Anklager vil sprænge strafferammen i kæmpe dopingsag

Foto: Jeppe Vestergaard Jensen, TV SYD
Udgivet

For første gang har anklager Malou Engel mandag løftet sløret for, hvad hun går efter af straf til det, hun mener, er et organiseret dopingnetværk.

Opdateret klokken 19.40 med forsvarsadvokat Mads Kruses kommentarer.

Mandag var det tid til procedure i det, anklagemyndigheden kalder Danmarkshistoriens største sag om indsmugling af doping, ulovlige lægemidler og narkotika.

Anklager Malou Engel lagde ud, og hun lagde ikke skjul på, at hun mener, der er tale om et organiseret foretagende, hvor de fem tiltalte har haft forskellige roller.

- Det her er utvivlsomt det største kvantum af dopingmængder, der har været for en dansk ret. Der er tale om langvarig, organiseret kriminalitet, hvor man i årevis har fodret dopingmarkedet i Danmark og Europa, sagde hun blandt andet i retten.

Hun mener derfor, at der er tale om særdeles skærpende omstændigheder, og at den 40-årige mand, der er hovedtiltalt i sagen, skal 13-15 år i fængsel.

- Strafferammen lægger op til seks års fængsel, men bestemmelsen gør det muligt at lægge op til tre år oveni. Man kan så at sige sprænge strafferammen, hvis der er tale om særdeles skærpende omstændigheder, og det er min opfattelse, at det er der i den her sag.

- Alene dopingdelen og lægemidlerne skal samlet ende på ni års fængsel, og så er der det her ret store kvantum af euforiserende stoffer, og det skal trække straffe gevaldigt opad, lød det fra Malou Engel.

For stor til en enkelt mand

Sidste sommer blev der fundet otte tons præparater på et lager i Kolding. Anklagemyndigheden mener dog, at der er smuglet hele 20,5 tons præparater ind i landet og kørt til lageret ud fra de fragtsedler, der er fundet i sagen.

Den 40-årige mand hævder at have kørt forretningen som et enkeltmandsforetagende, men det er Malou Engel altså uenig i.

- Fordi omfanget af det her er stå stort, så er det klart, at der har været flere mennesker involveret. Den her dopingforretning er topprofessionel. Man har gjort det i mange år, uden nogen har fået mistanke til det. Den her form for professionel, organiseret kriminalitet får man ikke som et enkeltmandsforetagende. Det får man som en del af et organiseret netværk, sagde hun blandt andet i sin procedure.

Hun nævnte også de beskeder, som den 40-årige har skrevet på flere af bestillingslisterne.

Her har han blandt andet skrevet ‘god fornøjelse’, og hvor varerne kunne findes på lageret, og det mener anklageren er bevis for, at han gav andre involverede instrukser om at pakke varer. Selv hævder han, at han skrev beskederne til sig selv.

Det er normal kutyme, at både forsvarere og anklagere nævner tidligere domme til sammenligning. Men sagen er så stor, at det har været svært at finde, sagde Malou Engel under sin procedure.

- Jeg ville gerne finde flere domme, men de findes ikke, for der er ikke nogen sager, der rent kvantummæssigt er i nærheden af den her sag. Det er ubetinget den største.

Til de øvrige tiltalte mener Malou Engel, at straffene skal være henholdsvis 3-5 års fængsel, 3-5 års fængsel, 1,5 til 2 års fængsel og seks måneders fængsel. Samtidig mener hun, at den ene tiltalte, der er tysk statsborger, skal udvises af Danmark, hvis han dømmes.

Tilståelse skal give rabat

Mads Kruse er forsvarsadvokat for den 40-årige, og han kalder strafpåstanden på de 13-15 års fængsel for urealistisk.

Han mener, at straffen skal ligge på seks til syv års fængsel, fordi hans klient har kørt forretningen som et enkeltmandsforetagende, og fordi han har erkendt store dele af forholdene.

- 15. juni i år blev der vedtaget et lovforslag om, at det skal være en formildende omstændighed, at tiltalte har tilstået - også selv om tilståelsen ikke er fuldstændig. Det mener jeg må gælde her, sagde Mads Kruse blandt andet i sin procedure.

Han understregede også, at han mener, at sagen primært er en dopingsag, idet 77 procent af præparaterne på lageret i Kolding var dopingmidler.

Forsvarer Mads Kruse mener, at straffen til hans klient skal ligge på seks til syv års fængsel frem for de 13 til 15 år, anklageren har påstået.

Der er også fundet smertestillende piller og sovemidler på lageret.

