Frygt for smittespredning sætter stopper for vandreture

Billedet her er et af de billeder, der har været med til at vække debat om hvorvidt gruppe-vandreture er ok, mens spredningen af coronavirus kører på højtryk i Danmark. Foto: Foto fra Dansk Vandrelaugs facebookside
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dansk Vandrelaug tager konsekvensen og stopper nu alle vandreture på ubestemt tid, efter facebook-billeder af folk, der ikke holder afstand på en gruppevandretur i Vejle Ådal.

Hyggeligt ser det ud på billederne af godt og vel 20 vandrere, der går tur i Vejle Ådal. Billeder, som tydeligt viser, at folk har vidt forskellig fortolkning af, hvor langt to meter er.

To meter er den afstand, som mange eksperter mener, man som minimum skal holde til sine medmennesker, hvis man vil være sikker på ikke at blive smittet af – eller smitte med – den omsiggribende coronavirus.

En anbefaling, sundheds- og ældreminister, Magnus Heunicke (S) på et pressemøde mandag eftermiddag understregede, skal tages alvorligt - uanset om man er inde eller ude.

I skrivende stund er 62 mennesker indlagt med COVID-19 i Danmark – heraf 10 på intensivafdeling.

"En hån mod dem, der passer på"

Ifølge et facebookopslag, skrevet af bestyrelsesmedlem i Dansk Vandrelaugs afdeling i Kolding, Finn Dahl, startede afdelingens vandretur ved Vingsted Centret ”der i dag var usædvanligt affolket. Smittefaren tager folk meget seriøst, og vi godt tyve vandrere hilste også høfligt på hinanden i behørig afstand”, skriver Finn Dahl i opslaget.

Nu indstiller vi resten af vores vandreture med omgående virkning.

Steen Kobberø-Hansen, landsformand, Dansk Vandrelaug

Men, som billederne fra turen viser, så skrumpede afstanden mellem vandrerne ind imellem ind, og det har fået brugere på Facebook til at fare i blækhuset:

- Det er en hån mod alle de mennesker, der bliver hjemme og passer på, for at det ikke udvikler sig, skriver Heidi Helle Fjelbye, mens Bente Nielsen skriver ”… gør det nu alene eller højst sammen med dem i din egen husstand, så hjælper vi alle hinanden”.

Udklip fra kommentarspor på Facebook Foto: Lasse Lund Hansen, TV SYD

Reaktionerne fra små-forargede facebookbrugere har sat gang i debatten om, hvorvidt det er sikkert at gå ture i store grupper eller ej, og i dag tog Dansk Vandrelaug så konsekvensen af kritikken af gåturen i Vejle Ådal:

- Allerede i torsdags aflyste vi mange af vores ture, men nu indstiller vi resten af vores vandreture med omgående virkning, siger landsformand for Dansk Vandrelaug, Steen Kobberø-Hansen til TV SYD.

Ikke super ideelt

Ifølge Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi på Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, er gruppe-gåture ikke verdens bedste idé lige for tiden.

- Det er ikke superideelt, lad mig sige det sådan, siger Allan Randrup Thomsen til TV SYD.

Ifølge Allan Randrup Thomsen kan gåture i hurtigt tempo – hvor pulsen og åndedrættet stiger – være med til at øge risikoen for smittespredning.

- Hvis du går – og du går i et rimeligt heftigt tempo – så har du også en heftig udånding og tendens til at lave dråber, uddyber han.

Det er netop dråber, der smitter mest, og selvom smitterisikoen er mindre udendørs, så er afstand stadig afgørende, hvis man skal undgå, at smitten spreder sig yderligere.

Hvis man skal være på den sikre side, skal man helst gå tur alene, og hvis man er flere, der går tur, skal man helst hele tiden holde ca. to meters afstand fra hinanden.

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet

- Jeg vil sige, at hvis man skal være på den sikre side, skal man helst gå tur alene, og hvis man er flere, der går tur, skal man helst hele tiden holde ca. to meters afstand fra hinanden. Nogle siger halvanden meter - andre tre meter, men efter min opfattelse i hvert fald to meter, siger Allan Randrup Thomsen.

På spørgsmålet om man helt bør undgå gruppevandreture, svarer Randrup Thomsen:

- Det vil jeg anbefale!

Og hvis man insisterer på gruppe-gåture, så er halvanden til tre meters afstand altså vigtigt:

- Jeg ved godt, det ikke bliver så socialt, men det, må man så sige, er en del af den pris, vi må tage på os i den her periode, hvis vi skal kunne få et indgreb, der virker, siger Allan Randrup Thomsen til TV SYD.

Omgående stop for vandreture

Hos Dansk Vandrelaug erkender landsformand Steen Kobberø-Hansen, at deltagerne på vandreturen i Vejle Ådal ikke har holdt sig til de anbefalinger, Dansk Vandrelaug har meldt ud for vandreture.

Dansk Vandrelaug har på sin hjemmeside anbefalet, at man ikke giver håndtryk, holder afstand, ikke tager offentlig transport eller samkørsel til vandrestedet og ikke møder op, hvis man hoster.

- Vi kan jo ikke komme udenom, at deltagerne i turen ikke har holdt afstand. Billederne dokumenterer tydeligt, at folk har stået for tæt på hinanden på visse tidspunkter under vandreturen, og den konsekvens, vi tager, er, at alle ture lukkes ned fra i dag og ind til videre over hele landet. Vi ville under alle omstændigheder have revurderet vores anbefalinger i dag, hvor det er officiel nedlukningsdag, siger Steen Kobberø-Hansen til TV SYD.

