Derfor er det en god ide at bære mundbind

Grafik: Lasse Lund Hansen
Af Natali Braagaard og Julie Greve Bentsen
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
I samarbejde med TV 2 Nyheder

Der er en god grund til, at danskerne fra i dag, lørdag, skal bære mundbind, når de benytter den kollektive trafik. Et studie viser nemlig, at selv et hjemmelavet stofbind reducerer smitten.

Fra i dag den 22. august er mundbindskravet en realitet, hvis du som rejsende vil benytte den kollektive trafik.

Mens flere studier og myndighederne i mange andre lande længe har anbefalet brugen af mundbind i forbindelse med at begrænse smitte med coronavirus, har de danske sundhedsmyndigheder og eksperter været mere tilbageholdende.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger til brug af mundbind

  • Der findes tre typer mundbind (Type I, Type II og Type IIR), hvor forskellen er, at type I har en filtreringsgrad på 95% og type II på 98%. ​
  • Til brug i det offentlige rum, også for personer i øget risiko, er type I tilstrækkeligt, både i forhold til at beskytte andre mod smitte, og til at beskytte bæreren selv.
  • Stofmundbind kan være et godt alternativ for personer, som ikke har mistanke om COVID-19, og som ikke er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
  • Et godt stofmundbind bør bestå af tre lag tætvævet stof fx bomuld, være forsynet med elastikker og skal kunne sidde tæt til dit ansigt, så det dækker både næse og mund. Det skal kunne vaskes flere gange ved mindst 60 grader. Skift stof-mundbind, hvis det bliver beskidt eller fugtigt, og mindst én gang dagligt.

Men på et pressemøde i sidste weekend bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen (S), at mundbindet bliver en del af danskernes hverdag. I hvert fald, hvis man bruger kollektive transportformer som for eksempel busser og tog.

- Det har indtil nu været en anbefaling. Nu bliver det et krav. Vi gør det her nu, fordi smitten stiger, samtidig med at aktiviteten i samfundet stiger, sagde Mette Frederiksen.

Et forsøg foretaget af flere internationale forskere viser, hvorfor det er en god ide at bruge mundbind, hvis man for eksempel står i en tætpakket bus eller i et tog.

Studie viser mundbinds effektivitet

I forbindelse med forsøget, er der blevet optaget videoer af, hvad der sker, når mennesker taler, hoster eller nyser i forskellige situationer.

Af videoerne fremgår det, hvor meget partikler bliver spredt omkring en person i fire forskellige situationer.

Det gælder:

  1. Uden mundbind

  2. Et hjemmelavet stofmundbind med et lag stof

  3. Et hjemmelavet stofmundbind med to lag stof

  4. Et tre lags mundbind af medicinsk kvalitet - det vil sige, at mundbindet er fabriksfremstillet og CE-godkendt.

Studiet viser, at den kirurgiske maske er dét mundbind, der bedst begrænser spredningen af dråber fra munden - og dermed også er det bedste til at begrænse smittespredning.

Men det fremgår også, at hjemmelavede stofmundbind med to lag tydeligt begrænser smittespredningen.

Det samme er tilfældet med et hjemmelavet mundbind med kun ét lag, om end det ikke beskytter i lige så stort omfang som den kirurgiske maske eller det hjemmelavede mundbind med to lag.

Video: Dråbespredning med og uden mundbind

Videoerne viser desuden tydeligt, hvorfor mange lande længe har anbefalet brugen af mundbind, da man kan se, hvor meget dråber fra en person uden nogen form for mundbind spreder sig ved tale, host og nys.

Du kan se resultatet af studiet i videoen herunder. Videoen er tekstet på engelsk og offentliggjort i tidsskriftet Thorax under det anerkendte medicinske tidsskrift British Medical Journal (BMJ), ligesom det er gengivet i tidsskriftet videnskab.dk.

Tema

COVID-19

Demensramte får det bedre af fodbold, men må ændre reglerne

Udgivet

Hos FC Demens har de alle sygdom tæt inde på livet. Men tankerne om sygdommen forsvinder, når de en gang om ugen mødes for at spille fodbold, hvor alle er med.

