Gennem 71 år: Danfoss og dronningen går hånd i hånd

I september 2019 fik Danfoss i Flensborg besøg af dronning Margrethe. Her blev hun vist rundt af Danfoss-ejer og bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen (til venstre) og chefen for Danfoss Silicon Power, Claus A. Petersen (til højre). Foto: Danfoss A/S
Prins Joachim og nu afdøde Bitten Clausen var med ved indvielsen af en Danfoss-fabrik i Kina. Foto: Danfoss A/S
Dele af den kongelige familie og familien Clausen stillede op til at gruppefoto ved Danfoss Museum, som ligger i stifteren Mads Clausens fødehjem. Foto: Danfoss A/S
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Den tætte relation mellem kongehuset og industri-giganten Danfoss blev skabt kort efter Anden Verdenskrig.

Se flere billeder ved at trykke på pilene i topbilledet.

I 1951 kørte Frederik den 9. og dronning Ingrid en tur hele vejen til Nordals. Her besøgte det royale par en fabrik, som var ved at vokse sig stor. 

Dermed blev kimen lagt til en mangeårig, tæt relation mellem kongehuset og Danmarks største industrivirksomhed. 

Det bekræftes af, at dronning Margrethe, kronprins Frederik eller prins Joachim klipper snore til nye Danfoss-fabrikker, og at de ofte ses i fællesskab med Danfoss-ejer og bestyrelsesformand, Jørgen Mads Clausen. 

Men også privat har der været en stærk relation. 

Vi turde slet ikke at snakke med de der kongelige, men det har selvfølgelig ændret sig siden.

Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand og Danfoss-ejer

- Jeg mødte kongehuset første gang cirka 1960, hvor de var på besøg hjemme hos os. Det var kongen og dronningen, og de havde Margrethe, Benedikte og Anne Marie med. Jeg har vel været 11 år dengang. De var hjemme i vores stue, og jeg var meget genert, og det var mine søskende også. Vi turde slet ikke at snakke med de der kongelige, men det har selvfølgelig ændret sig siden, siger Jørgen Mads Clausen.

Kammerherren hjælper kongehuset

Relationen har gjort Danfoss-ejer og bestyrelsesformand Jørgen Mads Clausen til kammerherre og ridder af Dannebrog. Og relationen går begge veje. 

Blandt andet har medlemmer af kongehuset fløjet med Danfoss' private jetfly, og to Danfoss-fonde gav over otte millioner kroner til anlæggelsen af den kongelige køkkenhave på Gråsten Slot. 

Jørgen Mads Clausen er da også selvskreven på gæstelisten, når dronning Margrethe senere på året festligholder sit 50 års-jubilæum som regent. 

Bitten og Ingrid elskede blomster

Den gode relation skyldes i høj grad en god kemi mellem dronning Ingrid og Jørgen Mads Clausens mor, Bitten Clausen.

- Dronning Ingrid og min mor opdagede jo ret hurtigt, at de begge to var meget haveinteresserede. Så hver eneste gang, kongefamilien kom til Gråsten Slot om sommeren, så var dronning Ingrid oppe for at se min mors have og få en kop te eller kaffe. Og så snakkede de om blomster, fortæller Jørgen Mads Clausen.

Royale åbner døre

Jørgen Mads Clausen mener, at kongehuset har gjort gavn for dansk erhvervsliv. For eksempel helt tilbage i 1979, hvor Danfoss og en erhvervsdelegation var med kongehuset i Kina. 

- Specielt i Kina har det været en kæmpe hjælp for os at have kongehuset med. Det betyder virkelig noget, når dronningen kommer med derud, for så er alle døre åbne. Man kan ikke forestille sig, hvor stor en begivenhed, det er for kineserne, at der kommer en dronning fra et tusindårigt kongedømme. Kina har jo kun dynastier, der er 300-400 år gamle, så Danmark repræsenterer noget, der er utroligt stabilt, siger Jørgen Mads Clausen. 

For vi føler os som en landsdel, som engang var fortabt, men nu er tilbage og har en særlig plads i dronningens hjerte.

Jørgen Mads Clausen, Danfoss-ejer og bestyrelsesformand

Glemt på Christiansborg

Han fremhæver også kongehusets betydning for hele landsdelen. Også efter, at prins Joachim flyttede fra Schackenborg Gods i Møgeltønder. 

- På Schackenborg er det en stor ære, når man er vært for de kongelige. Man er også stolte i Sønderborg, når kongeskibet ligger til i 14 dage, og dronningen kommer jo hvert år på Gråsten Slot. Det betyder rigtigt meget for Sønderjylland. For vi føler os som en landsdel, som engang var fortabt, men nu er tilbage og har en særlig plads i dronningens hjerte. Det sætter os lidt på dagsordenen, mens vi sommetider føler os glemt på Christiansborg, siger Jørgen Mads Clausen.

Tema

Dronning i 50 år

38-årig mand sigtet for drab på kvinde i Sønderborg

Politi har det meste af lørdag været til stede i et afspærret område ved Damgaard og Kastaniealle i Sønderborg. Foto: Presse-fotos.dk
M
Udgivet

En 38-årig mand er blevet sigtet for at have dræbt en 67-årig kvinde denne lørdag i Sønderborg.

