Kan du gætte jobbet ud fra deres udseende?

Gæt med og se, om du kan kende forskel på en urmager og en mejerist. Foto: Cecilie Nisgaard, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kan du kende forskel på en klejnsmed og en pædagogisk assistent? I artiklen kan du teste, om du kan gætte, hvilken erhvervsuddannelse otte unge er i gang med blot ved at se på dem.

Tømrer er mænd, og blomsterdekoratører er kvinder. Eller er det blot en forældet fordom?

Elever på erhvervsuddannelser møder ofte stereotype forestillinger om, hvordan 'man ser ud' inden for deres erhverv.

Mens fordelingen af køn i nogle fag holder stik, viser statistikken nye tendenser hos blandt andet autolakererne.

For 12 år siden lå andelen af kvinder på uddannelsen i omegnen af fem procent, mens fordelingen af kvinder og mænd på det nyeste optag er helt anderledes. Her er 41 procent nemlig kvinder.

Slip dine fordomme - eller se, om de stadig lever, når du prøver vores "gæt et erhverv-quiz" herunder.

Quizzen fungerer sådan, at du i faktaboksen nedenfor kan se en liste med 45 erhvervsuddannelser. Brug dem som inspiration til at gætte de unges erhverv.

Hvad er erhvervet?

Alexander Plisko Lemke

Alexander Plisko Lemke

Det rigtige svar er urmager.

Som urmager kan man udskifte nedslidte dele i digitale og mekaniske ure, så de bliver som nye. Man kan også vurdere, om en reparation af uret kan betale sig i forhold til at købe et nyt ur. Kundeservice er en vigtig del af faget urmager. Urmagere kan arbejde som ansatte i en butik eller på et værksted, eller de kan starte deres egen virksomhed. Det tager fire år og seks måneder at uddanne sig til urmager.

Mette Brodersen

Mette Brodersen

Det rigtige svar er mejerist.

En mejerist forarbejder mælk til for eksempel ost og smør. På uddannelsen lærer man om de forskellige mejeriprodukter, og hvordan de laves med hjælp fra bakterier og svampe. Man lærer, hvordan man styrer processen, så ost, smør, is og yoghurt får præcis den rigtige konsistens og smag. Man får en forståelse af den kemi og mikrobiologi, der indgår i produktionen af mejeriprodukter, og så får man også viden om hygiejne og kvalitetskontrol, ligesom man lærer om bæredygtig produktion. Mejerister arbejder ofte på store mejerier, men de kan også finde beskæftigelse i virksomheder, der fremstiller medicin. Det tager op til tre år og otte måneder at uddanne sig mejerist.

Theis Knudsen

Theis Knudsen

Det rigtige svar er ernæringsassistent.

På uddannelsen til ernæringsassistent får man viden om rå- og fødevarer og forskellige måder at tilberede mad på. I løbet af uddannelsen lærer man om bæredygtighed, økologi og madspild. Man får også erfaring med at sammensætte menuer og planlægge hele processen i køkkenet. Ernæringsassistenter kan få job i institutions- og produktionskøkkener, for eksempel på hospitaler, skoler, kaserner eller i institutioner og kantiner. Det tager op til fire år og to måneder at uddanne sig til ernæringsassistent.

Melanie Kappendrud

Melanie Kappendrud

Det rigtige svar er klejnsmed.

Klejnsmed er et speciale under uddannelsen til smed, som kan tage op til fem år. På uddannelsen får man erfaring med, hvordan man vælger de rette ståltyper og den rette arbejdsteknik ved forskellige opgaver. Som smed skal man have godt kendskab til materialer og følge med i de nyeste teknikker inden for faget. Man lærer at fremstille stålkonstruktioner og maskindele til mange formål inden for industri, byggeri og landbrug. Som smed kan man for eksempel arbejde i smedeværksteder eller metalvareindustrien. Nogle smede vælger at starte egen virksomhed.

Tobias Rasmussen

Tobias Rasmussen

Det rigtige svar er anlægsstruktør.

En anlægsstruktør anlægger fortove og pladser i blandt andet beton. De lægger rør og ledninger i jorden og etablerer kloakker. Det er forskelligt fra brolæggeren, som lægger fliser og brosten på fortov og pladser, i indkørsler og gader. Anlægsstruktører kan arbejde som ansat hos kommunen eller private byggefirmaer. Det tager fire til fem år at uddanne sig anlægsstruktør.

Ida Hjelm Hansen

Ida Hjelm Hansen

Det rigtige svar er møbelpolstrer.

Som møbelpolstrer går arbejdet først og fremmest ud på at polstre møbler og beklæde dem med betræk. De kan opbygge møblernes polstring individuelt og tilpasse mål, vinkler og hårdhed til kundens særlige ønsker. En møbelpolstrer kan også skabe nye modeller efter tegninger. Design og individuel boligindretning er aktuelt. Dermed er møbelpolstrerfaget, der er et gammelt håndværksfag, igen blevet populært. Polstringsarbejde kræver stor nøjagtighed, fingerfærdighed og god farve- og formsans. Det tager op til fire år og seks måneder at uddanne sig møbelpolstrer.

Johan Andresen

Johan Andresen

Det rigtige svar er tækkemand.

