Hver søndag aften sender TV SYD ’De grønneste fingre’, hvor amatørblomsterbindere dyster om at skabe de flotteste dekorationer og dermed gå videre til finalen.

Hver uge kårer to dommere en vinder og en taber, som desværre må forlade programmet.

Søndag aften forlod 13-årige Diania Khazim programmet som den første. Hun var også programmets yngste deltager nogensinde. Det skete i program to, hvor deltagerne skulle lave en blomsterkrans, der symboliserer livet fra fødsel til død.

Der er dermed fem deltagere tilbage i dysten om at få ’De grønneste fingre’.

Krans igen

Diana jublede ikke, da dommerne fortalte, at programmets opgave var at lave en blomsterkrans.

Hun lavede nemlig også en krans i sidste uges program, hvor hun havde bøvl med at stikke stilkene i den halm, den var lavet af.

- Jeg havde så meget bøvl med kransen i det første program, og da dommerne sagde, at vi skulle lave en krans igen, havde jeg bare lyst til at kyle den væk. Jeg gad ikke kranse mere, siger Diana.

Men det gik dog okay under opgaven, da kransen var lavet af oasis og dermed nemmere at stikke i. Hun fik også ros af dommerne for udførslen og for at have lyttet til deres råd undervejs. Desværre fik hun kritik for ikke at have dækket oasissen godt nok, og det betød i sidste ende, at hun måtte tage hjem.

- Jeg tænkte bare øv, men jeg var ikke overrasket. De andres kranse var flottere. Jeg blev ikke ked af det, men tænkte over det, da jeg kom hjem, siger Diana.

Hun tog hjem til sit hjem tæt på vandet i havnen i Sønderborg, hvor hun bor med sin mor Amira Halim, der arbejder som sygeplejerske på medicinsk afdeling på Sønderborg Sygehus.

Tilbage til livet som folkeskoleelev hvor hun håber på et meget anderledes skoleår end sidste år, hvor to ting nagede hende. 

Alene hjemme

Diana og hendes mor Amira er palæstinensere fra Libanon. Amira flyttede til Danmark som barn for 31 år siden. Men ophavet tænker hendes datter Diana ikke meget over, da hun er født og opvokset i Danmark.

Sidste år gik Diana i 6. klasse, men brugte meget tid hjemme, da skolerne lukkede på grund af coronarestriktioner. Derudover kunne hendes mor som mellemledersygeplejerske ikke arbejde hjemmefra. Det betød, at Diana brugte meget tid alene hjemme, hvor hun skulle sørge for sin hjemmeskoling. Det var kedeligt.

- Jeg gad ikke stå op til det. At få undervisning gennem computeren var som at snakke til en væg, siger hun.

Men ensomheden stoppede ikke der. 

Frygtede smitte

Diana måtte også undvære mange af sine venner, fordi vennernes forældre frygtede, at Diana kunne sprede smitte med coronavirus. Dianas mor Amira arbejdede nemlig på en afdeling, hvor der også kom coronapatienter. 

- De måtte ikke lege med mig. Det fortalte de mig i telefonen, når jeg ringede og spurgte, om de kunne lege. Det føltes som om, at mine venner ikke ville være sammen med mig. Det, synes jeg, var trist, så jeg håbede, at jeg fik coronavirus, så jeg kunne blive immun, siger Diana.

Hun fik dog ikke coronavirus, og da smitten i samfundet faldt, fik Diana også lov til at lege med sine venner igen. Heldigvis har Diana også intet mindre end 89 familiemedlemmer i og omkring Sønderborg, så der er altid nogen, hun kan besøge, hvis hun keder sig.

- Jeg synes godt, at det kan blive lidt trist, når jeg er alene hjemme i lang tid, fordi min mor kommer sent hjem fra arbejde. Men så binder jeg blomster eller maler, siger Diana.

Diana bruger meget af sin alenetid med blomster. Hun plukker dem ofte, når hun går tur med sin mor. Ofte må hendes mor vente på Diana, imens hun plukker blomster. Når de kommer hjem, lægger Diana blomsterne op på køkkenbordet og laver dekorationer og buketter til hjemmet og familiemedlemmer.

Det er vigtigt for Diana, at der er harmoni i farverne og størrelserne.

Heldigvis behøver hun ikke at tænke på hjemmeskoling, og at vennerne trækker sig igen.

Det savner hun ikke.