Regler bremser den grønne omstilling: Kommuner dropper solcelle-anlæg
Krav får sandsynligvis Fanø til at slukke skatteyder-betalte solcelle-anlæg. I Grindsted kan de ikke forsvare at udnytte solens stråler til alternativ energi.
Borgmester Ib Kristensen (V) kigger misundeligt over på sygehusets tag 300 meter borte, hvor solceller producerer masser af strøm.
- Prøv lige at se, hvad der kunne være af solceller her på taget, siger han, mens han peger på kommunens eget tag.
- Der kunne også være rigtig mange solceller, men det er altså ikke muligt, som lovgivningen er lige nu, og det synes jeg er forkert, siger Ib Kristensen.
Energistyrelsen begyndte i 2013 at fortolke kommunale solcelleanlæg som forsyningsvirksomheder. Det betyder, at kommunerne skal oprette et selskab, hvis de vil sætte solceller op.
Det giver både mere administrativt arbejde og flere udgifter. Forklaringen er, at kommunerne ifølge loven skal købe strømmen tilbage fra selskabet med fuld afgift. Det gør strømmen dyrere end strøm andre steder fra.
Så i Billund har man afholdt sig fra at montere solceller på kommunens bygninger.
- Jeg kan jo ikke gå ud og sige til borgerne, vi vil have grønt her – det skal I lige betale lidt mere for. Det holder jo ikke vand, mener Ib Kristensen.
Statslige, regionale eller private virksomheder må dog godt sætte solcelleanlæg op og selv benytte energien produceret af solcelleanlægget, og de behøver ikke gøre deres solcelleanlæg til selskaber. Den forskelsbehandling er ifølge Billunds borgmester forrykt.
- Jeg synes jo, at vi skal have en grøn omstilling. Derfor skal vi have de samme muligheder som f.eks. regionen, mener Ib Kristensen.
Flere steder i landet har reglerne haft den konsekvens, at kommuner simpelthen har pillet velfungerende solcelleanlæg ned, så de ikke længere producerer grøn energi.
I nabokommunen Vejen producerer de heller ikke sol-energi. De pillede deres solcelleanlæg ned i 2014, efter at de indså, at det blev for dyrt at drive med et selskab.
Fanø overvejer at slukke
Fanø er en af de kommuner, hvor solcelle-anlæg allerede sidder på flere kommunale bygninger. Men der er en stor sandsynlighed for, at der snart trykkes på sluk-knappen.
- Det er hamrende ærgerligt. Jeg synes jo, det er lidt grotesk, at vi har sat noget op for at styrke den grønne omstilling, og nu skal det bare sidde deroppe på taget til ingen verdens nytte. Jeg synes, det er tudetosset, siger Sofie Valbjørn (AL), borgmester på Fanø.
I 2014 fik Fanø bevilget penge til energibesparende tiltag. Penge som blandt andet blev brugt på to nye solcelleanlæg til en million kroner. Der fulgte et krav med om, at de skulle oprette et selskab til at drive deres solcelleanlæg.
En regel, som kommunen forgæves har søgt dispensation fra. Den har nemlig regnet ud, at det vil give dem et underskud på 10-15.000 kroner årligt, hvis de skal oprette et selskab til at drive deres solcelleanlæg.
- Jeg vil afskaffe reglen, så vi kan fortsætte den grønne omstilling i kommunerne. Vi har købt anlæggene, vi har metoderne og har oven i købet været i gang med at producere strøm på en bæredygtig måde, siger Fanøs borgmester.
Den 16. december skal kommunalbestyrelsen tage stilling til, hvordan solcelleanlæggene lovliggøres. Enten ved at oprette forsyningsselskabet eller koble dem fra el-nettet, så de ikke længere producerer strøm.
- Vi har ikke ressourcer til at lave et selskab, så jeg kan ikke se anden udvej, end vi kommer til at slukke dem, siger Sofie Valbjørn.
Det er målsætningen, at Danmarks energiforbrug skal være 100 procent baseret på vedvarende energi i 2050.
