De er 250 km fra hinanden - men nu kan han styre gassen ude i Nordsøen fra Esbjerg

Henrik Johansen, control room operator, er stolt over at arbejde med den nye digitale virkelighed, selvom det kan blive alvor. Foto: Finn Grahndin, TVSYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tyrafeltet i Nordsøen er under genopbygning og producerer ikke naturgas før i slutningen af året. Når det åbner for gashanerne igen, kan hele operationen overvåges fra nyt kontrolrum i Esbjerg.

Han ser helt rolig ud. Men er han nu også det? Kontrolrumsoperatør Henrik Johansen er i hvert fald på vagt. Både rent arbejdsmæssigt, men også mentalt. 

- Min vigtigste opgave er at modtage de alarmer, der kommer ind og så håndtere dem, siger han. 

På væggene over ham, ved siden ham og foran ham hænger eller står computere og monitorer, der kan få koldsveden frem ved tanken om, der pludselig kan komme en alarmerende beeep-lyd. Det her er ikke for sjovt. 

Henrik Johansen, kontrolrumsoperatør, og vicedirektør for Tyra, Lars Bo Christiansen ved nogle af de mange monitorer i kontrolrummet. Foto: Finn Grahndin, TVSYD

Det betyder bedre sikkerhed, større effektivitet og bedre samarbejde

Lars Bo Christiansen, vicedirektør for Tyra, Esbjerg

Tankelæser

Vi er i energiselskabet Total Energies' nye kontrolrum på Britanniavej i Esbjerg. Herfra kan man nu for første gang fjernstyre og kontrollere de nye faciliteter i Tyra-feltet langt ude på Nordsøen.

Henrik Johansen kan næsten se det på gæsten. Han tænker samme tanke: 

- Det altså ret fascinerende, at det kan lade sig gøre, ikke? 

De nye offshore Tyra-faciliteter er udstyret med omkring 100.000 datapunkter fra sensorer på kritisk udstyr, som bliver overvåget og analyseret i kontrolrummet. Værsgo og skyl. 

Snart kan Danmark igen få gas fra Nordsøen. Her Tyra Øst.

Land og vand nu sammen

Hidtil har de været meget opdelte. Tyra-feltets installationer ude i Nordsøen og samarbejdet med dem på land.

- Vi måtte ty til det, vi nu tænker er gammeldags telefoner og mails. Men med den her teknologi er vi så at sige nærmest med på Tyra-feltet. Det betyder bedre sikkerhed, større effektivitet og bedre samarbejde, siger vicedirektør for Tyra, Lars Bo Christiansen. 

Det er ikke bare snak. Faktisk hænger der en mandshøj monitor på den ene væg. Her står der en mand i et andet kontrolrum og taler ubesværet med Henrik Johansen. Noget om nogle varmepumper. Henrik Johansen smiler.  

-  Ja, min kollega står 250 kilometer ude i Nordsøen, siger han.

Henrik Johansen taler fra kontrolrummet i Esbjerg med sin kollega, der står i Tyra-feltets kontrolrum 250 kilometer ude i Nordsøen Foto: Finn Grahndin, TVSYD

På forkant

Men det hele kan blive alvor. Offshore-branchen er da også af gode grunde meget opmærksom på sikkerheden. Der skulle nødigt opstå store problemer ude i Nordsøen. 

Små problemer skal dog også begrænses. Det er dyrt at drive et naturgasanlæg så langt væk, at alt skal transporteres med specialskibe eller helikopter.    

- Vi forsøger at være på forkant ved at opfange hændelser på platformene, før de sker. I stedet for at en ventil eller en pumpe kører, indtil den bryder sammen, registrerer sensorer de mindste ændringer, og vi kan gribe ind, før tingene holder op med at fungere, siger vicedirektør for Tyra-genopbygningen, Lars Bo Christiansen.

Gas på vej tilbage

Tyra-feltet har været lukket ned siden 2019 for at blive genopbygget. Undergrunden under Tyra sank med mere end fem meter, og der var en risiko for sikkerheden. Men snart kan man åbne for gashanerne igen. Rørledningen mellem mellem Tyra-feltet og Danmark blev således genetableret sidst i juni.

Når det nye Tyra II - som det hedder - genoptager produktionen til vintersæsonen 23/24, er det et af verdens mest moderne naturgasfelter, siger TotalEnergies.

- Vi kommer til at producere gas 10 procent mere effektivt og alligevel med en 30 procent lavere CO2-udledning i forhold til det gamle Tyra, siger vicedirektør Lars Bo Christiansen.

En stolt ingeniør i kontrolrummet. Foto: Finn Grahndin, TVSYD

Stolt

Men det kan også betale sig på andre områder. De 200 mand, der normalt skal til for at styre og drive Tyra med al dens logistik kan nu reduceres til cirka 80 mand. 

Kontrolrummet i Esbjerg med al dets nye digitale virkelighed bliver selvfølgelig et vigtigt led. Også det ved Henrik Johansen så godt. 

