Blind kvindes nødråb: Det er utrygt, når jeg ikke ved, hvem der kommer ind ad døren

Kirsten Petersen er blind på det ene øje og har fem procent syn på det andet. Det betyder, hun er ude af stand til at se hvem, der kommer i hendes hjem. Foto: Pia Thordsen
Udgivet

18 forskellige hjælpere på to uger. Det er alt for meget, mener en 82-årig næsten blind kvinde i Ribe, som er helt afhængig af hjælpen.

Det er en kendt problemstilling: Antallet af vikarer i hjemmeplejen har været stigende gennem flere år, og det skaber utryghed hos borgerne.

Men for én særlig gruppe har følelsen af utryghed et ekstra gear: Blinde og svagtseende har ingen chance for at skabe sig et hurtigt billede af dén person, der kommer ind ad døren i deres hjem. Så når stemmen er fremmed, stiger pulsen.

Det er nøjagtigt sådan, 82-årige Kirsten Petersen fra Ribe har det mange gange hver uge. Hun føler, at antallet af fremmede, der kommer i hendes hjem, er gået over gevind.

Kvinden i denne artikel hedder ikke Kirsten Petersen i virkeligheden. TV SYD vurderer, at hun er i en ekstra sårbar situation, og vi har derfor valgt at give hende et alias.

Der er altid en undskyldning

- Det meget, meget utrygt. Jeg ved ikke, hvem der står derude og ikke står derude. Jeg kender dem ikke. Det kan jeg ikke komme til, når der er så mange forskellige, siger hun.

Men når hun kontakter hjemmeplejen, er der altid en forklaring:

- En typisk undskyldning er, at så er det sommerferie, så er der vinterferie og juleferie. Så er der afspadsering eller rullende dag eller børns sygdom eller egen sygdom. Der er noget hele tiden, siger Kirsten Petersen.

Glemmer at præsentere sig

Et andet problem med de mange fremmede hjælpere er, at de ofte glemmer at præsentere sig, når de kommer. Eller de lægger ting forkert, så Kirsten Petersen ikke kan finde dem igen, når de er gået.

- Men det er også det, at de skal lede efter ting, og jeg aner ikke, hvad de leder efter, eller hvad de foretager sig, siger hun.

- Nogen siger, de har været her før, og det er da muligt, de har det, men det giver ikke den samme tryghed, som når det er dem, man kender, der kommer.

Blev for meget

En dag midt i august blev det hele for meget for hende: hun kontaktede TV SYD i håb om at få rejst opmærksomhed om et overset problem hos en særligt sårbar gruppe mennesker.

Et faktatjek af Kirsten Petersens historie viste, at hun ikke overdrev, da hun vurderede, at hun havde besøg af 10 forskellige hjælpere på én uge.

I løbet af uge 32 og 33 kom der 18 forskellige hjælpere i hendes hjem.

Esbjerg Kommune – herunder den hjemmepleje, Kirsten Petersen hører under – har ellers indført faste teams for nyligt – netop for at bringe antallet af forskellige hjælpere i borgernes hjem ned.

Det betyder, at en gruppe på 10 faste hjælpere skal tage sig af den gruppe borgere, Kirsten Petersen hører sammen med, så i princippet burde der fast være 10 personer året rundt – også selvom hun har besøg morgen, middag, aften og ved sengetid.

18 er for højt et tal

Hos Esbjerg Kommune erkender Arne Nikolajsen, direktør for Fritid Sundhed & Omsorg, at 18 hjælpere på to uger er et højt tal.

- Det er for højt et tal, siger han.

- Efter min vurdering vil der komme 10-12 personer i hjemmet, når vi besøger en borger tre-fire gange i døgnet, og vi kommer med både sygeplejen og hjemmeplejen.

Foto: Pia Thordsen

Han forklarer, at uge 32 og 33 har været påvirket af ferie: To hjælpere fra Kirsten Petersens faste team har haft ferie.

Faste teams har ansvar for akutte situationer

Men hvordan to medarbejdere på ferie får et team på 10 faste hjælpere til at vokse til 18 over to uger, er der ifølge Arne Nikolajsen ikke en enkel forklaring på:

En forklaring kan være pludseligt opståede opgaver, som de faste teams også skal tage sig af:

Det kan være en patient, der bliver syg, eller en der bliver udskrevet fra sygehuset, men som stadig har behov for behandling.

