Coronapas skal udløbe fem måneder efter andet stik, hvis det står til regeringen
Regeringen foreslår Epidemiudvalget en række ændringer til coronapasset. En af dem er, at passet skal udløbe fem måneder efter andet stik, hvis ikke man er revaccineret.
Regeringen foreslår Epidemiudvalget en række ændringer til coronapasset, for eksempel at coronapasset skal udløbe fem måneder efter andet stik, hvis ikke man er revaccineret med tredje stik, skriver Sundhedsministeriet på deres hjemmeside.
Hvis et flertal i Epidemiudvalget tilslutter sig ændringerne, vil de træde i kraft søndag den 16. januar, hvis det samtidig vedtages at forlænge krav om coronapas visse steder i samfundet.
Ændringerne er på nuværende tidspunkt hverken vedtaget eller trådt i kraft, men hvis de bliver vedtaget, vil de træde i kraft allerede den 16. januar.
Regeringen har forelagt Epidemiudvalget følgende ændringer:
- Coronapasset skal være gyldigt 5 måneder efter 2. stik for personer over 18 år
- Coronapasset bliver gyldigt igen umiddelbart efter revaccination.
- Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt nogen udløbsdato for coronapas efter 3. stik.
- Der er endnu ikke et tilbud om revaccination til de 15-17-årige, som også er omfattet af reglerne for coronapas. 15 – 17 årige, der har fået to stik, vil derfor fortsat have coronapas efter fem måneder.
- De foreslåede regler vil kun gælde ved brug af coronapas i Danmark.
Ovenstående ændringer er på nuværende tidspunkt hverken vedtaget eller trådt i kraft. Hvis ændringerne bliver vedtaget, vil de træde i kraft allerede den 16. januar.
Regeringen foreslår Epidemiudvalget en række ændringer til coronapasset, for eksempel at coronapasset skal udløbe fem måneder efter andet stik, hvis ikke man er revaccineret. Hvis Epidemiudvalget tilslutter sig ændringerne, vil de træde i kraft søndag den 16. januar. #COVID19dk pic.twitter.com/SQ5Uawrjg4
— Indenrigs- og Sundhedsministeriet (@DKsundhed) January 10, 2022