- Jeg er stolt over at arbejde med det her. Det må jeg indrømme, siger han. 

Det største

Mere end 1.500 mennesker offshore og over 250 medarbejdere på land arbejder på at gøre faciliteterne klar til den første gas.

Det har tidligere været oplyst, at det 26 milliard kroner dyre infrastrukturprojekt er det største gasprojekt i den danske del af Nordsøen nogensinde.

Når Tyra II er tilbage i drift, forventes feltet at levere 2,8 milliarder kubikmeter gas om året. Det svarer til 80 procent af den forventede danske gasproduktion.

Fakta om Tyra

Tyra er Danmarks største naturgasfelt og har før genopbygningen været centrum for forarbejdning og eksport af mere end 90 procent af den naturgas, der produceres i den danske del af Nordsøen.

Tyra-feltets anlæg i Nordsøen er midlertidigt lukket for at blive genopbygget. I perioden mellem september 2019 og vintersæsonen 2023/2024 vil der ikke komme gas fra Tyra-gasfeltet.

Tyra-feltets anlæg har siden 1984 været den vigtigste forsyningskilde til danske og europæiske gasforbrugere. Nedlukningen skyldes, at Tyra-feltets anlæg siden etablering er sunket ca. 5 meter.

Der er voksende fare for, at en såkaldt '100 års-bølge' kan ramme feltet. Det er grunden til at Tyra bliver genopbygget, for at der fortsat kan hentes gas op i den danske del af Nordsøen.

Tyra-feltets anlæg ejes af DUC, som står for Dansk Undergrunds Consortium. Energiselskabet. TotalEnergies EP Danmark er operatør af Tyra-feltet på vegne af DUC – et partnerskab mellem TotalEnergies (43,2%), BlueNord (36,8%) og Nordsøfonden (20%). 

Lukningen afbrød også gasledningen fra Nordsøen til Danmark, så det meste fossilgas måtte importeres via Tyskland, hvilket dermed øgede Danmarks forbrug af flydende gas (LNG) via Holland, og russisk gas.

Danske politikere ønskede feltet genåbnet tidligere pga. høj gaspris i 2021 og 2022, men operatøren TotalEnergies EP Danmark afviste at det som teknisk muligt. Det er altså nu planlagt til vintersæsonen 2023/2024.

Trusler og udskamning på chatgruppe fik mor til at advare andre forældre

Snapchat-gruppen 'Største sladder i 6100' var et chok for Rikke Grønhøj, men der findes værre eksempler på krænkelser i de såkaldte sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro | Grafik: Lasse Lund Hansen
Udgivet

Digitale krænkelser findes overalt på nettet. Rikke Grønhøj blev vidende om en gruppe i Haderslev, som spredte trusler og rygter.

- 'Jeg kommer og smadrer dig'. 'Du er ingenting'. 'Du skal bare fucking dø'. Det var virkelig voldsomt, siger Rikke Grønhøj.

Det var nogle af beskederne, hun så, da hun fik lov til at se ind i en gruppechat, som hendes 14-årige datter var del af på Snapchat.

Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger

Jonas Ravn, seniorkonsulent, Center for Digital Pædagogik

Datteren skrev ikke selv noget i gruppen, men kiggede passivt med i den såkaldte sladdergruppe.

Ligesom så mange andre.

Trusler, udskamning og deling af billeder er nogle af de digitale krænkelser, som er en del af landskabet på sociale medier. Også de steder hvor børn begår sig.

Sladdergrupperne kan være svære at finde, hvis man ikke ved, hvor man skal lede. De bliver ofte slettet, og en ny gruppe bliver hurtigt lavet.

Et lukket land

Fænomenet med grupper, hvor navngivne unge hænges ud, er desværre ikke noget nyt.

- Sladdergrupper har vi set adskillige gange de sidste 15 år. Nogle kan måske også huske Arto, hvor der også blev sladret helt enormt, siger Jonas Ravn.

Han er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel hos Center for Digital Pædagogik, hvor man blandt andet arbejder med at klæde unge på til at begå sig på de sociale medier.

Jonas Ravn er seniorkonsulent med speciale i unges digitale trivsel ved Center for Digital Pædagogik, og han har efterhånden set en del sladdergrupper. Foto: Jonatan Dybro

Han ved også, hvor svært det er at komme grupperne til livs.

For selvom det, der foregår, kan være ulovligt, så er det svært at føre opsyn med eller bevise.

69 procent af børn unge oplever digitale krænkelser

I en undersøgelse lavet af Epinion for Trygfonden og Red Barnet fra september i år, svarer 69 procent af unge mellem 9 og 17 år, at de har oplevet digitale krænkelser på nettet.

25 procent har oplevet, at der er blevet taget billeder eller screenshots af dem, uden de selv ville have det.

Og 12 procent har oplevet, at der bliver spredt rygter om dem på nettet.

- Man skal inviteres ind i mange af de her grupper, der er helt eller delvist lukkede. Det er utroligt svært som forælder eller skole at følge med i, for det sker på alle tider af døgnet, og meget af det, der bliver lagt op, er i 'stories', der forsvinder igen, så bevismaterialet er meget svært, siger Jonas Ravn.