En tækkemand reparerer og udskifter stråtage, som er lavet af tagrør. Stråtage er en gammeldags form for tage. Som tækkemand vedligeholder mane gamle stråtage og lægger nye stråtage. En tækkemand arbejder typisk i et tækkefirma, men de kan også arbejde i en tømrer- eller snedkervirksomhed eller som selvstændig med egen virksomhed. Uddannelsen til tækkemand tager fire til fem år.

Rikke Pilgaard

Rikke Pilgaard

Det rigtige svar er pædagogisk assistent.

En pædagogisk assistent arbejder med børn, unge eller voksne. Pædagogiske assistenter giver omsorg og kan støtte og motivere andre mennesker, så de trives og udvikler sig. I løbet af uddannelsen får man erfaring med blandt andet leg, bevægelse og andre udviklende aktiviteter, og man lærer også at kommunikere og skabe relationer til andre. Pædagogiske assistenter arbejder i børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger eller på botilbud og specialinstitutioner for mennesker med særlige behov eller fysisk og psykisk handikap. Det tager tre til fire år at uddanne sig pædagogisk assistent.

Biolog skal fiske efter yderst sjælden fisk, så arten kan overleve

Michael Deacon er en af biologerne, der skal fiske efter snæblen mandag. Foto: Privatfoto
M
Udgivet

LIFE Naturprojekt Kongeåen fisker mandag efter den yderst sjældne snæbel i Vidåen. Formålet er at skaffe avlsfisk, så der senere kan spredes yngel i Kongeåen.

Den mere end 7.000 år gamle fisk findes kun i den danske del af Vadehavet, hvorfor bevarelse af arten har særligt fokus i området.

- Vi er fire både afsted i morgen, men det smeltede sne og regningen gør, at forholdene ikke er så gode. Der er heller ikke adgang til så mange hunfisk i området som hanner, de kommer og går hurtigt, så vi er spændte, fortæller biolog Michael Deacon, der er en del af projektet.

For at bevare snæblen, indfanges mandag moderfisk i Vidåen. De stryges for æg, der skal klækkes på Dansk Center for Vildlaks i Randers.

Dernæst udsættes yngel i løbet af april og maj. De yngel udsættes i Kongeåen.

- Vi gør det for at se om vi kan skabe en bestand i Kongeåen, men vi vil også gerne lære noget om dens livscyklus, siger Michael Deacon.

Snæblen bliver typisk omkring 60 centimeter lang. Den har fået sit navn efter den spidse snude. Foto: Michael Deacon

Allerede omkring juni og juli vil snæblerne begive sig ud i Vadehavet, indtil de om to-tre år returnerer til Vidå for at yngle.

Undervejs tages der DNA-prøver af snæblerne, så man kan genkende fiskene og holde øje med deres udvikling, når de vender retur om nogle år og indfanges igen. Derved bliver man klogere på fiskearten.

Snæblen

Snæblen har været forsøgt bevaret i flere europæiske lande, såsom Belgien, Holland og Tyskland, hvor der er brugt millioner af kroner i forsøget derpå. Fisken, der har fået sit navn fra sin spidse snude, er dog kun af finde i den danske del af Vadehavet.

Snæblen minder om arten helten, men fiskene har udviklet sig og tilpasset sig sine forhold forskelligt gennem tiden. Derfor fortæller analyser af arvemassen i de to fisk, at snæblen adskilte sig fra de nærmest beslægtede helt for omkring 7.500 år.

Snæblen er tilpasset, så den kan leve i havvand med højt saltindhold, hvilket er særligt for arten. Netop derfor, kan den leve i Vadehavet i modsætning til helten.

Kilde: Videnskab.dk

Projektet er en del af LIFE Naturprojekt Kongeåen, der har fået EU LIFE-midler til blandt andet dette formål af flere i Kongeåen.

Nationalparkchefer i stor glæde efter besparelser er strøget fra finansloven

Peter Saabye Simonsen, nationalparkchef ved Nationalpark Vadehavet, er en af de fem formænd, der nu ånder lettet op.
M
Udgivet

I alt 10 millioner kroner var der lagt op til, at Danmarks fem nationalparker skulle spare. Men nu kan man i blandt andet Nationalpark Vadehavet ånde lettet op, for besparelserne er skubbet til side.

Der var lagt op til, at Danmarks fem nationalparker, herunder Nationalpark Vadehavet i Tønder kommune, skulle spare to millioner kroner, med den nye finanslov. Men de planer er ikke blevet realitet.

De er nemlig taget ud af finansloven, til stor glæde for nationalparkerne.

- I Danmarks Nationalparker er vi virkelig glade for nyheden om, at besparelserne er rullet tilbage, og at vi dermed kan bevare vores grundbevilling. Politikerne har dermed sikret den fortsatte fremdrift i nationalparkernes betydningsfulde arbejde for Danmarks natur, siger nationalparkernes formænd i en fælles udtalelse på Nationalpark Vadehavets hjemmeside.

I beskeden understreger formændene, at de har mødt stor opbakning til deres arbejde med lokale grønne dagsordener, mens de ligeledes takker 'de mange', der gennem debatindlæg, henvendelser til politikere o gennem sympatitilkendegivelser har været med til at løfte parkernes sag.

- Vi ser samtidig den politiske aftale som en tillidserklæring til vores arbejde, og den vil vi naturligvis bestræbe os på at leve op til: Vi er nu endnu mere opsatte på at bidrage til at skabe mere biodiversitet og naturudvikling, mere formidling og udvikling af vores lokalsamfund, lyder det fra formændene.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com