Lørdag rykkede Syd- og Sønderjyllands Politi klokken 11:02 ud til Damgade i Sønderborg, hvor man fandt en død 67-årig kvinde fra lokalområdet, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kort efter meldte den 38-årige mand, der nu er sigtet for drab, sig selv. Han fremstilles søndag klokken 10:00 i grundlovsforhør ved retten i Sønderborg.

- Den foreløbige efterforskning – heriblandt omstændighederne omkring kvindens død og de foreløbige afhøringer – har vist, at kvinden er blevet dræbt af knivstik. Vi er fortsat tidligt i vores efterforskning, og vi kan af hensyn til netop efterforskningen ikke komme ind på nærmere detaljer end dem, vi har oplyst, siger vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen.

Den afdødes pårørende er underrettet.

Søndag vil Syd- og Sønderjyllands Politi være til stede ved den mobile politistation i Sønderborg, som følge af dagens massive tilstedeværelse. Her kan borgere, der måtte ønske tryghedsskabende dialog, henvende sig.

Erlings honning er et hit i Sydkorea - betaler flere hundrede kroner for ét glas

Foto: TV 2
Udgivet

Biavler Erling Atzen sælger sin honning i en vejbod på Rømø og så i Sydkorea. Hos sidstnævnte er honningen så populær, at de betaler næsten ti gange så meget for det flydende guld, som det koster i vejboden.

Både Erling Atzen og hans bier har travlt. Hvert år producerer og sender de nemlig mellem ét til to tons honning til Sydkorea.

At lige præcis honningen fra Rømø skulle være et hit så langt fra Danmark, har biavleren lidt svært ved at forstå.

- Det er jo nogle unge mennesker, der ønsker at købe honning til eksport. Og så er vi jo sådan lidt indrettet, at selvfølgelig er vi med på den. Men jeg tror nok ikke rigtig på det, forklarer Erling Atzen til TV2.

Honning i Erling Atzens vejbod på Rømø. Foto: TV 2

Først lød aftalen på 300 kilo honning, men nu er det minimum et ton honning, der sendes de cirka 8.300 kilometer sydøst på.

- Man kan godt blive lidt stolt, når man ser sin honning blive solgt på den måde, fortæller honningproducenten.

Hvad er honning

Honning er nektar fra blomster som bierne har bearbejdet, så den kan gemmes som forråd til vinteren. Honningbierne lagrer honningen i vokstavler, som biavleren efterfølgende høster.

Bierne samler nektar i forskellige blomster ved at suge nektaren op i deres honningmave. I honningmaven er der enzymer som reagerer med nektaren. Hjemme i bistadet inddampes nektaren så vandindholdet kommer under 20%. I hele processen nedbrydes nektarens store sukkermolekyler, ved hjælp af enzymerne, til hovedsagligt drue- og frugtsukker – honningen modner.

Når honningen er moden, lukker bierne honningcellerne med et låg af voks.

Sådan laves den cremede honning

For at frembringe den velkendte cremede, smørbare honning, rører biavleren i den flydende honning, så undgås de store krystaller der gør honningen grynet.

Honning består hovedsagligt af frugt- og druesukker, lidt protein og mineraler, samt naturlige duft- og smagsstoffer. Smag og duft stammer fra de blomster bierne har hentet nektaren i. Derfor smager honning forskelligt, alt efter hvilke blomster bierne har besøgt.

Kilde: Danmarks Biavlerforening

At honningen fra Danmark er i høj kurs i det asiatiske skyldes, at honningen har et særpræg, som de kvalitetsbevidste sydkoreanere gerne betaler for.

Flydende dansk guld

Erling Atzen sælger ikke kun sin honning i Sydkorea. Det foregår også i vejboden hjemme på Rømø. Her kan lokale og andre gøre et decideret kup - i hvert fald set fra sydkoreaneres side.

I vejboden, hvor han stadig sælger størstedelen, koster 380 gram 38 kroner. I Sydkorea må de slippe omkring 300 kroner for 225 gram Rømø-honning. Til sydkoreanerne kommer honningen dog også i et mere eksklusivt antræk end i vejboden.

Pakken med efterårs-, sommer- og forårshonning fra Erling Atzen. Foto: TV 2

Der kan de nemlig få en eksklusiv pakke af efterårs-, sommer- og forårshonning, hvor Erling Atzen har sat hvert enkelt mærkat på med egen hånd.

Ifølge Danmarks Biavlerforening er interessen for dansk honning voksende, og det er ikke tilfældigt.

- Det særlige ved biavlen i Danmark er, at den afspejler den natur, vi har i Danmark. Altså er det en honning, der bliver fast og cremet på grund af de planter, vi har her, forklarer Rune Havgaard Sørensen, der er sekretariatsleder hos Danmarks Biavlerforening.

Smilet er stort hos Erling Atzen, hvis honning går som varmt brød både på Rømø og i Sydkorea. Foto: TV 2

Skulle efterspørgsel på den danske råvare stige i endnu højere grad, så er biavleren på Rømø også klar til at skrue op.

- Jeg skal lave lidt tilretninger i produktionen for at kunne producere den større mængde honning, men det er ikke noget, der skræmmer mig. Det vil jeg kun synes er sjovt, fortæller Erling Atzen.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com