Se dokumentaren fra 1978: Derfor var dronningen første monark i 114 år i Sydslesvig

13. juni 1978 blev en mærkedag for de danske i Sydslesvig. For første gang siden 1864 kunne en dansk regent atter besøge den danske befolkning i landsdelen. I reportageform skildrer den dokumentar fra 1979 regentparrets besøg i Sydslesvig - lige fra det øjeblik, grænsen krydses ved Frøslev, til kongeskibet forlader Flensborg havn om aftenen d. 14. juni. Video: Orion/Ebbe Larsen
Dronning Margrethe besøgte i 1978 som den første monark i 114 år det danske mindretal i Sydslesvig. Foto: Ebbe Larsen
Dronning Margrethe besøgte i 1978 som den første monark i 114 år det danske mindretal i Sydslesvig.
Dronning Margrethe besøgte i 1978 som den første monark i 114 år det danske mindretal i Sydslesvig. Foto: Ebbe Larsen
Dronning Margrethe besøgte i 1978 som den første monark i 114 år det danske mindretal i Sydslesvig. Foto: Ebbe Larsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da dronning Margrethe besøgte det danske mindretal i Sydslesvig for 41 år siden i 1978, var det startskuddet en normalisering og anerkendelse af det danske mindretals betydning. Se hele dokumentaren her.

Den 13. juni 1978 var en helt speciel dag i Flensborg. Da dronning Margrethe kom ned ad trappen fra Kongeskibet Dannebrog, blev hun mødt med tusindvis af mennesker i alle aldre, der stod på kajen med flag i hænderne og fejrede, at en kongelig endelig var kommet til byen og landsdelen igen.

Konger og dronninger er gennem tiderne kommet jævnligt i Sydslesvig, da området var dansk. Men da Tyskland erobrede landsdelen efter slaget ved Dybbøl i 1864, skulle der gå hele 114 år, før en dansk monark atter kom på officielt besøg. Det var dronning Margrethe i 1978, der i en alder af 38 år indledte rejsen mod den situation, vi har i dag, med fredelig sameksistens og gensidig respekt.

Tusindvis af mennesker tog imod dronningen ved kajen i Flensborg. Foto: Ebbe Larsen

Kold luft i Sydslesvig

Hendes farfar, Christian 10., og hendes far, Frederik 9., var konger efter Genforeningen i 1920. Men ingen af dem var på officielt besøg hos det danske mindretal syd for grænsen. Det var tiden simpelthen ikke til, mener Lars N. Henningsen, dr. phil og tidligere leder af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek i Sydslesvig.

- Op til Genforeningen i 1920 var Nordslesvig blevet voldtaget af Preussen. Der er der ikke plads til noget besøg. Helt op til 1945 efter Anden Verdenskrig er det heller ikke på dagsordenen. Så kommer vi ind i efterkrigstiden, hvor der var der virkelig kold luft mellem mindretallet og flertallet syd for grænsen i rigtig mange år. Og så tror jeg heller ikke, at vi skal se bort fra, at vi har en kong Frederik den 9., som måske ikke har udpræget varme følelser for Tyskland, siger han til TV SYD.

Dronning Margrethe og prins Henrik ser på billeder under deres besøg i 1978.

At Sønderjylland (Nordslesvig) derimod var mere på de royales dagsorden, så man tydeligst med Christian 10., der var konge i Danmark under de to verdenskrige og bedst huskes som rytterkongen, der ved Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 red over den gamle grænse ved Christiansfeld. Til ære for sønderjyderne, der atter var danske efter mere end 50 år under tysk herredømme.

Tiden var moden i 1978

Dronning Margrethe overtog tronen, da Frederik 9. døde i 1972. Da den nye dansk-tyske motorvej skulle indvies i 1978, var det endeligt så vidt. Et længe ventet officielt besøg i Sydslesvig blev arrangeret. Et besøg, som handlede om meget mere end bare en ny motorvej.

- Der er jo meget symbolsk med en vej, der forbinder to lande. Jeg tror, det betød noget. Dronningen talte om, at nu begynder ny tid med gensidig forståelse, respekt, fredeligt samarbejde mellem to demokratiske lande, og det kunne man ligesom hænge op på motorvejen, mener Lars N. Henningsen.

I 1978 var mange sår blevet helet igen efter tre krige, og kongeskibet Dannebrogs tilstedeværelse i Flensborg var et udtryk for, at nu var naboskabet i grænselandet nået så vidt, at en ældgammel tradition for royale besøg kunne genoptages også i Sydslesvig, som nu hørte til Tyskland. Dermed bekræftedes et fredeligt samarbejde mellem to demokratiske samfund. Sådan er det fortsat med ganske mange besøg siden.

Dronning Margrethe besøgte i 1978 som den første monark i 114 år det danske mindretal i Sydslesvig. Foto: Ebbe Larsen

Kongen nævnte aldrig mindretallet

Tirsdag den 3. september 2019 er det en 79-årig, rutineret dronning Margrethe, som krydser grænsen ad vandvejen som for 41 år siden. Både i nytårstaler og gennem talrige besøg har hun gennem årene vist, at mindretallet vejer tungt i hendes tankeverden.

- Tænk på hendes nytårstaler. Hendes far, Frederik 9., nævnte det aldrig. Det er noget, hun selv har indføjet i sine nytårstaler, fortæller Lars N. Henningsen.

Besøget skal ifølge ham også ses som startskuddet på fejringen af 100-året for Genforeningen i 1920.

- Nordslesvig og sønderjyderne kommer til at stå i centrum næste år, hvor dronningen kommer til mange arrangementer. Men Sydslesvig skal ikke glemmes, og mindretallet har betydet så meget i historien. Så får vi det klaret inden næste år, siger han.

Dokumentar på TV SYD+

I toppen af artiklen kan du se dokumentaren om dronning Margrethes officielle besøg i 1978.  Den er lavet af Ebbe Larsen og Orion Film på bestilling af Sydslesvigsk Forening. Den skildrer i reportageform regentparrets besøg i Sydslesvig - fra grænsen krydses ved Frøslev, til kongeskibet forlader Flensborg havn om aftenen d. 14. juni.

TV SYD+ sender også dokumentaren mandag den 2. september kl. 22.15.

Tema

Dronningen i Sydslesvig 2019

38-årig mand sigtet for drab på kvinde i Sønderborg

Politi har det meste af lørdag været til stede i et afspærret område ved Damgaard og Kastaniealle i Sønderborg. Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

En 38-årig mand er blevet sigtet for at have dræbt en 67-årig kvinde denne lørdag i Sønderborg.

Lørdag rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 11:02 ud til Damgade i Sønderborg, hvor man fandt en død 67-årig kvinde fra lokalområdet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kort efter meldte den 38-årige mand, der nu er sigtet for drab, sig selv. Han fremstilles søndag klokken 10:00 i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

- Den foreløbige efterforskning – heriblandt omstændighederne omkring kvindens død og de foreløbige afhøringer – har vist, at kvinden er blevet dræbt af knivstik. Vi er fortsat tidligt i vores efterforskning, og vi kan af hensyn til netop efterforskningen ikke komme ind på nærmere detaljer end dem, vi har oplyst, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Søndag vil Syd- og Sønderjyllands Politi være til stede ved den mobile politistation, som følge af dagens massive tilstedeværelse. Her kan borgere, der måtte ønske tryghedsskabende dialog, henvende sig.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com