De hører under loven om euforiserende stoffer, der typisk vejer tungt strafmæssigt, men i den her sag, skal de ses som en del af en dopingkur, lød det fra Kruse, da de ofte bliver taget samtidig for at opveje nogle af bivirkningerne ved steroider.

Undervejs i sagen er der fundet flere fejl i anklageskriftet, hvad angår mængderne af præparaterne, og der er lavet flere berigtigelser. Det var også noget af det, Mads Kruse anfægtede mandag.

- Det har været svært at holde overblikket over, hvad det var for et kvantum, som var til pådømmelse. Jeg tror aldrig, jeg har været med i en straffesag, hvor der har været så mange berigtigelser undervejs midt i hovedforhandlingen, og det skaber en eller anden form for utryghed - blandt andet når vi skal til at se på organiseringsgraden, værdiansættelser, konfiskationspåstanden og ikke mindst strafudmålingen.

Også når det kommer til spørgsmålet om konfiskation, er forsvarer og anklager langt fra hinanden.

Mens anklagemyndigheden har lavet en skønsmæssig opgørelse over det udbytte, som varerne på lageret har givet, på 40 millioner kroner, mener forsvareren, at der højst skal konfiskeres omkring fire millioner kroner.

Det er den løn på 100.000 kroner, hans klient har fået om måneden for arbejdet i fire år.

Mandag i næste uge er det de fire øvrige forsvareres tur til at procedere. Der ventes at falde dom i sagen 5. juli.

Efter 175 år er genial krigssejr stadig en del af en hel bys DNA

Foto: Fredericia Museum
Udgivet

I disse dage fejrer Fredericia 175 års jubilæum for slaget mod de slesvig-holstenske soldater i et borgerkrigsramt Danmark.

Lørdag står Fredericia på den anden ende. Byen fejrer 175 års jubilæet efter slaget mod de slesvig-holstenske tropper i et Danmark, der i tre år havde været plaget af borgerkrig.

6. juli-dagene skydes i gang med kanosalutering tidligt om morgenen. Fotoarkiv. Foto: Fredericia Kommune

Hvis man skruer tiden 175 år tilbage til klokken 01 om natten mellem den 5. og 6. juli 1849, begyndte det, som eftertiden betegner som et af de mest berømte danske slag. Danskerne gik til angreb mod de slesvig-holstenske soldater, som havde belejret Fredericia i næsten to måneder.

Men hvad fjenden ikke vidste, var, at snarrådige generaler havde udtænkt en krigsstrategi, som aldrig var set før, og som skulle vise sig at blive altafgørende for Fredericia og slutningen på den 1. Slesvigske Krig nogle dage senere.

Overgeneral Bülow var en af hjernerne bag slaget ved Fredericia den 6. juli 1849.

- Den danske hær var i 1849 slet ikke stærk nok til landkrig mod en slesvig-holstenske hær, der var dobbelt så stor som den danske og støttet af den preussiske hær, fortæller Karsten Merrald Sørensen, der er historiker og direktør ved Fredericia Museum.

Derfor skulle der kreative krigsstrategier til.

Fredericia efter slaget den 6. juli 1849.

I Fredericia opholdt der sig ifølge historikeren i foråret og frem til dagene før den 6. juli 'kun' omkring 5000 danske soldater. Alt for få mod de omkring 14.000 slesvig-holstenske soldater, som havde omringet fæstningsbyen uden for Fredericias volde i flere måneder.

Men i dagene op til den 6. juli lykkedes det, uden at fjenden opdagede det, at få fragtet omkring 20.000 danske soldater blandt andet fra Helgenæs på Mols og Als via Fyn til Fredericia og smuglet dem ind i fæstningsbyen.

Historien er fortsat meget levende i Fredericia. Voldanlægget eksisterer næsten om det stod under slaget i 1849 og benyttes flittigt af fredericianere. Foto: Fredericia Kommune

- Det skete ved, at man simpelthen narrede den slesvig-holstenske hær, forklarer Karsten Merrald Sørensen.

De fremmede soldater var fulgt med generalmajor Rye og hans tropper op i Jylland, så de var langt fra Fredericia. Og ved Als befandt sig en tilsvarende flok slesvig-holstenere over for generalmajor de Mezas danske tropper.

Uden fjendens viden gik generalmajor Rye og 4000 af hans soldater ombord på et skib ved Helgenæs og sejlede tilbage ned langs kysten, hvor de gik i land på Fyn. Generalmajor de Meza lavede tilsvarende manøvre - og tog 5000 mand af sine tropper og sejlede også mod Fyn.