Leg og smil er det vigtigste, når FC Demens løber på banen i Horsens. Antallet af mål og gode afleveringer er ikke uden betydning, men det er ikke det, der tæller.

- Jeg elsker at spille fodbold, det er noget af det bedste, jeg ved. Og her får man lov at røre bolden, det gør man ikke, når man spiller med nogen, der er yngre, siger Tom Aagren.

Han har fået en demenssygdom, og derfor er han blevet en fast del af holdet i Horsens Forenede Sportsklubber.

Tom Aagreen har altid elsket at spille fodbold, så det betyder meget at kunne fortsætte med det. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

- Det styrker ens selvtillid og ens måde at agere over for andre mennesker. Os med demenssygdomme kan godt have problemer med det sociale, siger han.

Plads til alle

Deltagerne på holdet er både demensramte, pårørende og trænere. De demensramte spillere har det forskelligt, og derfor sørger alle for, at der bliver taget hensyn.

- Vi er holdt op med at skifte ved halvleg, fordi der er nogle, der ikke kan finde ud af, at når vi skifter bane, må man ikke score i det samme mål. Så er der nogle, der har lidt placeringsproblemer, men ellers går det faktisk fint, siger træner Poul Therkildsen.

De bruger meget leg, når de skal have pulsen op og sørger for, at der opstår mange succesoplevelser.

- Når man tager hensyn til sygdommen, mærker man den ikke. Man tager ikke bolden fra én, der står i ti minutter og træder i bolden, så giver man ham chancen for at få lov at spille bolden, siger Tom Aagren.

Holdet hygger både på banen, men også i tredje halvleg, hvor der bliver serveret saftevand. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

De kender hinanden godt, så der er plads til at lave en masse sjov. Der ryger også mange kække kommentarer tværs over banen i løbet af deres træning.

- På ti-skalaen, så ligger det i toppen. Vi mobber lidt hinanden, og jeg har prøvet at skylle hår i en halv time, fordi de blev ved med at hælde shampoo i mit hår, griner Tom Aagren.

Holdet mødes til en times træning med både opvarmning, kamp og udstræk. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Motion mindsker nedbrydningen

Hos Nationalt Videnscenter for Demens anbefaler de alle at dyrke motion, for der er mange fordele.

Hvis man ikke har en demenssygdom, kan motion være med til at mindske risikoen for at udvikle sygdommen, fordi man holder hjernen og kroppen aktiv.

- Der er nogle faktorer, som vi ikke kan gøre så meget ved, men der er en vis del, man kan gøre noget ved. Man kan se, at risikoen for at få en demenssygdom stiger, og at demenssygdomme også udvikler sig generelt hurtigere, hvis man er fuldstændigt stillesiddende, siger Steen Hasselbalch, professor og overlæge ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet.

De laver mange forskellige lege. Her skal de for eksempel spille til hinanden og forbi keglerne. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Han man fået en demenssygdom, kan fysisk aktivitet være med til at bremse de nedbrydningsprocesser, der opstår i hjernen.

- Ved en demenssygdom svækkes hjernens netværk, som vi bruger til at kommunikere information rundt i hjernen med. Ved fysisk aktivitet kan man mindske den svækkelse. Man modvirker de skader, der opstår ved en demenssygdom, men man kan ikke bremse dem fuldstændigt, siger han.

Motion for demensramte

Der er bedst evidens for, at den moderate konditionstræning, hvor man får pulsen op og bliver en anelse stakåndet, er god motion.

Det kan både være på et løbebånd eller på en fodboldbane, men der er flere fordele ved sidstnævnte.

- Holdsport er særligt velegnet til at stimulere hjernen, fordi du har den sociale interaktion. Det kræver også noget mentalt at kunne spille fodbold og finde ud af, hvor man skal løbe hen, siger Steen Hasselbalch.

Derudover er der fordele i styrketræning, fordi man aktiverer musklerne, og man er mere mobil. Evnen til at kunne komme rundt kan stimulere den demensramte yderligere.

