Regeringen åbner muligheden for, at man efter 10. maj kan forsamles op til 500 personer, men lige nu er det stadig forbudt at forsamles mere end ti personer.
Denne artikel er løbende blevet opdateret med præciseringer i forhold til betydningen af Sundhedsministeriets nye udmelding.
En større forsamling defineres som mere end 500 personer. Det oplyser Sundhedsministeriet til DR og TV2.
Den definition har været ventet, siden Mette Frederiksen gjorde det klart, at store forsamlinger ville være forbudt hele sommeren, uden at hun dengang kunne fastsætte en grænse for, hvor mange man måtte samles.
- Til alle jer, der har arbejdet hårdt med at planlægge festivaler, markeder og andre store begivenheder hen over sommeren, har jeg desværre en alvorlig melding. Forbuddet mod store forsamlinger fastholdes til og med august, sagde Mette Frederiksen dengang på pressemødet den 6. april.
Den nye udmelding betyder, at alle arrangementer med flere personer end 500 forbydes frem til 1. september, men det er ikke ensbetydende med, at det er sådan sommerens forsamlingsregler kommer til at være:
- Det er sådan, at regeringen giver sig selv muligheden for at hæve grænsen op til 500 efter den 10. maj og frem til den 1. september. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man kommer til at kunne samles 400-500 efter den 10. maj, for regeringen vil løbende følge udviklingen og måske skrue en lille smule op, men det er slet ikke sikkert, at vi havner oppe på de 500, forklarer TV2s politiske reporter Mads Frimann.
Regeringen har besluttet, at der skal gælde et forbud mod større arrangementer henover sommeren og frem til den 1. september 2020. Grænsen for store arrangementer er nu blevet fastsat, så man ikke må afholde arrangementer med flere end 500 personer.
— Sundheds- og Ældreministeriet (@DKsundhed) April 21, 2020
Forsigtig med at planlægge fester
Selvom definitionen på en stor forsamling er sat til at være 500 personer, betyder det altså ikke, at forsamlingsforbuddet på ti mennesker nødvendigvis snart er fortid. Den grænse kan nemlig fortsat forlænges.
Regeringen holder øje med udviklingen og vil justere grænsen for, hvor mange der må samles løbende.
- Så man skal være forsigtig med at arrangere bryllupper og fødselsdage på baggrund af den her melding, fordi det ikke er sikkert, at vi kommer helt op på 500, siger TV2s politiske reporter Mads Frimann.
Dagens udmelding fra Sundhedsministeriet kommet ikke til at få nogen betydning her og nu, da det stadig er forsamlingsforbuddet på ti mennesker, der vil være gældende frem til den 10. maj.
2024 blev det år, hvor salget af elbiler overhalede salget af fossilbiler. Samtidig er antallet af ladepunkter fordoblet på et år.
Elbilerne og ladestanderne stormer frem.
Det viser tal fra bilimportørernes brancheforening Mobility Denmark.
Antallet af offentlige ladepunkter blev fordoblet fra november 2023 til november 2024.
Ved udgangen af november 2024 var der registreret 5.669 offentlige ladepunkter i Region Syddanmark. En stigning på 99 procent i forhold til samme tid i 2023, hvor tallet var 2.849.
Endnu mere markant har udviklingen i antallet af lynladepunkter, der kan lade endnu hurtigere, været.
Her var der i november 2023 368 lynladepunkter i Region Syddanmark. I november 2024 var tallet 1.018 - en stigning på 176,6 procent.
Flere elbiler
Også antallet af solgte elbiler stormer frem.
Mere end seks ud af ti nye biler er nu elektriske.
Der blev indregistreret 17.469 nye biler i december, hvoraf 61,5 procent af dem var elektriske.
Dermed blev 2024 året, hvor salget af elbiler oversteg antallet af solgte diesel- og benzinbiler.
I alt var 51,5 procent af de 173.047 solgte personbiler i 2024 elektriske.
Hun blev kendt som hende med de store bryster, men en dag fik hun for alvor nok
21-årige Matilde Guldahl følte, at hun blev gjort til et sexobjekt, fordi hendes bryster var større end gennemsnittets.
Foto: Privatfoto
AfFrederikke Amalie Albrechtsen
Udgivet
I samarbejde med TV 2 Nyheder
Ønsket om at slippe for uønsket opmærksomhed fylder mere i dag, når unge kvinder får lavet brystreduktioner, mener speciallæge.
- Ved du godt, at hun har Koldings største patter?
Det var kommentarer som den, der fik betydning for, at 21-årige Matilde Guldahl senere endte på operationsbordet.
Fyren mødte hun i Koldings gader en nat, hvor hun var på vej hjem fra en bytur.
Hun gik med sin daværende kæreste i hånden, da fyren pludselig kom imod dem, og da kommentaren faldt, begyndte Matilde Guldahls i forvejen alkohol-varme kinder at brænde.
Hun blev flov. Og ked af det.
