Dagens smittetal: Her falder smitten mest
Det seneste døgn er covid-19 smitten i Syd- og Sønderjylland faldet med 10 personer.
For første gang i 16 dage er smitten faldende i de 14 syd- og sønderjyske kommuner. Det seneste døgn er der ti færre smittede i landsdelen. Tallet er faldet fra 1.782 til 1.772 siden mandag.
Den hårdest ramte kommune er Vejle, og her er der alene 16 færre smittede med covid-19. Mandag var der registreret 369 smittede i Vejle, mens det tal nu er nede på 353. Det er første gang i ni dage, at smitten falder her. Trods faldet er Vejle dog stadig den eneste af de 14 kommuner med et incidenstal over 300.
Smitten er faldet med i alt 39 personer i syv kommuner, mens der er kommet 29 flere smittede til i andre seks kommuner. I Varde og Horsens oplever man hvert sted ti flere smittede end i går.
Opgørelsen tæller kun 21 timer på grund af serverproblemer. Derfor er tallene lavere, end det burde have være.
Smittetallet er i de 14 kommuner i Syd- og Sønderjylland
Smittede pr. 100.000 de seneste syv dage (incidenstal)
Vejle: 353 (306)
Esbjerg: 259 (225)
Horsens: 240 (264)
Kolding: 219 (236)
Sønderborg: 185 (250)
Aabenraa: 97 (165)
Hedensted: 93 (199)
Fredericia: 83 (162)
Varde: 76 (152)
Haderslev: 59 (106)
Vejen: 55 (129)
Billund: 27 (102)
Tønder: 20 (54)
Fanø: 6 (172)
Slesvig-Holsten: 2.717 (94)
Flest indlagte i Kolding
For 12. dag i træk stiger antallet af coronapatienter på alle landets sygehuse.
Det seneste døgn er antallet af indlagte steget med ti til 723, hvilket er det højeste under coronaudbruddet.
På de syddanske sygehuse er der flest indlagte i Kolding med 23 covid-patieneter:
Esbjerg: Sydvestjysk sygehus - 13 indlagte
Kolding: Sygehus Lillebælt – 23 indlagte
Aabenraa: Sygehus Sønderjylland – 11 indlagte
Færre positive på landsplan
Der er det seneste døgn registreret 17 nye dødsfald med coronavirus. Det bringer det samlede antal dødsfald op på 1070.
Samtidig er der 2.543 nye smittetilfælde i det offentlige testsystem. De positive prøver er fundet via 136.245 tests. Det giver en positivprocent på 1,87 procent, hvilket er det hidtil laveste i december.