117 år gammel koloni kunne være blevet reddet

En lokal arbejdsgruppe i Sønderho forsøgte at overbevise Esbjerg kommune om at indgå som medsponsor. Foto: Julie Rasmussen, TV SYD
Udgivet

Feriekoloni risikerer at forfalde, efter parter ikke kunne blive enige.

Lyden af glade legende børn er væk. Politikerne i Esbjerg Byråd har valgt at spare det væk. Sønderho Feriekoloni er lukket og skal sælges. Imens brænder kommunen cirka 300.000 kroner om året i faste udgifter af på at lade det stå tomt.

En arbejdsgruppe under Borgerforeningen i Sønderho arbejdede længe på at finde en løsning sammen med Esbjerg Kommune. Forgæves.

- Vores ønske var at få en tilnærmelsesvis fri husleje i for eksempel tre år, så vi kunne løbe det i gang som et samlingssted, der både var til gavn for Esbjerg Kommunes skolebørn i sommersæsonen og til gavn for kursister, spejdere og andre, der ville kunne bruge de velegnede bygninger i vinterhalvåret, siger Jørgen Christensen.

Kompromisløs

Sønderhoningen var med i arbejdsgruppen, som til sidst måtte give op. For Esbjerg Kommune ville ikke give husleje væk. Tværtimod lød kravet om den årlige husleje på 450.000 kroner eller - hvis arbejdsgruppen ønskede det - en salgspris på 3,5 millioner kroner.

Sønderho feriekoloni har fungeret som feriekoloni i 117 år. Cirka 30 børn ad gangen bor på kolonien. Når kolonien lukker, har Esbjerg Kommune én koloni tilbage i Rendbjerg. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

I mailkorrespondancen mellem arbejdsgruppen og kommunen skriver arbejdsgruppen:

- ... Vi havde tænkt os at videreføre lejrskole og feriekolonien, og i denne sammenhæng må jeg desværre melde tilbage, at ingen lejrskole/feriekoloni i Danmark vil være i stand til at honorere dette. Vi må desværre derfor takke nej til tilbuddet, og ønsker EK (Esbjerg kommune, red.) held og lykke med at finde anden anvendelse for ejendommen.

Politik fjernede ferien

Han vil ikke gisne om den politiske grund til, at man ikke var mere kompromissøgende.

- Vi fik ikke en chance. Man kan sige, at politik desværre fik fjernet en god feriekoloni, siger Jørgen Christensen.

Han fortæller, at arbejdsgruppen ellers fik forhåndstilsagn om økonomisk støtte både fra en lokal fond og en national fond under forudsætning af, at Esbjerg Kommune indgik i et samarbejde med arbejdsgruppen som medsponsor. Det var en forudsætning for arbejdsgruppen og interesserede fonde, at projektet kunne være økonomisk bæredygtig fra en start.

I Esbjerg Kommune fastholdt man, at feriekolonien skulle sælges eller drives på markedsvilkår.

Kontorchef Line Berner skriver i mailkorrespondancen:

- Som du ved, er vi som kommune forpligtede til at følge lovgivningen, og udgangspunktet i denne sammenhæng er, at vi skal opkræve markedsleje.

Som kommunen altså har vurderet til at være 3,5 millioner kroner værd i salgspris og over 450.000 kroner værd i husleje.

Underskriftsindsamling forsøgte også at redde Sønderho Feriekoloni. Sådan lød teksten:

Bevar Sønderho feriekoloni

I mange år har Sønderho Feriekoloni huset skolebørn på lejrskoler, feriekoloni og sociale arrangementer. Nu lukker den som en konsekvens af Esbjerg Kommunes budgetaftale 2024-2027.

I disse uger drager masser af Esbjerg-børn afsted på årets feriekolonier til Sønderho og Rendbjerg. MEN, men, men... de bliver også de sidste børn i Sønderho. For vores omsorgsfulde kommune har valgt at lukke for dette tilbud efter næsten 120 års tradition. Fremover kan vi ikke sende børn på feriekoloni, og vi kan ikke tage vores 3. klasser med til Fanø.