Herfra blev de alle fragtet fra Strib ved Middelfart og den korte vej over Lillebælt til Fredericia, hvor de kunne gå i land inden for voldene - altså lige midt i byen og ude af syne for slesvig-holstenerne.

Generalmajor de Meza førte 5000 af sine danske tropper fra Als til Fyn, hvorfra de blev sejlet direkte ind i Frederica by - ude af syne for den slesvig-holstenske fjende. Foto: Fredericia Museum

- Det var og er stadig en militær genistreg udtænkt af overgeneral Frederik Bülow sammen med blandt andet generalmajor Rye og generalmajor de Meza, siger Karsten Merrald Sørensen.

Fredericia ligger ved det absolut smalleste stykke ved Lillebælt, og der er kun få kilometer til Fyn, hvor man uset kan sejle helt ind i byen.

Historierne går på, at for fjenden ikke skulle kunne høre de mange soldater i byen, lagde man halm i gaderne, for at de slesvigske-holstenske soldater ikke skulle opdage, at der var kommet så mange kampduelige mænd inden for voldene.

- En anden genistreg, udtænkt af Bülow, de Meza og Rye og nogle af de andre øverst befalende, var, at de ville angribe om natten, hvilket i 1849 var helt uhørt. Det betød, at de danske tropper i ly af mørket stormede ud af voldens porte og angreb fjenden.

De historiske begivenheder i Fredericia den 5. og 6. juli 1849

Der var borgerkrig i Danmark, da fyrstendømmerne Slesvig og Holsten ønskede at løsrive sig for at blive en del af det tyske forbund.

Slesvig-holstenerne hentede støtte hos kongen af Preussen og i den tyske forbundshær.

I forsommeren 1849 havde slesvig-holstenerne i flere måneder belejret fæstningsbyen, da den danske overkommando besluttede at samle den størst mulige styrke bag Fredericias volde for at angribe de fjendtlige styrker, der lå omkring byen.

Tidligt om morgenen den 6. juli 1849 blev der udkæmpet et blodigt slag om Fredericia.

Aftenen før juli forberedte man angrebet, og lidt efter midnat rykkede soldaterne ud. Det var en hård kamp, men det lykkedes den danske hær at slå fjenden tilbage og på flugt.

I fæstningen var der ca. 24.000 danske soldater, og heraf skulle de 19.000 i kamp.

Fjenden rådede over ca. 14.000 mand.

De danske tab var på omkring 1.850 faldne og sårede.

Krigergraven i Kongensgade i Fredericia med navnene på 500 faldne soldater fra før og under slaget.

Kilde: Fredericia.dk

Genial krigsførelse

Efter hårde og lange kampe blev slesvig-holstenerne tidligt på morgenstunden den 6. juli drevet på flugt og belejringen ophævet. Overraskelsesangrebet virkede, og selvom begge sider led store tab, blev det til en historisk sejr for den danske hær.

Mere end 20.000 danske soldater havde gjort deres pligt i en snedig udtænkt militærisk manøvre.

General Oluf Rye blev skudt ved slaget i Fredericia den 6. juli 1949. Foto: Fredericia Kommune

- Det er genialt tænkt og et klasseeksempel på, hvordan man skal udføre sådan et angreb i en situation, hvor den danske hær slet ikke var stærk nok til en landkrig, fortæller Karsten Merrald Sørensen.

- Desuden er det her, at byen virkelig foldede sit potentiale som fæstningsby ud. Den virkede simpelthen, som den var tænkt af kong Frederik den 3. i 1650 - 200 år før slaget den 6. juli i 1849.

Fredericia Fæstning 1819. Foto: Fredericia Museum
Overgeneral Bülow under slaget ved Fredericia i 1849. Foto: Privatfoto

175 år efter fester de fortsat i fæstningsbyen

Dén sejr har man stort lige siden i dagene omkring den 5. og 6. juli fejret i Fredericia.

- Det er vildt, at vi her 175 år efter fortsat har den fejring, og det kan vi kun, fordi den er blevet en meget vigtig del af byens DNA og identitet, som er meget forståelig og nærværende for byens borgere, mener Karsten Merrald Sørensen.

Fejringen af 6.-julidagene har kun været afbrudt af coronapandemien i 2020, og så i to år under 2. Verdenskrig.

Hvert år den 5. juli om aftenen er der fakkeltog i Fredericia, som flere hundrede mennesker deltager i. Foto: Fredericia Kommune

- For mig som historiker er det fantastisk at se, at folk i alle aldre deltager i de forskellige arrangementer, og hvor der altid er i hundredevis af mennesker på gaderne, siger Karsten Merrald Sørensen.

