når der er så stor modstand, siger hun og bakkes op af Sarah Klindt Juul:

- Vi vil gerne tages med, når der træffes en beslutning, som går ud over så mange mennesker. Den dialogbaserede tilgang i stedet for, at beslutningen træffes ud fra fem forældrerepræsentanter.

Handler ikke om sukker

I forvejen har forældrene længe kæmpet for at få omgjort en kostpolitik i børnehaverne, hvor der var anbefalinger for, hvad der måtte være i madkassen, og i hvilken rækkefølge tingene skulle spises.

Her var det pædagogerne, der skulle afgøre, hvad der var usundt.

- Vi vil gerne have det mere lempeligt, hvor man for eksempel kunne medbringe et pølsehorn eller en bolle. For os handler det ikke om, at de skal have søde sager, men om at vi skal give børnene en mulighed for at fejre deres fødselsdage - også når de er i institution. Det er en del af vores kultur, at vi fejrer hinanden, og her er måltidet et vigtigt element, pointerer May-Britt Andrea Andersen, hvortil Sarah Klindt Juul tilføjer:

- Vores børn vokser op i en tid, hvor det er minoriteterne, der kommer til at definere, hvordan det skal være for resten af børnene. Regler er ikke vejen frem for vores børn. Vi skal have individer, som er i stand til at træffe selvstændige beslutninger, når de bliver større.

Ens for alle?

Hvad med de familier, som ikke har råd til frugt, pølsehorn og boller til en hel institution?

- Det er altid en svær snak. Det kan blive et problem, hvis de børn, der har en udsat baggrund, kommer i børnehave uden noget at dele ud, men jeg synes, vi skal appellere til områdebestyrelsen om at se på nogle løsninger. Kunne de for eksempel have en pose appelsiner eller rosinpakker liggende i institutionen, så man på den måde kan tage vare om de børn, som ikke har de samme muligheder, foreslår May-Britt Andrea Andersen.

Emne på næste bestyrelsesmøde

Områdebestyrelsen vil ikke stille op til interview, men skriver i en mail til TV SYD, at de "selvfølgelig, som altid, gerne indgå i dialog omkring de beslutninger, der træffes."

Bestyrelsen vil ifølge mailen drøfte det aktuelle emne på næstkommende møde.

"Det er altid givende med flere holdninger til et konkret emne, og forældrene er altid velkomne til at komme med input m.m., som vi vil forholde os til, i bestyrelsen", skriver Maria Britt Gaarde på vegne af bestyrelsen.