Energiministeren drømmer om et eventyr – men igen og igen snubler hans grimme ælling
Tilbage i 70'erne og 80'erne lykkedes Danmark med en vild omstilling. Nu er ambitionen den samme, men skuffelse på skuffelse har ramt regeringen.
Der er ikke meget eventyr over de tomme byggegrunde, der ligger afventende hen en grå december i Esbjerg.
Så hvorfor taler klimaminister Lars Aagaard om 'Den grimme ælling's forvandling til en smuk svane?
- Hvad der i Nordsø-regionen ikke begyndte særlig flot med olie og gas, kan udvikle sig til en smuk svane med vindenergi, sagde han i oktober.
På de tomme grunde vil virksomheder gerne bygge store energianlæg, der kan omdanne energien fra havvind i Nordsøen til brændstof. Men der mangler både havvindmøller og et stort brintrør fra Vestjylland og ned til Tyskland, før det kan lade sig gøre.
Spørgsmålet er, om den grimme ælling nogensinde udvikler sig til at være andet end forpjusket og grå i energiminister Lars Aagards moderne fortolkning af eventyret.
Ligesom den grimme ælling må vi igennem svære faser
Lars Aagaard, klima-, energi- og forsyningsminister
Politikerne ønsker en gennemgribende forvandling af Danmarks energiforsyning. Og der er flere ligheder mellem bestræbelserne og begyndelsen på H.C. Andersens gamle eventyr.
Men der er endnu ingen svane. Lige nu vralter en forpjusket dansk klimaælling stadig rundt i det vestjyske, og det har uventet lange udsigter, før den får hvide fjer og stærke vinger.
I starten af december kom Lars Aagaard (M) nemlig med en "meget skuffende" melding. Det viste sig, at regeringens seneste forsøg på at få opstillet store havvindmølleparker i Nordsøen er stødt ind i problemer.
Ikke én eneste virksomhed har budt ind på første halvdel af det, regeringen stolt har fremlagt som "danmarkshistoriens største havvindsudbud".
- Ligesom den grimme ælling må vi igennem svære faser, sagde Lars Aagaard tilbage i oktober ifølge Fyens.dk, da han stod omgivet af europæiske toppolitikere og erhvervsfolk under endnu et grønt topmøde i Danmark.
Men de nul bud er langt fra den første prøvelse for dansk vindenergi. Og spørgsmålet er, hvor mange svære faser aktørerne i det moderne eventyr kan klare.
Et gammelt eventyr om energiomstilling
Et eventyr om energipolitik kan lyde kedeligt, men ældre generationer med kendskab til oliekrisen i 70'erne og start 80'erne ved, hvor dramatisk det kan være.
Dengang var Danmark dybt afhængig af importeret energi. Mere end 90 procent af det samlede energiforbrug blev dækket af olie fra Mellemøsten, og det gjorde ondt i danske hjem og i nationaløkonomien, da olieprisen i løbet af 70'erne pludselig steg til det seksdobbelte på grund af uro i Mellemøsten.
Politikere og virksomheder tog affære.
Krisen satte skub i vores egen udvinding af olie og gas fra Nordsøen. Samtidig blev der investeret i ny infrastruktur såsom knap 20.000 kilometer stål- og plastrør, der kunne sende naturgassen rundt til danske husstande og virksomheder.
Det lykkedes Danmark at blive selvforsynende med energi i 1997. Og efterfølgende blev vi endda storeksportør af energi som det eneste land i EU ifølge en historisk redegørelse udarbejdet for Dansk Energi og Dansk Industri.
Frem til 2018 har vi sendt mere olie og gas ud af landet, end vi har importeret.
Men udvindingen af dansk olie og gas er for nedadgående, og et politisk flertal i Folketinget har besluttet, at den danske produktion af olie og gas skal ophøre senest i 2050.
I stedet skal vi i Danmark på ny omstille vores energiforbrug. Det er her, det moderne eventyr starter.
Nu skal der igen investeres stort i ny teknologi og ny infrastruktur – og denne gang skal energien komme fra klimavenlige energikilder som sol og vind.
Men ligesom den grimme ælling møder prøvelser i både andegården, i mosen og på en iskold sø, så har udbygningen af dansk havvind også mødt tre store udfordringer de seneste år.
Den første prøvelse: To energiøer i en fjernere fremtid
Det er ikke nyt for Danmark at udnytte vinden til energi – tværtimod. Danmark har brugt vindmøller lige siden 70'erne til at skaffe energi lokalt. Og vi begyndte også hurtigt at eksperimentere med at sætte møllerne op i havet.