Ved du noget?

Har du prøvet at blive hængt ud digitalt?

Så hører TV SYD gerne fra dig. Skriv til Jonatan Dybro på jody@tvsyd.dk

Det er helt uforpligtende, og vi behandler dit tip fortroligt.

Videoer og ondsindede rygter på kant med loven

Indholdet i sladdergrupperne kan dog være langt voldsommere end trusler.

Videoer, hvor folk bliver banket, ydmyget til en fest eller intime billeder, der deles uden samtykke, fylder også i grupperne, fortæller Jonas Ravn.

- Inden for de sidste par år har vi set nogle ret vilde grupper, hvor det eksempelvis handler om at udskamme navngivne piger. At man siger nogen er billige eller har gjort noget til en fest og andre ting, som hører til privatlivet, siger Jonas Ravn.

Når fælleschatten handler om trusler, afpresning eller krænkelser, er det ulovligt og strafbart.

- Vi er ude i noget, der er krænkende og ulovligt i forhold til personernes privatliv, siger Jonas Ravn.

En advarsel til andre

Efter Rikke Grønhøj havde set gruppen på datterens telefon, valgte hun at tage affære.

- Vi blev enige om, at hun skulle ud af den gruppe, siger Rikke Grønhøj.

Derefter delte Rikke Grønhøj et opslag på Facebook, hvor hun gjorde andre forældre i Haderslev opmærksomme på gruppen.

Når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid

Rikke Grønhøj, forælder

Sladdergruppen 'Største sladder i 6100' er lukket i dag, og nøjagtigt hvad, der er foregået i den pågældende grupper, ved vi ikke.

Haderslev Kommunes SSP-konsulenter er bekendte med gruppen, men kender ikke til nogen lovovertrædelser i forbindelse med gruppen.

Telefonen er vigtig for børn og unge. Ikke mindst på grund af de sociale medier. Foto: Troels Sørensen

Rikke Grønhøj håber, at flere forældre til tage snakken med deres barn om, hvilke fællesskaber, de er del af på de sociale medier, og hvordan man behandler hinanden.

- Jeg kan godt være lidt bekymret for fremtiden, men når vi forældre hjælper hinanden ved at gøre hinanden opmærksomme, så kan vi også styrke vores børn og unge til en bedre fremtid i den digitale verden, siger Rikke Grønhøj.

TV SYD har kontaktet Snap Inc., der står bag mediet Snapchat, og forholdt dem til gruppen og øvrige sladdergrupper.

Snap Inc. skriver til os, at de ikke har kendskab til den pågældende gruppe fra Haderslev, men at de har en nultolerancer overfor mobning på deres platform og holder øje med anmeldelser om mobning på deres app hele døgnet rundt.

17 organisationer presser ny minister for større kvælstofindsats

Af Ritzau
Udgivet

Flere grønne organisationer sender åbent brev til trepartsminister med opråb om ambitiøs kvælstofindsats.

Den danske landbrugspolitik har i årevis forværret forholdene i fjorde og kystvande, når den i stedet burde have forbedret havmiljøet.

Derfor er regeringen nødt til at vælge den mest ambitiøse model for kvælstofreduktion i den grønne trepart, som forhandles med Folketingets partier i disse uger.

Sådan lyder opfordringen fra 17 grønne organisationer, samlet i Det Grønne Kontaktudvalg, der fredag sender et åbent brev til Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart.

- En bevidst underestimering af den påkrævede kvælstofindsats vil være et utilgiveligt politisk svigt, overfor havnaturen og overfor vore efterkommere, lyder det i brevet.

Dybt kritisabelt

I forhandlingerne om trepartens indførelse indgår der tre forskellige modeller for kvælstofindsatsen.

Den første model vil kræve en reduktion på 14.100 ton kvælstof, model to vil kræve 13.600 ton kvælstof reduceret og model tre 12.900 ton.

Lækkede dokumenter fra forhandlingerne har ifølge medier vist, at regeringen overvejer at vælge den model med lavest kvælstofreduktion – model 3.

Det vil være dybt kritisabelt, for reduktionsniveauet er i denne model lavere end det, der blev fastlagt i landbrugsaftalen fra 2021, lyder det fra organisationerne.

De fremhæver, at alle modeller undtagen den mest ambitiøse reelt vil sænke kvælstofreduktionen i eksempelvis Vejle Fjord, ”og dermed reelt gøre det umuligt at bringe livet tilbage i fjorden”.

- Den eneste reelle vej til målopfyldelse af Vandrammedirektivet er indsatsbehovet beskrevet i scenarie 1, som kræver væsentlige kvælstofreduktioner, skriver organisationerne i brevet, der er underskrevet af Sebastian Jonshøj, formand for Det Grønne Kontaktudvalg og vicepræsident i Danmarks Naturfredningsforening.

De 17 organisationer tæller blandt andet Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Verdens Skove og Dyrenes Beskyttelse.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com