Jeg undres (igen og igen) over den kommunale prioritering, når man ser, hvordan eleverne vokser af at deltage i fællesskabet, af ansvaret (med fx. madlavning, fællesture mm.), og at man ikke ønsker at give vore børn de store oplevelser, vi kan give dem i en så unik natur, som Nationalpark Vadehavet byder på.

Er det kun mig, der synes, det er trist og gerne vil kæmpe en sidste kamp for at redde Sønderho Feriekoloni? Bør vi ikke sammen prøve at få byrådet til at skifte mening i 11. time?

Hjælp mig med at samle underskrifter, så vi kan udfordre kommunen en sidste gang på at bevare Sønderho Feriekoloni.

Troels Haas
Lærer, forældre og...
en af mange voksne med barndomsminder fra en sommerkoloni!

Diana Mose Olsen (SF): - Vi måtte lukke feriekolonien som en del af det vedtagne budgetforlig, hvor der skulle spares. Foto: TV SYD

Forhandlinger med nej-hatten på

Formand for Børn- og skoleudvalget, Diana Mose Olsen (SF), siger, at man har lukket feriekolonien som en del af det vedtagne budgetforlig sidste år for at spare på driftsudgifterne. Beslutningen kunne derfor ikke ændres uden at bryde budgetforliget.

- Hvis vores kommunale forvaltning havde taget ja-hatten på, uden at sagen havde været forelagt politisk, så ville de faktisk have haft et problem, for beslutningen var jo truffet som følge af sidste års budgetforlig, siger hun.

Kommunen går nu i gang med at undersøge, om der er klausuler på den 117 år gamle feriekoloni. Hvis det er tilfældet, vil kommunen formentlig forsøge at få dem ophævet, fordi de ellers kan gøre det vanskeligere at sælge den, hvis man ønsker det.

Hvis sagen kommer op igen i det politiske system, så vil det næppe være i hendes udvalg, da bygningen ikke længere hører under Børn- og skoleudvalget. Derimod vil økonomiudvalget blive det sted, hvor det ville ske.

Stak fængselsbetjent i halsen med tandbørste - i dag falder dommen

Enner Mark Fængsel. Foto: Wasabi/TV SYD
Udgivet

En 26-årig mand risikerer at blive spærret inde på ubestemt tid, hvis Retten i Horsens i dag kender ham skyldig i forsøg på manddrab.

En fængselsbetjent fra Enner Mark Fængsel ved Horsens var sidste år tæt på at miste livet, da han på en vagt 18. februar blev stukket i halsen.

En indsat havde spidset en tandbørste, og den stak han i halsen på fængselsbetjenten.

Sagen begyndte i Retten i Horsens 30. august, og fredag skal et nævningeting samt tre dommere afgøre, hvorvidt den 26-årige tiltalte er skyldig.

Hvis retten mener, han er det, vil anklager Søs Bløcher fra Sydøstjyllands Politi have idømt ham forvaring. Det er en tidsubestemt foranstaltning, der kun bliver brugt i sager som personfarlig kriminalitet, drab og voldtægt.

Landets beredskaber og brandstationer flager på halv stang for Højer-brandmand

Arkivfoto. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Udgivet

Brandstationer landet over flagede søndag den 8. september på halv stang for at ære den frivillige brandmand Steen Christensen fra Højer, som lørdag omkom under en udrykning.

Nu meddeler Danske Beredskaber, at alle landets beredskaber og brandstationer vil flage på halv stang, når Steen Christensen onsdag den 18. september klokken 11.30 bisættes fra Højer Kirke.

Der flages på halv stang frem til efter bisættelsen og derefter på hel stang frem til solnedgang, oplyser Danske Beredskaber fredag morgen i en pressemeddelelse.

Den 64-årige brandmand Steen Christensen var frivillig ved Højer Frivillige Brandværn. Han blev fastklemt under en brandbil ved Højer Dige, hvor han skulle slukke en mindre markbrand.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com