- Hver morgen skal vi jo prioritere. Jeg ved ikke, om man skal farve borgeren "rød, gul eller grøn" – men i hvert fald skal vi prioritere, hvem der er mest vigtig. Hvis en borger er blevet syg om natten sætter vi selvfølgelig de stærkeste kompetencer derhen i forhold til, hvad der er brug for inde i det hjem, siger Arne Nikolajsen.

Han erkender, at det kan være problematisk, at faste teams skal tage sig af tunge akutte opgaver:

- Det kan være, at vi bliver nødt til at omorganisere, så vi har et særligt team, der kører til de akutte opgaver, og nogle faste teams til de mere faste opgaver. Det er sådan noget, vi kigger lidt på og prøver at gøre os nogle erfaringer med, siger han.

- Og så skal vi også arbejde på, at alle ved, at de skal præsentere sig, når de kommer ind til blinde og svagtseende, siger han.

Dejligt med færre hjælpere

Imens kommunen finder ud af, hvordan de løser problemet, kan Kirsten Petersen kun håbe, at de faste teams kommer til at fungere bedre.

Efter hun kontaktede TV SYD, er der kommet færre hjælpere i hjemmet, fortæller hun.

- Det har været dejligt, siger hun. De er lettere at snakke med, og de ved, hvor ting skal stå.

Borgmester frygter for varigheden af tysk grænsekontrol

Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet

Aabenraa Kommunes borgmester frygter effekten og varigheden af den tyske grænsekontrol.

Fra mandag og seks måneder frem indfører Tyskland grænsekontrol til Danmark og alle øvrige nabolande.

Derfor er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen (K), troppet op ved Frøslev-grænseovergang.

- Jeg frygter, at den bliver lige så midlertidig som den danske, så det varer mange år, siger han.

Han håber, at den tyske grænsekontrol bliver kortvarig og ikke i nærheden af lige som lang som den danske midlertidige kontrol, som blev indført i 2016.

Gener for de mange krydsende bilister

- Det, der har mit fokus, er selvfølgelig, at vi har en fri tilgængelighed hen over grænsen her i grænseregionen, siger han.

Jan Riber Jakobsen fortæller, at der i Aabenraa Kommune er omkring 400 medarbejdere, der bor på den tyske side af grænsen.

De medarbejdere vil han rigtig gerne både have på arbejde og hjem igen uden problemer eller forsinkelser.

Den danske grænsekontrol alene har skabt gener for de, der krydser den dansk/tyske grænse hver dag.

- Det har til tider givet kø, og det har en en kontant afregning til det danske erhverv, for hvis de holder i kø, kan de komme frem med deres varer, siger borgmester Jan Riber Jakobsen.

Derfor frygter han, hvad grænsekontrol på hver sin side af grænsen vil få af betydning.

Det danske mindretal får besøg af kongeparret

Kongen og dronningen under deres besøg i Vejle i august. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udgivet

Kongeparret afslutter sit officielle besøg i Tyskland med et arrangement hos det danske mindretal i Flensborg.

Den 22. oktober besøger kong Frederik og dronning Mary det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

Det sker i forlængelse af forsommerens statsbesøg til Sverige og Norge, at kongeparret fortsætter rejsen til nabolandet Tyskland.

Den 21.-22. oktober rejser kongen og dronningen på tiltrædelsesbesøg i den tyske hovedstad Berlin og hos det danske mindretal i Slesvig-Holsten.

Besøget hos mindretallet skal understrege det stærke bånd til de dansksindede i Tyskland.

I løbet af de to dage vil kongeparret besøge Kiel, Flensborg, Dannevirke og afslutte besøget med et arrangement hos det danske mindretal i Flensborghus.

Begejstring hos Sydslesvigsk Forening

Nyheden om besøget den 22. oktober noget, der vækker stor begejstring hos Gitte Hougaard-Werner, som er formand for Sydslesvigsk Forening (SSF).

- Det danske mindretal har altid haft et tæt bånd til kongehuset, og vi mindes med stor glæde, da H.M. Dronning Margrethe 2. besøgte os i 2019. Vi ser meget frem til, at vi nu får lejlighed til at møde Kongeparret, og at vi kan vise dem, hvordan de dansksindede i Sydslesvig holder fast i og dyrker dansk sprog, kultur og identitet her i regionen, hvor den historisk set altid har hørt hjemme, udtaler hun i en pressemeddelelse fra SSF.

I august besøgte kongeparret Vejle, som en del af det årlige sommertogt. Du kan genopleve besøget time for time i artiklen her.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com