- Man skal gøre det, man synes, er sjovt, det er det vigtigste, for det handler også om, at få det gjort, siger han.

Når vi skal høre eller huske noget, sætter vi gang i hjernen, men hvis man har en demenssygdom, fungerer hjernen dårligere.

- Hjernen skal kunne danne nogle netværk for at lagre informationen. Det kræver noget energi og forskellige stoffer at sætte de netværk sammen, hvor fysisk aktivitet er med til at styrke hjerne til at modtage den information, siger Steen Hasselbalch.

En pause fra hverdagen

Når de mødes den ene gang om ugen, bliver det et frirum, uanset om de er tidligere divisionsspillere eller aldrig har spillet fodbold før.

- Det er bare det med at være ude i det fri og have noget at gå til, ligesom alle andre raske mennesker, siger Tom Aagren.

Det får i sidste ende stor betydning for de pårørende, der står rundt om de demensramte.

- Det er en fornøjelse. Det er ugens højdepunkt for Jesper, og det er klart, når jeg kan mærke, at han er glad og kommer hjem og har det godt, så smitter det af, og så har jeg det også godt. Det, at være ramt af en demenssygdom, er jo også en pårørendesygdom, siger Jørgen Kløve Søgaard, der er gift med en af holdets deltagere.

Jørgen Kløve Søgaard kan mærke, at det smitter af på de pårørende, når de demensramte har været afsted til fodboldtræning. Foto: Emma Rixen Hedegaard, TV SYD

Så uanset om der bliver lukket et mål ind, eller man vinder en leg, så er det en succes, der giver Tom Aagren lyst til at blive ved med at pakke tasken.

- Det giver os socialt liv hele ugen. Vi møder hinanden, og vi er for eksempel to naboer, der har det her sammen, siger han.

Holdet mødes hver tirsdag formiddag og træner en times tid, inden de nyder et glas saftevand.

117 år gammel koloni kunne være blevet reddet

En lokal arbejdsgruppe i Sønderho forsøgte at overbevise Esbjerg kommune om at indgå som medsponsor. Foto: Julie Rasmussen, TV SYD
Udgivet

Feriekoloni risikerer at forfalde, efter parter ikke kunne blive enige.

Lyden af glade legende børn er væk. Politikerne i Esbjerg Byråd har valgt at spare det væk. Sønderho Feriekoloni er lukket og skal sælges. Imens brænder kommunen cirka 300.000 kroner om året i faste udgifter af på at lade det stå tomt.

En arbejdsgruppe under Borgerforeningen i Sønderho arbejdede længe på at finde en løsning sammen med Esbjerg Kommune. Forgæves.

- Vores ønske var at få en tilnærmelsesvis fri husleje i for eksempel tre år, så vi kunne løbe det i gang som et samlingssted, der både var til gavn for Esbjerg Kommunes skolebørn i sommersæsonen og til gavn for kursister, spejdere og andre, der ville kunne bruge de velegnede bygninger i vinterhalvåret, siger Jørgen Christensen.

Kompromisløs

Sønderhoningen var med i arbejdsgruppen, som til sidst måtte give op. For Esbjerg Kommune ville ikke give husleje væk. Tværtimod lød kravet om den årlige husleje på 450.000 kroner eller - hvis arbejdsgruppen ønskede det - en salgspris på 3,5 millioner kroner.

Sønderho feriekoloni har fungeret som feriekoloni i 117 år. Cirka 30 børn ad gangen bor på kolonien. Når kolonien lukker, har Esbjerg Kommune én koloni tilbage i Rendbjerg. Foto: Anders Kaas Larsen, TV SYD

I mailkorrespondancen mellem arbejdsgruppen og kommunen skriver arbejdsgruppen:

- ... Vi havde tænkt os at videreføre lejrskole og feriekolonien, og i denne sammenhæng må jeg desværre melde tilbage, at ingen lejrskole/feriekoloni i Danmark vil være i stand til at honorere dette. Vi må desværre derfor takke nej til tilbuddet, og ønsker EK (Esbjerg kommune, red.) held og lykke med at finde anden anvendelse for ejendommen.