I 1991 etablerede Danmark verdens første havvindmøllepark Vindeby, med 11 havvindmøller ud for Lolland – siden har teknologiske fremskridt gjort, at én moderne vindmølle nu kan producere op imod tre gange så meget strøm som hele denne park.
Vi er stolte af at præsentere forandringer, der vil få markant betydning for Danmark
Nicolai Wammen, finansminister
Efter folketingsvalget i 2019, som blev døbt klimavalget, har politikerne ønsket at sætte voldsomt skub i den grønne udvikling og slået på Danmarks førerposition inden for vindkraft.
Store politiske visioner om energiøer tog form i 2020.
- Vi sikrer Danmark og danske virksomheder den grønne førerposition. Vi er stolte af at præsentere forandringer, der vil få markant betydning for Danmark, lød det dengang fra finansminister Nicolai Wammen (S), da regeringen foreslog at etablere energiøer i Nordsøen og Østersøen.
Tilsammen skulle energiøerne kunne dække over 13 millioner husstandes elforbrug i 2040.
Ønsket om at hjælpe klimaet med en grøn omstilling fik selskab af en ny sikkerhedspolitisk dagsorden, efter at Rusland invaderede Ukraine i februar 2022. Herefter har både Danmark og EU ønsket at frigøre sig fra russisk gasimport.
Regeringen vil gerne gentage det gamle energieventyr fra 70'erne, hvor vi frigjorde os fra olie fra et ustabilt Mellemøsten.
- Nordsøen skal være fremtidens grønne kraftværk, sagde statsminister Mette Frederiksen under et europæisk topmøde i Esbjerg i maj 2022.
Her præsenterede Danmark, Tyskland, Holland og Belgien et fælles mål om at sikre enorme mængder energi fra havvind i Nordsøen inden 2050.
For Danmark alene er målet at kunne producere 9-13 gigawatt i 2030 og hele 35 Gigawatt i år 2050 – til sammenligning har alle Danmarks havvindmølleparker i dag en samlet kapacitet på 2,6 gigawatt.
De to nye energiøer i Nordsøen og Østersøen kunne have hjulpet energieventyret godt på vej. Men de er begge blevet udskudt, fordi de pludselig blev langt dyrere at etablere end ventet efter Ruslands fuldtonede invasion af Ukraine, hvor der kom inflation, højere renter og nye flaskehalse.
Så lige nu står energiøerne ikke til at kunne udgøre en lykkelig slutning.
Da den grimme ælling blev bidt, puffet og gjort nar ad i andegården, tog den flugten hen over hegnet for at finde en bedre vej. I 2022 fik danske virksomheder og politikere også øje på en ny vej til at få opstillet havvindmølleparker.
Den anden prøvelse: En åben dør blev pludselig lukket
Egentlig var der ikke tale om en ny vej - men en gammel og måske lidt støvet ordning, der havde ligget stille hen i mange år uden at blive brugt ret meget. Der er tale om den såkaldte åben dør-ordning, som har eksisteret siden 1999.
Via denne ordning har virksomheder selv kunnet foreslå og få tilladelse til at bygge havvindmøller. Betingelsen har været, at virksomheden ikke fik støtte fra staten – til gengæld var virksomheden heller ikke forpligtet til at dele en eventuel indtjening med staten.
Men i 2021 fik både virksomheder og politikere pludselig øjnene op for dens muligheder.
Det viste sig nemlig, at havvindmøller på dette tidspunkt var blevet så billige at producere, at de var blevet en særdeles god forretning.
Øjenåbneren blev det almindelige statslige udbud for havvindmølleparken Thor. Det viste i december 2021, at virksomheder ikke længere skulle have støtte fra staten for at sætte havvindmøller op – tværtimod bød virksomheder op mod tre milliarder kroner til staten for at få lov at opføre havvindmølleparken.
Nogle begyndte at tale om et pengetræ. Og både virksomheder og staten så en interesse i at få fingre i gevinsten.
Året efter væltede det ind med ansøgninger fra virksomheder, der gerne ville sætte havvindmøller op via åben dør-ordningen. De tilbød at bygge havvindmøller med en kapacitet på op mod svimlende 19,3 gigawatt– til sammenligning var der på dette tidspunkt hidtil sat havvindmøller op med en kapacitet på 2,3 gigawatt i Danmark.
Men på Christiansborg var der samtidig en interesse i, at alle danskere ville få del i gevinsten fra havvindmøllerne.
Der blev indført begrænsninger i åben dør-ordningen, og pludselig blev den sat helt i bero med henvisning til, at den kunne være i strid med EU’s regler om statsstøtte.
