Blind kvindes nødråb: Det er utrygt, når jeg ikke ved, hvem der kommer ind ad døren
18 forskellige hjælpere på to uger. Det er alt for meget, mener en 82-årig næsten blind kvinde i Ribe, som er helt afhængig af hjælpen.
Det er en kendt problemstilling: Antallet af vikarer i hjemmeplejen har været stigende gennem flere år, og det skaber utryghed hos borgerne.
Men for én særlig gruppe har følelsen af utryghed et ekstra gear: Blinde og svagtseende har ingen chance for at skabe sig et hurtigt billede af dén person, der kommer ind ad døren i deres hjem. Så når stemmen er fremmed, stiger pulsen.
Det er nøjagtigt sådan, 82-årige Kirsten Petersen fra Ribe har det mange gange hver uge. Hun føler, at antallet af fremmede, der kommer i hendes hjem, er gået over gevind.
Kvinden i denne artikel hedder ikke Kirsten Petersen i virkeligheden. TV SYD vurderer, at hun er i en ekstra sårbar situation, og vi har derfor valgt at give hende et alias.
Der er altid en undskyldning
- Det meget, meget utrygt. Jeg ved ikke, hvem der står derude og ikke står derude. Jeg kender dem ikke. Det kan jeg ikke komme til, når der er så mange forskellige, siger hun.
Men når hun kontakter hjemmeplejen, er der altid en forklaring:
- En typisk undskyldning er, at så er det sommerferie, så er der vinterferie og juleferie. Så er der afspadsering eller rullende dag eller børns sygdom eller egen sygdom. Der er noget hele tiden, siger Kirsten Petersen.
Glemmer at præsentere sig
Et andet problem med de mange fremmede hjælpere er, at de ofte glemmer at præsentere sig, når de kommer. Eller de lægger ting forkert, så Kirsten Petersen ikke kan finde dem igen, når de er gået.
- Men det er også det, at de skal lede efter ting, og jeg aner ikke, hvad de leder efter, eller hvad de foretager sig, siger hun.
- Nogen siger, de har været her før, og det er da muligt, de har det, men det giver ikke den samme tryghed, som når det er dem, man kender, der kommer.
Blev for meget
En dag midt i august blev det hele for meget for hende: hun kontaktede TV SYD i håb om at få rejst opmærksomhed om et overset problem hos en særligt sårbar gruppe mennesker.
Et faktatjek af Kirsten Petersens historie viste, at hun ikke overdrev, da hun vurderede, at hun havde besøg af 10 forskellige hjælpere på én uge.
I løbet af uge 32 og 33 kom der 18 forskellige hjælpere i hendes hjem.
Esbjerg Kommune – herunder den hjemmepleje, Kirsten Petersen hører under – har ellers indført faste teams for nyligt – netop for at bringe antallet af forskellige hjælpere i borgernes hjem ned.
Det betyder, at en gruppe på 10 faste hjælpere skal tage sig af den gruppe borgere, Kirsten Petersen hører sammen med, så i princippet burde der fast være 10 personer året rundt – også selvom hun har besøg morgen, middag, aften og ved sengetid.
18 er for højt et tal
Hos Esbjerg Kommune erkender Arne Nikolajsen, direktør for Fritid Sundhed & Omsorg, at 18 hjælpere på to uger er et højt tal.
- Det er for højt et tal, siger han.
- Efter min vurdering vil der komme 10-12 personer i hjemmet, når vi besøger en borger tre-fire gange i døgnet, og vi kommer med både sygeplejen og hjemmeplejen.
Han forklarer, at uge 32 og 33 har været påvirket af ferie: To hjælpere fra Kirsten Petersens faste team har haft ferie.
Faste teams har ansvar for akutte situationer
Men hvordan to medarbejdere på ferie får et team på 10 faste hjælpere til at vokse til 18 over to uger, er der ifølge Arne Nikolajsen ikke en enkel forklaring på:
En forklaring kan være pludseligt opståede opgaver, som de faste teams også skal tage sig af:
Det kan være en patient, der bliver syg, eller en der bliver udskrevet fra sygehuset, men som stadig har behov for behandling.
- Hver morgen skal vi jo prioritere. Jeg ved ikke, om man skal farve borgeren "rød, gul eller grøn" – men i hvert fald skal vi prioritere, hvem der er mest vigtig. Hvis en borger er blevet syg om natten sætter vi selvfølgelig de stærkeste kompetencer derhen i forhold til, hvad der er brug for inde i det hjem, siger Arne Nikolajsen.
Han erkender, at det kan være problematisk, at faste teams skal tage sig af tunge akutte opgaver:
- Det kan være, at vi bliver nødt til at omorganisere, så vi har et særligt team, der kører til de akutte opgaver, og nogle faste teams til de mere faste opgaver. Det er sådan noget, vi kigger lidt på og prøver at gøre os nogle erfaringer med, siger han.
- Og så skal vi også arbejde på, at alle ved, at de skal præsentere sig, når de kommer ind til blinde og svagtseende, siger han.
Dejligt med færre hjælpere
Imens kommunen finder ud af, hvordan de løser problemet, kan Kirsten Petersen kun håbe, at de faste teams kommer til at fungere bedre.
Efter hun kontaktede TV SYD, er der kommet færre hjælpere i hjemmet, fortæller hun.
- Det har været dejligt, siger hun. De er lettere at snakke med, og de ved, hvor ting skal stå.
