Det her spadestik koster 1,2 milliarder kroner

Foto: Finn Grahndin
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Farvel til de sorte kul. Goddag til grøn energi. Det kulfyrede kraftvarmeværk på havnen i Esbjerg skal erstattes af et mere miljøvenligt anlæg, der allerede nu vækker opsigt.

Et lille spadestik for to mænd. Et gigantisk spadestik for mere miljørigtig fjernvarme.

I dag sagde 115.000 borgere  i Varde og Esbjerg farvel til  fjernvarme baseret på kul og goddag til et mere miljørigtig kraftvarmeværk.

- Vi får nu en grøn energimetropol, sagde Jesper Frost Rasmussen ved 1. spadestik-arrangementet.

Ved siden af det nuværende kraftvarmeværk fra 1992 skal det nye værk bygges - og levere varme til 115.000 kunder Foto: Finn Grahndin

Danmarks største havvands-varmepumpe 

I stedet for at satse på én stor varmeenhed som nu - altså kul - er valget faldet på et netværk af mindre varmekilder som for eksempel overskudsvarme fra lokale virksomheder, men med Danmarks største havvands-varmepumpe som rygrad.

- Det bliver en helt unik og meget fleksibel løsning, sagde formanden for DIN Forsyning, Anders Linde.

Energiløsningen vækker opsigt både nationalt og internationalt. Delegationer har allerede været i Esbjerg for at høre nærmere.

Sådan fungerer en havvandspumpe

  • Havvandsvarmepumpen suger vand ind fra Esbjergs havnebassin, trækker varmen ud af vandet og sender det retur.
  • Kombineret med tryk og el bliver fjernvarmevandet opvarmet til ca. 65 grader.
  • Til de kunder, der bord længst væk, bliver vandet varmet yderligere op med andre teknologier.
  • I takt med den teknologiske udvikling vil disse varmekilder blive udskiftet med bæredygtige af slagsen.

Kilde: DIN Forsyning 

Værket skal udvikles hele tiden

Flere nye teknologiske løsninger vil løbende blive en del af værket for at opnå  en CO2-neutral produktion. For at forsyningssikkerheden er i orden bygger man et særskilt flisværk . Men den vigtigste varmekilde vil være affaldsforbrændingsanlægget.

Med fyringen af kullene, der er udskældt for at være forurenende, er en mere miljøvenlig produktion af fjernvarme et led i den politiske ambition i Esbjerg om at blive en CO2-neutral kommune i 2030.

- Som den første store by sikrer vi fremtidens fjernvarme med innovativ nytænkning, sagde han ved arrangementet.

Vestkraft leverer masse af varme -  ved at fyre med kul, der ikke just er Foto: Finn Grahndin

Bygges på usikker grund

Men den grønne omstilling sker ikke fra den ene dag til den næste. Det nye store kraftvarmeværk står først færdig den 1. april 2023. Men der skal  det også være klart, for den dag slukker Ørsted for kulkraftværket Vestkraft.

Energistyrelsen har godkendt planerne med en dispensation.

Prisen på 1,2 milliarder kroner fortæller lidt om, at det nye værk er en lidt kompliceret affære. Både at bygge - vi har store udfordringer med at bygge på noget, der en gang var havbund, sagde projektchef i Din Forsyning Kenneth Jørgensen under 1. spadestik-arrangementet - men altså også indholdet.

69-årig kvinde sigtet for vanvidskørsel

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

Et forholdsvis banalt færdselsuheld i Kolding onsdag eftermiddag tog en uventet drejning, og det hele endte med, at en 69-årig kvinde fra lokalområdet fik beslaglagt sin bil og nu er sigtet for vandvidskørsel.

Missæren begynder, da kvinden kører ud fra Rema 1000 på Sydbanegade. Da kvinden svinger til højre, er der to fodgængere, der træder ud i fodgængerfeltet.

Det resulterer i, at den ene af de to fodgængere - en 62-årig mand - ender oppe på kølerhjelmen af bilen.

- Der er lidt divergeren forklaringer på, om vedkommende kaster sig derop eller bliver ramt og deraf ender deroppe, oplyser vagthavende ved Sydøstjyllands Politi.

Derefter udvikler situationen sig. Der opstår en ordveksling mellem de to - altså manden, der ligger på kølerhjelmen, og kvinden bag rattet.

Ifølge vidneforklaringer ligger den 62-årige mand på kølerhjelmen i cirka 30 sekunder. Den anden fodgænger, som ikke er blevet ramt, forsøger at åbne døren og komme i kontakt med føreren af bilen, som er den 69-årige kvinde.

Det fører til, at kvinden vælger at gasse op og køre væk fra stedet, tilsyneladende fordi hun bliver bange. Det medfører, at manden, som ligger på kølerhjelmen, falder af.

- Vi ender med at sigte føreren af køretøjet efter straffelovens paragraf 252, som handler om fare for liv og førlighed, oplyser vagthavende.

- Det betyder, at der her kørselsforløb falder ind under paragraffen om vanvidskørsel. Derfor har vi beslaglagt førerens bil for nuværende, tilføjer vagthavende.

Politiet modtog meldingen klokken 17:32. Hvis kvinden bliver kendt skyldig i vandvidskørsel, bliver bilen konfiskeret.

Smart manøvre skal beskytte storkeunger mod druknedød

Udgivet

Storkeekspert Mogens Lange har arbejdet på at finde en løsning, så storkeungerne ikke bliver lokket til at søge mod gylletanke.

I 2021 druknede to storkeunger i en gylletank tæt på reden i Smedeager.

Nu har storkeentusiaster dækket gylletanke nær reden af, så årets fire storkeunger ikke bliver vildledt til at tro, at det er et sted, man kan lande.

- Det var jo helt igennem tragisk, det vi oplevede for nogle år siden. Hvis det ikke var for GPS-senderen, der sad på ryggen af den ene unge, så havde vi aldrig kunne vide, at ungerne var druknet, siger storkeekspert Mogens Lange.

- Derfor mener vi nu, at gylletankene kan udgøre en trussel for storkene, hvis ikke de bliver dækket til.

Der er to gylletanke mellem 100 og 200 meters afstand til reden, og det er netop dem, som Mogens har været ude og overdække. Men det har ikke været en hel nem opgave.

- Det er jo lidt bøvlet at dække en gylletank til, for landmændene bruger dem jo. Så vi har fundet en løsning, hvor vi trækker enkelte snore over tanken én efter én, så de til sidst danner et løst net, siger Mogens Lange.

Nettet over gylletanken skal være et tydeligt signal til storkeungerne om, at de ikke skal lande i gyllen. Foto: Storkene.dk

Selvom nettet ikke sluttet helt tæt, så er Mogens rimelig overbevist om, at storkene er så kloge, at de ikke vil søge mod gyllen, når først nettet er oppe.

Nettet bliver oppe indtil storkene flyver afsted i sensommeren. Og så bliver det pakket ned og lagt klar til næste år, hvor der forhåbentlig igen er unger i Smedeager.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com