Vi ønsker ikke at bidrage til, at der skabes nye smittekæder, og vil heller ikke fremstå, som om vi ikke ønsker at vise samfundssind i den alvorlige situation, vi står i.

Steen Kobberø-Hansen, landsformand, Dansk Vandrelaug

Han vurderer, at foreningen nok under alle omstændigheder ville have lukket gåturene ned:

- Vi ønsker ikke at bidrage til, at der skabes nye smittekæder, og vil heller ikke fremstå, som om vi ikke ønsker at vise samfundssind i den alvorlige situation, vi befinder os i, siger Steen Kobberø-Hansen til TV SYD

Hvornår vandreturene genoptages er uvist.

- Vi følger udviklingen af spredningen af COVID-19. Men det vil ikke undre mig, om vi kommer helt frem midt i maj, før vi igen kan mødes til vandreture i foreningens regi, siger Steen Kobberø-Hansen.

Tema

COVID-19

4.500 kampe på to døgn - rekordmange til turnering i Ribe

KvicklyCup i Ribe har 768 spillere tilmeldt. Foto: Knud Andersen
Udgivet

Over weekenden skal 768 bordtennisspillere fra ind- og udland i ilden, når Danmarks største bordtennisstævne bliver afviklet.

4.500 bordtenniskampe på to døgn.

Det lyder nærmest urealistisk, men det er virkeligheden i Ribe, hvor Ribe Bordtennisklub har inviteret til Danmarks største bordtennisstævne.

- Lørdag var der kampe fra klokken otte om morgenen og til klokken et om natten - og så kørte vi på igen i morges klokken otte, fortæller Knud Andersen, der står i spidsen for KvicklyCup, som weekendens turnering hedder.

Det er 62. gang turneringen løber af stablen i Ribe Fritidscenter. Og fordi tilmeldingerne har været så mange, har de igen været nødt til at udvide de fysiske rammer.

- Der er i alt 89 borde at spille på. De står i tre haller i Ribe Fritidscenter, og så har vi vores egen lille hal, hvor vi normalt træner - og så er der 300 meter længere nede ad vejen to lokaler og en hal, hvor 25 af bordene står.

KvicklyCup Ribe Bordtennisklub bordtennis turnering fritidscenter Foto: Knud Andersen

Rekord på rekord

Ifølge arrangøren er KvicklyCup i Ribe steget i popularitet hvert år efter coronapandemien.

- Vi spørger også os selv om, hvorfor det bare bliver vildere og vildere. Jeg tror, det er fordi, man har mulighed for at stille op i double, hvilket man ikke kan i mange turneringer herhjemme - og så at der også kommer spillere fra udlandet. Det trækker også.

Hele 330 af de 768 deltagere har ikke adresse i Danmark.

- Vi har en masse gæster fra Tyskland, Estland og Polen - og at der kommer så mange udenlandske spillere, gør det endnu federe for os danskere. Man spiller pludselig mod folk, man aldrig har mødt før.

KvicklyCup Ribe Bordtennisklub bordtennis turnering fritidscenter Foto: Knud Andersen

Før corona havde turneringen omkring 350 spillere tilmeldt, men da landet åbnede igen, drømte Knud Andersen stort.

- For to år siden sagde jeg for sjov på en generalforsamling, at det kunne være sjovt at komme over 700.

Og det er i den grad lykkedes. Sidste år rundede KvicklyCup 719 spillere - og i 2025-udgaven kæmper 768 spillere med om de store pokaler.

- Nu har vi også nået makskapacitet for de fysiske rammer, fortæller han.

Frivillige i alle aldre

For at så stor en turnering kan fungere upåklageligt, kræver det en masse frivillige hænder i klubben.

- Vi er omkring 60 frivillige til stævnet, og det er folk fra klubben, forældre og en masse pensionister fra vores +60-afdeling. Uden dem var vi godt nok ikke nået særlig langt.

Knud Andersen kom først omkring klubben som forælder, men i mange år har han været frivillig kasserer i Ribe Bordtennisklub.

- Det er fordi, jeg synes, det er sjovt. Jeg startede omkring oktober med de første forberedelser og med at lave en indbydelse, og de sidste 2-3 uger har jeg brugt mere end 100 timer på at planlægge denne weekend. Jeg skal jo koordinere alt med de udenlandske spillere.

KvicklyCup Ribe Bordtennisklub bordtennis turnering fritidscenter Foto: Knud Andersen

Det store fremmøde fra de mange spillere kan også mærkes i Ribe by.

- Vi fylder jo en stor del af Ribe Byferie Resort, campingpladsen og vandrehjemmet. Folk sover overalt, og det giver en masse til byen. Vi kan mærke rundt omkring, at der er gang i den.

De sidste pokaler forventes at være uddelt omkring klokken 22 søndag aften.

Åh nej: Lastbil spærrer motorvej

Foto: Søren Pors Grundahl, TV SYD
Udgivet

E45 Sønderjyske Motorvej er i øjeblikket spærret i sydgående retning mellem 66 Christiansfeld og 67 Haderslev N.

Det skriver Vejdirektoratet.

Spærringen skyldes en lastbil, der holder på tværs efter et glatføreuheld. Motorvejen forventes at være åben igen i løbet af søndag aften.

- Vi er på vej til stedet. Der er lige nu omkring 1,5 kilometers kø, men den vokser, oplyser Vejdirektoratet til TV SYD.

Der er mellem 10-30 minutters forlænget rejsetid.

TV SYD

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
Chartbeat
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com