Ejere så på, da vindmølle løb løbsk og ulykken skete

M
Udgivet

En fortsat ukendt fejl førte tirsdag til, at en vindmølle roterede i høj fart for til sidst at knække. Ejeren, Wind Estate, var allerede på stedet, men kunne intet gøre.

Opdateret klokken 19.35: Der er tilføjet citater af Energistyrelsen nederst i artiklen.

Tirsdag middag gik alarmen hos Wind Estate.

En vindmølle i Darum, nær Bramming, blev fejlmeldt af naboen til møllen, hvorefter virksomheden mistede kontakt til og fjernstyring af møllen.

- Møllen roterede hurtigere end de to øvrige, der står derude, og der var noget, der ikke så rigtigt ud, fortæller Thomas Bisgaard, COO hos Wind Estate.

Wind Estates eget beredskab rykkede hurtigt ud til møllen, mens de havde brandvæsnet i røret, og konstaterede ved selvsyn, at den var løbet løbsk.

Derfor blev minestrimlen straks fundet frem, og en afspærring 500 meter omkring møllen opsat.

- Vi turde ikke sende vores folk i nærheden af møllen og havde ikke kontakt til den remote, så vi kunne ikke stoppe den. På et tidspunkt røg noget af vingetippen af, hvorefter møllen pludselig væltede, mens vi så på, fortæller Thomas Bisgaard videre.

Wind Estates COO sidder onsdag tilbage med stor tilfredshed over, at virksomhedens sikkerhedsprocedurer og beredskab samt et godt samarbejde med lodsejeren betød, at ingen kom til skade.

Undersøgelse pågår

Onsdag arbejdes der bag afspærringen på oprydning efter møllens kollaps. Samtidig er de tekniske undersøgelser, der skal klarlægge årsagen til hændelsen, i gang.

- En undersøgelse i samarbejde med Vestas skal gennem en teknisk gennemgang forklare, hvad der er sket. Jeg tør ikke gisne om, hvad det kan være, lyder det fra Thomas Bisgaard.

Vestas kommer dog i et skriftligt svar til TV SYD med en foreløbig forklaring.

- Vi kan konkludere, at møllen væltede, fordi tårnet blev overbelastet, da møllen løb løbsk. Det har med sikkerhed ikke noget med vingerne at gøre, skriver Claes Lautrup Cunliffe, Public Relations Lead hos Vestas.

Oprydningsarbejdet foregår lige nu ved møllen. Foto: Julie Rasmussen

Bjarne Christensen, der servicerer vindmøller med sin virksomhed fra Skærbæk, BMC Energi, fortalte tidligere, med forbehold for ikke at have set den pågældende mølle, at situationen om denne mølletype.

- Denne type mølle har det med at revne ved roden af vingen, og her kan det være sket, at vingen så har ramt tårnet og fået den til at knække.

Ydermere forklarede Bjarne Christensen, at Vestas har haft gang i et "udskiftningsprogram", hvor disse møller fik restaureret sine vinger, da de havde en tendens til at revne, hvilket kunne føre til ulykker.

Fra Vestas' side bekræfter man, at der har været en vingesag, men at den er afsluttet for år tilbage. Derfor har de ikke har kendskab til, at der skulle være et grundlæggende problem med at møllevingerne revner.

Foto: Julie Rasmussen

Hos Wind Estate konstaterer man, at man ikke har set en af sine vindmøller løbe løbsk på denne må før. Dog tager de situationen meget alvorligt og vil undersøge den til bunds.

Wind Estate har i Danmark 21 møller af typen V44-600 kW, som der er tale om.

Energistyrelsen skriver til TV SYD:

- Indberetningerne danner grundlag for at identificere, om reguleringen for teknisk certificering og servicering af vindmøller eventuelt bør tilpasses, og om Energistyrelsen skal iværksætte særlige initiativer over for bestemte aktører for at imødegå gentagelser af samme type af skade på tilsvarende vindmøller.

- Danmark har historisk været førende på vindmøller. Derfor findes der i dag en del ældre vindmøller landet over. Energistyrelsen er opmærksom på dette og følger løbende udviklingen bl.a. gennem krav om indberetning i tilfælde af havari eller skade.

- Generelt er det Energistyrelsens indtryk, at der er i Danmark er en velfungerende kontrolkæde bestående af certificerede servicevirksomheder.

De havde forestillet sig et andet liv, men nu prøver de velkendt boligtrend

Familien Møller skifter formentlig lejligheden ud med et bofællesskab. De næste par måneder skal de designe bofællesskabet sammen med de andre kommende beboere. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD
Udgivet

I de seneste år er der kommet flere bofællesskaber til i Danmark. Foruden Vejle er der også nye på vej i Horsens og i Sønderborg, ifølge bofællesskab.dk.

Maria og Kasper Møller er vant til at bestemme alt selv. Det er alt lige fra aftensmaden, til hvordan haven skal se ud.

Men nu har de sat sig for at være med til at stifte et bofællesskab, hvor de skal blive enige med andre, hvis der skal købes en fælles robotplæneklipper, og hvis aftenens måltid skal være vegansk eller fyldt med kød.

Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om

Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved Aalborg Universitet

Til gengæld kommer de i det nye bofællesskab, Blåholmen, altid til at have mennesker tæt på, deres børn har nogen at lege med, og de vil ofte kunne sætte sig til bords uden at løfte en finger.

- Det føles lidt som en rutsjebanetur, hvor man både glæder sig helt vildt, men også bliver i tvivl. Men det er, fordi man er usikker på, hvad det bliver til, siger Maria Møller.

Sådan ser visualiseringerne ud af det nye Blåholmen fra Almenr.

På nuværende tidspunkt bor de i en lejlighed i Bredballe nordøst for Vejle med deres to børn på tre år og knap et år.

De havde egentlig en klassisk drøm om et almindeligt hus i et villakvarter, men da de fik øje på projektet i den vestlige del af Vejle, blev de nysgerrige og kunne se fordelene ved et bofællesskab.

- Den her tanke om, at man kan hjælpe hinanden, og at børnene har andre børn at lege med eller kan besøge nogen og danne relationer til dem, det kan jeg godt lide, siger Maria Møller.

Nye bofællesskaber

Bofællesskaber er ikke den primære boform i Danmark, men flere og flere popper frem rundt omkring i landet.

Ifølge en kortlægning af Aalborg Universitet fra 2022 kommer der årligt 15-20 nye bofællesskaber i Danmark, og i dag er der omkring 400 af slagsen, som vel at mærke kan være vidt forskellige.

- Der er stor forskel på bofællesskaber i dag i forhold til størrelse, økonomi og hvor meget, man er sammen om. Der er sket en udvikling, og der er kommet nogle firmaer til, som er gået i gang med at øge udbuddet, siger Jesper Ole Jensen, der er seniorforsker ved Aalborg Universitet.

Udviklingen kan måske give et skub til tvivlerne. Det var i hvert fald tilfældet for familien Møller.

- Det er jo blevet mere populært, og jeg tror ikke, at vi havde kastet os ud i det, hvis ikke vi havde set det lykkes for andre. Og så er det heller ikke det første bofællesskab, som Almenr står bag, så det giver også en større tryghed, fortæller Kasper Møller.

Bofællesskabet Blåholmen

Vejle får i løbet af de kommende år en ny bydel, der hedder Ny Rosborg, som er et projekt, der har fokus på at være modstandsdygtig overfor oversvømmelser. I Ny Rosborg placeres det aldersblandede bofællesskab Blåholmen, der kommer til at ligge på en fem meter høj holm, så det er beskyttet fra vandmasser.

I alt skal der bygges omkring 36 boliger, der er indelt i tre klynger med et tre etager højt fælleshus med terasse på taget.

Boligerne er ejeboliger og er fra 55-125 kvadratmeter, mens prislejet lyder på 2,8-5,2 millioner kroner.

Byggeriet er ifølge Almenr designet af en arkitekt og bygget med bæredygtige materialer. Det forventes at stå færdig ultimo 2025.

Kilde: Bofællesskabet Blåholmen (almenr.dk)

Selskabet bag projektet hedder Almenr, der har erfaring med at bygge bofællesskaber flere steder i Danmark.

Administrerende direktør i selskabet fortæller, at de blandt andet finder grunden og står for selve byggeriet, mens det så er op til de beboere, der skriver sig op, at bestemme, hvad der skal være i bofællesskabet.

14 ud af 36 familier fundet

Indtil videre er der fundet omkring 14 familier, mens der i alt bygges cirka 36 boliger. Selvom holdet ikke er fuldtalligt endnu, gik Almenr i begyndelsen af september måned ind i designfasen, og her skal familien Møller og de andre bofæller blive enige med Almenr om, hvad de ønsker i deres bofællesskab.

- Vi ved allerede nu, at de nye bofæller har en fælles interesse for kajaker, som er oplagt her ved Vejle Ådal, og så skal vi prøve at skabe nogle rammer, så de kan udleve det ønske sammen, fortæller administrerende direktør i Almenr, Per Feldthaus.

Per Feldthaus er administrerende direktør og står her ved den nye bydel i Vejle, Ny Rosborg, som Blåholmen kommer til at blive placeret i. Foto: Jonas Ravnkilde Johansen, TV SYD

Familien Møller har indtil videre skullet lægge et beløb på 40.000 kroner for at være med i det såkaldte designfællesskab, hvor de netop kan præge byggeriet og særligt fællesarealerne.

Det er også her, at de begynder samtalerne om, hvor ofte de skal spise sammen, pleje fællesarealer og så videre.

- Det, synes jeg, er den fedeste del ved det her i stedet for at komme ind i et etableret bofællesskab, siger Kasper Møller.

Positive effekter

Ifølge Social- og boligstyrelsen viser erfaring med bofællesskaber, at det blandt andet kan føre til øget livskvalitet, mindre ensomhed og bidrage til en mindre presset hverdag.

Visulisering af bofællesskabert Blåholmen.

Den betragtning er Per Feldthaus enig i. Han har sat sig ind i flere udenlandske studier på området, og udover at skabe en forretning vil han også skabe gode liv for beboerne, fortæller han.