Soldater klædt i uniformer fra 1849 går her i sørgemarchen, som undervejrs skifter til sejrsmarch. Undervejs spilles musik, synges sange og holdes taler. Frem til Krigergraven er processionen en sørgemarch, der føres an af soldater fra garnisionen. Sørgemarchen afsluttes med en tale ved Krigergraven, der er et gravmonumentet for de soldater, som faldt under slaget i 1849. Herefter fortsætter processionen som sejrsmarch. Undervejs gøres der holdt ved Landsoldaten, hvor en indbudt gæst holder tale, inden processionen ender tilbage ved Bülows Plads.

- Og her er jeg sikker på, at den fysiske kulturarv også betyder meget for det nære tilhørsforhold til den 6. juli-fejringen. Du kan jo den dag i dag bevæge dig rundt på voldene omkring byen, gå ind i centrum via Prinsens Port i voldanlægget, som er bevaret, og statuen 'Den tapre landsoldat' står lige foran den gamle port i volden, som et minde om verdens første monument for den menige soldat. Den slags er sindssygt stærke symboler, og det er med til at bevare og markere den vigtige historiske begivenhed i Fredericia.

Den 6. juli er der hvert år første en sørgeprocessioner til ære for de faldne soldater, som går over i en og sejrsprocession - her deltager både værnepligtige soldater og alle med lyst til at gå i processionerne. Foto: Fredericia Kommune

Efter 58 år har Jordbær-Arne høstet sine sidste jordbær

Udgivet

Arne Pedersen har dyrket jordbær i næsten 60 år, men han er ved at være brugt. Derfor er det i år sidste år, der kan hentes friske danske jordbær fra hans marker.

Årets jordbærsæson lakker mod enden, og det samme gør Arne Pedersens årtilange jordbæreventyr.

Han har haft jordbærplanter siden 1960'erne og har dyrket dem i noget, der ligner en menneskealder. Men nu er det altså ved at være slut.

- Vi er der, hvor vi er ved at lukke ned. Vi er 75 år, og kræfterne slår ikke til længere, fortæller jordbæravleren.

Familie-business

Selvom det er Arnes passion, har han ikke kunnet passe jordbærmarkerne i alle de år uden familien ved sin side.

I 40 år har Arne Pedersen dyrket de søde bær i udkanten af Hedensted sammen med sin kone Annelise. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

I 40 år har han dyrket de søde bær i udkanten af Hedensted sammen med sin kone Annelise, og de har begge kastet mange kræfter i det.

- Vi havde været en lang vej igennem, før vi besluttede os for det her. Det har været svært at bestemme, at vi blev nødt til at skære ned, siger Annelise Pedersen.

For hende har ønsket om at stoppe været stort. Hun drømmer nemlig om få mere tid til sine børnebørn og til at passe haven.

Det er ikke kun de to jordbæravlere, der har lagt mange kræfter i det, men hele familien. Barnebarnet Anna Kramer, der står i boden for at sælge høsten, har været med så længe, hun kan huske.

Selvom hun kommer til at savne at sælge jordbær om sommeren, glæder hun sig på sine bedsteforældres vegne.

- Det er da lidt vemodigt, men de trænger også til at få lidt pause, så de kan nyde sommerferien i deres autocamper, siger Anna Kramer.

Annelise Pedersen har følt sig en smule mere klar til at stoppe, end sin mand Arne. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

Kendt som Jordbær-Arne

De lokale kunder har ofte handlet hos Jordbær-Arne, som de kalder ham og hans kone gennem mange år. Det er derfor en trist nyhed, at der fra næste år ikke vil være flere jordbær at plukke.

- Det er jeg utrolig ked af, for det er altid kvalitet, man får herude. Men vi håber, at vi kan overtale ham til et par år endnu, siger Birgitte Nielsen.

Birgitte Nielsen og Bent Mikkelsen er blot nogle af de kunder, der har plukket jordbær ved Arne og Annelise gennem mange år. Foto: Jeppe Frost Kyvsgaard, TV SYD

Der er dog også forståelse for den svære beslutning.

- Jeg synes, det lyder rimeligt for ham. Hvis han gerne vil have et godt liv at slutte med, så er det fint, siger Bent Mikkelsen.

Efter sommeren venter nu en ny tilværelse med mere tid til børnebørnene, havepleje og ikke mindst udflugter i autocamperen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com