- Når staten med Thor vil modtage 2,8 milliarder kroner, kan andre ikke få stillet et havareal gratis til rådighed, uden at det vil være i strid med statsstøttereglerne, sagde erhvervsminister Morten Bødskov (S) på et samråd 20. december sidste år.
Dagen inden var ordningen blevet endegyldigt lukket.
Der er stor forskel på at sige, hvor man vil hen, og så at afklare, hvordan man kommer derhen
Lars Aagaard, klima-, energi- og forsyningsminister
Lars Aagaard gjorde det klart, at regeringens ambition fortsat var at gøre Danmark til et grønt foregangsland, der kan eksportere grøn energi.
- Der er stor forskel på at sige, hvor man vil hen, og så at afklare, hvordan man kommer derhen. Det sidste er langt mere kompliceret, når det rammer virkeligheden, sagde han på samrådet.
Den grimme ælling landede i en mose, da den flygtede fra andegården. Men der gik ikke lang tid, før jægeres skud genlød hen over vandet, og jagthunde kom plaskende.
Ællingen skyndte sig videre ud i den vide verden.
Da regeringen lukkede døren til dør-ordningen, fortsatte Lars Aagaard også videre til et nyt initiativ, der skulle kunne få nye havvindmølleparker op at stå.
Den tredje prøvelse: Danmarkshistoriens største havvindudbud fik nul bud
I foråret 2023 fremlagde Lars Aagard således en politisk aftale om at oprette "danmarkshistoriens største havvindsudbud".
Denne gang er der tale om et udbud, hvor staten med både lejeindtægt og medejerskab vil få del i indtjeningen fra havvindmøllerne.
- Aftalen gør Danmark grønnere. Når møllerne snurrer, kan vi dække alt vores elforbrug med grøn strøm – endda i et sådant omfang, at vi også kan bidrage til Europas grønne omstilling og forsyningssikkerhed, lød det fra Lars Aagaard.
Udbuddet på i alt 6 gigawatt havvind – der potentielt kan udvides til 10 gigawatt eller mere – blev skudt i gang i april i år.
Men i sidste uge stod det altså klart, at ingen har budt på første halvdel af udbuddet i form af tre havvindmølleparker i Nordsøen på tre gigawatt.
Derfor er det nu tvivlsomt, om det lykkes at få møllerne til at stå klar inden udgangen af 2030.
Lars Aagaard erkender, at vilkårene i det historiske udbud ikke har været attraktive nok for erhvervslivet. Henrik Andersen, administrerende direktør for Vestas, formulerer det på en lidt anden måde:
- Der var for mange ministerier, som måske fandt sammen og sagde: "Hey, det der pengetræ – hvordan tager vi alt det, vi kan komme til fra pengetræet", sagde han denne uge i TV 2s magasin 'Business Class'.
De gyldne tider under Thor-udbuddet i 2021 med lav rente og lave materialepriser er ovre. Markedet har forandret sig dramatisk de seneste år, og i dag er det igen blevet langt dyrere at bygge havvindmøller, lyder det fra industrien.
Havvindmøller udgør altså slet ikke noget pengetræ.
Det var ikke regeringen, der sad alene i en eller anden tåge og sagde: "Gud hvor kunne det være sjovt at bygge havvind støttefrit
Lars Aagaard, klima-, energi- og forsyningsminister
Spørgsmålet er, hvor den grimme ælling nu skal bevæge sig hen for at få luft under vingerne.
I H.C. Andersens eventyr klarer den sig kun lige akkurat igennem en iskold vinter. Bedst som den er ved at fryse fast i en sø, bliver den reddet af en bondemand.
Lars Aagard afviser, at han har sat sig opgivende ned på isen. Han er gået i tænkteboks i forhold til, hvordan et nyt udbud eventuelt skal skrues sammen for at få havvindmøller op.
- Vi sætter os ikke bare ned og venter, siger han.
Samtidig påpeger han, at det ikke kun er regeringen, der står bag det mislykkede udbud. Flere forligspartier har været med.
- Det var ikke regeringen, der sad alene i en eller anden tåge og sagde: "Gud hvor kunne det være sjovt at bygge havvind støttefrit", siger han.
Imens politikere og virksomheder nu på ny skal forsøge at finde en løsning, vralter den forpjuskede klimaælling stadig afsted.
Det har vist sig sværere end ventet at forvandle den til en smuk svane, der kan komme op at flyve i klimavenlig havvind. Men det haster, hvis Danmark skal gøre sig gældende i det igangværende internationale kapløb om grøn energi, lyder det fra industrien.
Regeringen og industrien håber stadig på, at det moderne eventyr ender lykkeligt.