- Du kan forvente at leve længere, være mindre syg og mere lykkelig. Nære relationer er afgørende for din livskvalitet, og vi vil gerne have at beboerne i Blåholmen er noget for hinanden, siger han på baggrund af de undersøgelser, som han mener at have læst.

Der er endnu halvandet år til at byggeriet forventes at stå færdig. Familien Møller fortæller, at de ikke har valgt bofællesskabet til, fordi de til daglig mangler sociale relationer, men fordi de ser det mere som en af gevinsterne ved boformen.

- Jeg kan godt lide idéen om fællesspisninger, og at det sociale bygges ind som en del af din hverdag, så det ikke er en ekstra ting, du skal ud og jagte i en fodboldklub eller lignende, når man har sparsomt med tid på grund af børn, siger Kasper Møller.

Fanø fik en økonomisk redningskrans, men skal være opmærksom på særligt én ting i fremtiden

Fanø Kommune har fået en økonomisk redningskrans af regeringen og kan se frem til at modtage øtilskud fra 2026. Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Ifølge forsker Kurt Houlberg hjælper den økonomiske indsprøjtning med at holde hånden under Fanø og giver kommunen mulighed for at fortsætte som selvstændig kommune.

Hvis man har lyttet godt efter, har man måske kunne høre lettelsens suk rundt omkring i husstandene på Fanø onsdag morgen.

Spareplaner for 20 millioner kan nu rulles tilbage, efter at regeringen giver et tilskud på netop 20 millioner kroner for 2025 og derudover har lovet, at man vil ændre lovgivningen, så Fanø Kommune fra 2026 kan modtage øtilskud ligesom Læsø, Samsø, Ærø og Bornholm kommuner.

Kurt Houlberg, professor hos VIVE, har talt med Fanø kommune og kender den økonomiske situation. Foto: Pressebillede, VIVE

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, kan Fanø derfor se ind i fremtiden med et roligt blik.

 - Det er en meget, meget afgørende økonomisk redningskrans, som holder hånden under Fanø Kommunes muligheder for at fortsætte som selvstændig kommune, fortæller han.

En farlig vej

Spørger man Roger Buch, kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er det "meget usædvanligt", at en kommune er i en situation som den, Fanø er i.

Derfor har det også krævet usædvanlige metoder i form af et ekstraordinært tilskud, og ifølge Roger Buch skal regeringen passe på, at man ikke lader det blive en glidebane.

Fanø Kommunes tre problemer

Ifølge Kurt Houlberg, der er forsker i kommunal økonomi hos VIVE, er der tre årsager til Fanø Kommunes økonomiske problemer:

  1. Udligningsreformen. Da den blev vedtaget resulterede det i, at Fanø Kommune skulle af med penge til andre, fattigere kommuner. Det skulle Fanø i forvejen, men beløbet de skulle af med steg.

  2. Grundskyldslofterne, der er blevet indført i år. De betød, at Fanø Kommune mistede penge. De kan eksempelvis ikke længere tjene så meget på skatteindtægter fra eksempelvis sommerhusgrundene.

  3. Smådriftsulemper. En stor kommune kan sammenlægge eksempelvis skoler eller daginstitutioner for at spare penge og lave økonomiske effektiviseringer. Det er i bedste fald meget vanskeligere på en ø som Fanø - og ofte umuligt.

De tre ulemper passer ikke ind i modellerne, der er lavet på Christiansborg, og som bestemmer hvornår kommuner skal have eller afgive penge.

Derfor kan hjælpen i sidste ende kun komme fra politikerne på Christiansborg, som det nu er tilfældet.

Regeringen har blandt andet hjulpet Randers Kommune i Nordic Waste-sagen.

- Det er en farlig vej at komme ind på for regeringen, men på den anden side kan man heller ikke lade en kommune gennemføre så store nedskæringer. Så det er klart, at regeringen har set sig nødsaget til at gøre noget, siger han.

Ifølge Roger Buch er det netop derfor, at hjælpen fra regeringen er kommet nu og ikke tidligere - man vil helst undgå at skulle give den slags ekstraordinære tilskud, som det er tilfældet her.

Befolkningsstallet

Mens Fanø Kommune med den nye udmelding fra regeringen ser ud til at have et godt økonomisk fundament på plads for de kommende år, så kan der dog komme andre udfordringer for den lille kommune i fremtiden.

- Der kan ske flere ting de kommende år, og kommunen kan blive ramt af andre typer økonomiske udfordringer, så der er ikke noget, der er garanteret, men det her er en meget vigtig økonomisk håndsrækning, siger Kurt Houlberg.

Han peger på, at Fanøs befolkningstal kan gå hen og blive en udfordring i fremtiden. 

- En af de ting, der kan betyde noget for Fanø Kommune er, hvordan befolkningstallet udvikler sig fremadrettet. Nu har de jo væsentlig bedre forudsætninger for at tilbyde service som den, de har i dag. Hvis dem, der bor der, og dem der eventuelt kunne bo der i fremtiden prioriterer anderledes med hensyn til bosted, kan befolkningstallet ende med at gå nedad de kommende år, siger han.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com