Politik fjernede ferien

Han vil ikke gisne om den politiske grund til, at man ikke var mere kompromissøgende.

- Vi fik ikke en chance. Man kan sige, at politik desværre fik fjernet en god feriekoloni, siger Jørgen Christensen.

Han fortæller, at arbejdsgruppen ellers fik forhåndstilsagn om økonomisk støtte både fra en lokal fond og en national fond under forudsætning af, at Esbjerg Kommune indgik i et samarbejde med arbejdsgruppen som medsponsor. Det var en forudsætning for arbejdsgruppen og interesserede fonde, at projektet kunne være økonomisk bæredygtig fra en start.

I Esbjerg Kommune fastholdt man, at feriekolonien skulle sælges eller drives på markedsvilkår.

Kontorchef Line Berner skriver i mailkorrespondancen:

- Som du ved, er vi som kommune forpligtede til at følge lovgivningen, og udgangspunktet i denne sammenhæng er, at vi skal opkræve markedsleje.

Som kommunen altså har vurderet til at være 3,5 millioner kroner værd i salgspris og over 450.000 kroner værd i husleje.

Underskriftsindsamling forsøgte også at redde Sønderho Feriekoloni. Sådan lød teksten:

Bevar Sønderho feriekoloni

I mange år har Sønderho Feriekoloni huset skolebørn på lejrskoler, feriekoloni og sociale arrangementer. Nu lukker den som en konsekvens af Esbjerg Kommunes budgetaftale 2024-2027.

I disse uger drager masser af Esbjerg-børn afsted på årets feriekolonier til Sønderho og Rendbjerg. MEN, men, men... de bliver også de sidste børn i Sønderho. For vores omsorgsfulde kommune har valgt at lukke for dette tilbud efter næsten 120 års tradition. Fremover kan vi ikke sende børn på feriekoloni, og vi kan ikke tage vores 3. klasser med til Fanø.

Jeg undres (igen og igen) over den kommunale prioritering, når man ser, hvordan eleverne vokser af at deltage i fællesskabet, af ansvaret (med fx. madlavning, fællesture mm.), og at man ikke ønsker at give vore børn de store oplevelser, vi kan give dem i en så unik natur, som Nationalpark Vadehavet byder på.

Er det kun mig, der synes, det er trist og gerne vil kæmpe en sidste kamp for at redde Sønderho Feriekoloni? Bør vi ikke sammen prøve at få byrådet til at skifte mening i 11. time?

Hjælp mig med at samle underskrifter, så vi kan udfordre kommunen en sidste gang på at bevare Sønderho Feriekoloni.

Troels Haas
Lærer, forældre og...
en af mange voksne med barndomsminder fra en sommerkoloni!

Diana Mose Olsen (SF): - Vi måtte lukke feriekolonien som en del af det vedtagne budgetforlig, hvor der skulle spares. Foto: TV SYD

Forhandlinger med nej-hatten på

Formand for Børn- og skoleudvalget, Diana Mose Olsen (SF), siger, at man har lukket feriekolonien som en del af det vedtagne budgetforlig sidste år for at spare på driftsudgifterne. Beslutningen kunne derfor ikke ændres uden at bryde budgetforliget.

- Hvis vores kommunale forvaltning havde taget ja-hatten på, uden at sagen havde været forelagt politisk, så ville de faktisk have haft et problem, for beslutningen var jo truffet som følge af sidste års budgetforlig, siger hun.

Kommunen går nu i gang med at undersøge, om der er klausuler på den 117 år gamle feriekoloni. Hvis det er tilfældet, vil kommunen formentlig forsøge at få dem ophævet, fordi de ellers kan gøre det vanskeligere at sælge den, hvis man ønsker det.

Hvis sagen kommer op igen i det politiske system, så vil det næppe være i hendes udvalg, da bygningen ikke længere hører under Børn- og skoleudvalget. Derimod vil økonomiudvalget blive det sted, hvor det ville ske.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com