Men når hun nu tænker tilbage på episoden, der i dag ligger små fire år tilbage, bliver hun mest af alt vred.
For kommentaren var bare én ud af mange, Matilde Guldahl gennem sine teenageår har måttet lægge ører til.
Helt fra de tidlige teenageår oplevede Matilde Guldahl, at hendes bryster fik meget opmærksomhed.
Foto: Privatfoto
Flere under kniven
Kommentarerne er kommet, fordi Matilde Guldahl med sin G-skål var udstyret med et brystparti, der var større end de fleste teenagepigers.
- Nogle tænker måske, at det er fedt at have store bryster, men fuck, hvor har jeg ofte tænkt, at jeg ville ønske, at de ikke tiltrak så meget opmærksomhed, siger hun.
Da hun første gang hørte om brystreducerende operationer fra sin mor, var hun derfor ikke i tvivl om, hvad der skulle ske.
Jeg var bare hende med brysterne
Matilde Guldahl
Brysterne skulle være mindre.
Den beslutning står hun ikke alene med. Fra 2018 til 2023 er antallet af brystreduktioner nemlig steget med 39 procent. I 2018 lagde 1150 kvinder sig under kniven, mens der i 2023 var 1550, der fik operationen. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
Og noget tyder på, at der de seneste år er kommet noget nyt på spil for de yngre kvinder, mener speciallæge i plastikkirurgi på Rigshospitalet Pia Cajsa Andersen.
Brystreduktioner i Danmark
Siden 2005 er antallet af brystreduktioner i Danmark overordnet steget.
Kommentarerne og spørgsmålene betød, at Mathilde Guldahl altid frygtede, at brysterne var det første, alle forbandt hende med. - Jeg ved jo godt, at det ikke var alle, der snakkede om mine bryster, men det var det, jeg frygtede, siger hun.
Foto: Privatfoto
Et sexobjekt
Første gang, Matilde Guldahl opdagede, hvordan der blev lagt mærke til hendes bryster, var, da en håndfuld beskeder i syvende klasse tikkede ind på det sociale medie ved navn 'Askfm', hvor man kunne stille anonyme spørgsmål.
Flere spurgte, om hun ikke ville sende et billede af sine bryster.
Matilde Guldahl husker tydeligt, hvordan hun i dagene efter den slags beskeder rundede ryggen, når hun gik på skolen.
Med håb om, at brysterne så tiltrak lidt mindre opmærksomhed.
Men den strategi virkede ikke.
Boom i brystreduktioner i USA
I USA er antallet af brystreduktioner steget markant over de seneste år.
I 2023 fik 76.000 amerikanske kvinder en brystreduktion, der ikke var som følge af sygdom eller en del af en kønsbekræftende operation. Det er en stigning på 64 procent siden 2019.
Tendensen er særligt drevet af kvinder under 30 år.
(Kilder: American Society of Plastic Surgeons, The New York Times)
Fra sine veninder hørte hun ofte, hvordan brysterne var det kendetegn, både drenge og piger i deres omgangskreds huskede hende for.
- Jeg følte, at jeg var mindre værd end mine veninder, der blev husket for, at de var gode til at danse eller noget i den stil. Jeg var bare hende med brysterne, siger Matilde Guldahl.
Da det tog fart med festerne i slutningen af folkeskolen, var det også stensikkert, at der altid var en fuld fyr, der skulle konstatere, at hendes bryster var større end gennemsnittets.
- Jeg følte, at jeg blev gjort til et sexobjekt, uden at det var noget, jeg var interesseret i.
Allerede fra de tidlige teenageår betød Matilde Guldahl barm, at hun ofte rundede lidt i ryggen.
Foto: Privatfoto
En 18-årig bedstemor
Kommentarerne byggede desuden oven på hendes frustration over de tunge bryster.
For med hendes spinkle statur betød to kilos barm for eksempel, at hun stort set altid sov med bh, så de tunge bryster ikke trak i huden.
Rygsmerter blev normalen. Og når Matilde Guldahls mor hev hende med i undertøjsforretninger for at få finde bh'er med den rette støtte, eskalerede frustrationen ofte i tårer.
For med de brede stropper og blondestof, syntes Mathilde Guldahl mest af alt, at hun lignende en "bedstemor".
- Jeg drømte bare om at kunne danse rundt i en tube-top ligesom mine veninder, siger Matilde Guldahl.
Martilde Guldahls bryster vejede cirka et kilo hver, inden hun blev opereret.
Foto: Privatfoto
Brysterne skal være mindre i dag, siger ekspert
Så da Matilde Guldahl lige var fyldt 19 år, lagde hun sig på operationsbordet.
For at blive godkendt til en operation i det offentlige krævede det, at Matilde Guldahl levede op til nogle specifikke fysiske krav.
Men over for lægen lagde hun heller ikke skjul på, at brysterne gjorde hende ked af det. Hun var træt af at stikke ud og træt af den opmærksomhed, de tiltrak, forklarede hun.
Krav til brystreduktion
For at få foretaget en brystreduktion i det offentlige, skal man leve op til en række krav.
