Der er en god grund til, at danskerne fra i dag, lørdag, skal bære mundbind, når de benytter den kollektive trafik. Et studie viser nemlig, at selv et hjemmelavet stofbind reducerer smitten.
Fra i dag den 22. august er mundbindskravet en realitet, hvis du som rejsende vil benytte den kollektive trafik.
Mens flere studier og myndighederne i mange andre lande længe har anbefalet brugen af mundbind i forbindelse med at begrænse smitte med coronavirus, har de danske sundhedsmyndigheder og eksperter været mere tilbageholdende.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger til brug af mundbind
Der findes tre typer mundbind (Type I, Type II og Type IIR), hvor forskellen er, at type I har en filtreringsgrad på 95% og type II på 98%.
Til brug i det offentlige rum, også for personer i øget risiko, er type I tilstrækkeligt, både i forhold til at beskytte andre mod smitte, og til at beskytte bæreren selv.
Stofmundbind kan være et godt alternativ for personer, som ikke har mistanke om COVID-19, og som ikke er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
Et godt stofmundbind bør bestå af tre lag tætvævet stof fx bomuld, være forsynet med elastikker og skal kunne sidde tæt til dit ansigt, så det dækker både næse og mund. Det skal kunne vaskes flere gange ved mindst 60 grader. Skift stof-mundbind, hvis det bliver beskidt eller fugtigt, og mindst én gang dagligt.
Men på et pressemøde i sidste weekend bekendtgjorde statsminister Mette Frederiksen (S), at mundbindet bliver en del af danskernes hverdag. I hvert fald, hvis man bruger kollektive transportformer som for eksempel busser og tog.
- Det har indtil nu været en anbefaling. Nu bliver det et krav. Vi gør det her nu, fordi smitten stiger, samtidig med at aktiviteten i samfundet stiger, sagde Mette Frederiksen.
Et forsøg foretaget af flere internationale forskere viser, hvorfor det er en god ide at bruge mundbind, hvis man for eksempel står i en tætpakket bus eller i et tog.
Studie viser mundbinds effektivitet
I forbindelse med forsøget, er der blevet optaget videoer af, hvad der sker, når mennesker taler, hoster eller nyser i forskellige situationer.
Af videoerne fremgår det, hvor meget partikler bliver spredt omkring en person i fire forskellige situationer.
Det gælder:
Uden mundbind
Et hjemmelavet stofmundbind med et lag stof
Et hjemmelavet stofmundbind med to lag stof
Et tre lags mundbind af medicinsk kvalitet - det vil sige, at mundbindet er fabriksfremstillet og CE-godkendt.
Studiet viser, at den kirurgiske maske er dét mundbind, der bedst begrænser spredningen af dråber fra munden - og dermed også er det bedste til at begrænse smittespredning.
Men det fremgår også, at hjemmelavede stofmundbind med to lag tydeligt begrænser smittespredningen.
Det samme er tilfældet med et hjemmelavet mundbind med kun ét lag, om end det ikke beskytter i lige så stort omfang som den kirurgiske maske eller det hjemmelavede mundbind med to lag.
Video: Dråbespredning med og uden mundbind
Videoerne viser desuden tydeligt, hvorfor mange lande længe har anbefalet brugen af mundbind, da man kan se, hvor meget dråber fra en person uden nogen form for mundbind spreder sig ved tale, host og nys.
Du kan se resultatet af studiet i videoen herunder. Videoen er tekstet på engelsk og offentliggjort i tidsskriftet Thorax under det anerkendte medicinske tidsskrift British Medical Journal (BMJ), ligesom det er gengivet i tidsskriftet videnskab.dk.
Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.
Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?
I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.
En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.
I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.
Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.
Ingen hjælp at hente
Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.
Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død.
Foto: Pia Thordsen
Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.
- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.
Fra en mor til en mor, der har mistet
Og så måske findes der et svar alligevel.
I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.
Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.
Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet
Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.
Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.
Holder den døde i livet
Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.
Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.
Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.
Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle
- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.
Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid.
Foto: Pia Thordsen
Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.
De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.
- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.
Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?
Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet
Vil hjælpe andre
At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.
Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.
Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.
- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.
Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.
Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel.
Foto: Pia Thordsen
De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.
Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.
Glæder sig over øl på graven
Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.
Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.
Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.
Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle
- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.
Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.
- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.
Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.
Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes.
Foto: Pia Thordsen
Hvis du går gennem helvede
Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.
Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.
- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.
De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.
Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død.
Foto: Pia Thordsen
- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.
Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.
- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.
En ny, rædselsfuld følelse
Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.
- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.
- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.
- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.
Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen.
Foto: Pia Thordsen
Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne
Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen.
Foto: TV SYD
Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.
Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.
Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.
- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.
Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.
Ikke udelukkende unge mennesker
Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.
- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:
- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.
Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.
- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.
Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.
Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.
- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:
- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.
Dit digitale aftryk
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
CookieConsent
tvsyd.dk
__whplayCrate
tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
JSESSIONID
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
csrftoken
instagram.com
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Statistikcookies
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.