17-årig frakendt retten til at køre både knallert og bil
En 17-årig mand fik ved retten i Esbjerg en bødestraf og frakendt sin førerret til både knallert og bil.
Det sker, efter at han tilbage i november 2023 blev standset af en politipatrulje, da han blandt andet havde kørt 68 meter kun på baghjulet på sin knallert.
Han blev også sigtet for at have kørt uden lys på og for at have lavet det, som politiet kalder "konstruktive ændringer" på knallerten.
I retten erkendte den 17-årige sig skyldig og fik efterfølgende en bødestraf på 3000 kroner og konfiskeret de ulovlige dele fra knallerten.
Derudover blev han også frakendt retten til at føre knallert i to år og må desuden ikke køre bil eller andre motordrevne køretøjer, som kræver kørekort, i seks måneder.