Det gælder blandt andet, at:
Man skal have udtalte fysiske gener – såsom smerter i nakken, skuldrene eller ryggen eller hudinfektioner under brysterne på grund af fugtgener
Man skal have et BMI på maks 25
Man skal være 18 år gammel
Reduktionen skal gerne være minimum 400 gram per bryst
Og den motivation står hun langt fra alene med, mener speciallæge i plastikkirurgi på Rigshospitalet Pia Cajsa Andersen.
Hun har de seneste år bemærket en klar forandring i særligt unge kvinders motivation for at få lavet en brystreduktion.
- Før var det meget de fysiske gener, der fyldte, men i dag er det også i høj grad den psykiske belastning. De føler, at deres barm dikterer, hvordan de bliver mødt, og hvordan de kan klæde sig, siger hun.
Hun oplever desuden, at de yngre kvinder efterspørger et væsentlig mindre bryst, end de gjorde før i tiden. Det er ofte en A-, B- eller C-skål, der hitter.
På privathospitalet AK Nygart – der har oplevet en markant stigning i antallet af brystreduktioner de seneste år – genkender plastikkirurg Jesper Trillingsgaard samme nye motivation hos de yngre kvinder.
Han oplever, at de gerne vil passe ind i et ret smalt kropsideal.
På sociale medier deler en del unge kvinder deres erfaringer med brystreduktioner. Det samme har Matilde Guldahl gjort, og her har hun mødt mange andre unge kvinder, der delte hendes frustration over de store bryster.
Foto: Privatfoto
Mange føler sig nødsaget til plastikkirurgi
Det undrer ikke etnolog Julie Bønnelycke, der forsker i sundhed, kultur og krop ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.
For på trods af, at vi som samfund generelt er blevet mere opmærksomme på sexisme, forholder vi os mere til hinandens kroppe end nogensinde før, mener hun.
- Med sociale medier har vi fået et langt større grundlag for at sammenligne os med hinanden og like og kommentere på hinandens kroppe, siger Julie Bønnelycke.
Samtidig ændrer idealerne sig hurtigt fra ballettynd til fitnesspumpet, og balancen vil altid være noget nær umulig at ramme, mener hun.
- Du skal som kvinde gerne have lidt bryster, men ikke for meget, og du skal gerne være lidt muskuløs, men endelig ikke for meget.
Derfor føler langt flere sig nødsaget til at ty til avanceret plastikkirurgi eller en hurtig omgang fillers, mener Julie Bønnelycke.
Boom i kosmetiske behandlinger og plastikkirurgi
På syv år er antallet af kosmetiske behandlingssteder – der for eksempel laver fillers eller hårfjerninger – mere end fordoblet.
Siden 2005 er der sket en stigning på 645 procent i antallet af kvinder, der får foretaget et brystløft.
I 2005 lagde 190 kvinder sig under kniven, og i 2023 var det tal steget til 1415.
Samme tendens gør sig gældende for brystforstørrende operationer, som er den mest udbredte brystoperation i Danmark.
I 2005 fik 405 kvinder lavet en brystforstørrende operation, og i 2023 var tallet steget til 2700.
2005 lagde 190 personer sig under kniven for at få løftet barmen. I 2023 var det tal steget til 1415.
(Kilde: Sundhedsdatastyrrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed.)
På sportsbar helt uden bh
21-årige Mathilde Guldahl er i dag ovenud lykkelig for at være gået et par bh-størrelser ned.
Men det ærgrer hende alligevel, at hun måtte af med brysterne for at slippe for opmærksomheden.
- Jeg gad da virkelig godt at vide, om jeg havde haft det samme behov, hvis jeg ikke hele tiden havde skulle høre for mine bryster. Det havde jeg nok ikke, siger Matilde Guldahl.
Hun håber derfor, at folk vil blive bedre til at tænke sig om, før de kommenterer på hinandens kroppe.
Faktisk har hun efter operationen opsat en regel for sig selv.
Hun må gerne rose en fin bluse eller flot frisure eller sige, at nogen har noget mellem tænderne.
Men hun må aldrig kommentere noget, folk ikke bare uden videre kan lave om på. Såsom deres barm.
21-årige Matilde Guldahl fik sin menstruation som niårig og begyndte samtidig at udvikle bryster.
Foto: Privatfoto
Selv gik Matilde Guldahl helt amok med sin påklædning efter sin operation.
Hun klikkede den ene bestilling tøj hjem efter den anden, og da hun halvanden måned efter operationen var i London med en flok veninder, høstede hun endelig frugterne af sit nye udseende.
Veninderne endte på en sportsbar proppet med mænd, og endelig var Matilde Guldahl iført en af de stropløse tubetops, hun havde drømt om.
Men Matilde Guldahl krummede ikke ryggen. For der var ingen mænd, der kommenterede eller gloede.
Og hvis der var, var hun for første gang alt for flyvende til at bemærke det.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
_clsk
tvsyd.dk
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.