Han kan se andre unge mennesker grine sammen. Han kan se andre unge mennesker gå i byen og feste. Og han kan se, hvordan andre unge forelsker sig og finder et andet menneske, de kan spejle sig i og dele oplevelser med.

Men sådan er det bare ikke for Nicklas Sandberg fra Billund. Han har ingen venner. Ingen han kan ringe og snakke med.

- Jeg har ikke nogen at være sammen med. Jeg er ikke del af noget fællesskab. Jeg føler mig tit udenfor, og jeg føler mig tit forladt. Det giver mig en følelse af tomhed, længsel og tristhed, siger Nicklas.

Siden femte klasse har han følt sig ensom og alene. Han har ikke opbygget nogen nære venskaber i sin folkeskoletid. Her blev han i stedet mobbet og hængt ud. Som en modreaktion valgte han at trække sig fra andre mennesker. Han isolerede sig på sig værelse, hvor han var alene med sine egne tanker.

- Jeg trak mig væk fra alle mennesker. Jeg var bange for, at de ville kalde mig dum eller grim eller udnytte mig. Jeg græd, når jeg skulle i skole. Når endelig fik fri lukkede jeg mig inde i min egen verden. For at komme væk fra alt det, der var træls.

Men ensomheden har været en svær størrelse for Nicklas i voksenlivet. Følelsen af ensomhed har flere gange fået Nicklas til at græde sig selv i søvn.

Mistede en støtte
I dag er Nicklas 19 år gammel. I ni år har han følt sig ensom. Mens andre unge lever en vild ungdom med fester, scoringer og tætte venskaber, så sidder han ofte alene. Til klokken to eller tre om natten. Han er ikke under uddannelse eller job. Han er bare alene, føler han.

- Det er hårdt. Jeg længes efter andre. Efter omsorg og efter at have en ven. Det er rigtig svært. Jeg savner en at gå i biografen med, at snakke med.

Selvom han har sine forældre, så savner han nogen at dele glæde eller sorg med. Især sorgen har Nicklas haft brug for at dele med en ven, men han har ikke haft nogen skulder at græde ved, da han i 2015 mistede sin storebror.

- Jeg mistede min eneste støtte og ven. En, der kunne gøre mine dage bedre. Det gjorde bare, at jeg isolerede mig endnu mere. Jeg havde ikke nogen venner at snakke med. Jeg havde bare mig selv, siger Nicklas.

Vil bare gerne have en ven
Nyere danske undersøgelser af ensomhed blandt unge viser, at mellem fem og ti procent af de unge føler sig ensomme.

Nicklas er bare én i statistikken. For ham handler det ikke om, at han ikke vil andre mennesker. Hans selvværd og selvtillid har bare gennem årene taget så meget skade, at han ikke tør at forsøge at blive venner med nogen. Han er bange for, hvad folk menner om ham og hans udseende.

- Jeg vil hellere tage min eksamen om igen end at henvende mig til en fremmed. Jeg føler bare sådan en tomhed, og den tomhed bliver bare forstærket, så jeg tør ikke. Jeg har prøvet flere gange, men det er bare ikke lykkedes, siger Nicklas, der blandt andet har benyttet rådgivningscenteret Headspace til at få talt om sine problemer.

Han er optimistisk. Selvom han er alene. Han tror på, at der er et eller andet sted derude er en ven for ham. Han vil hvert fald ikke give op, fordi så kommer han aldrig videre, siger han. En dag er der måske en, der forstår hans problemer. Men indtil videre er det en kamp, som han kæmper selv.

- Mit håb er at få en ven. En at dele oplevelser med. Mit bedste råd til andre er at forsøge at finde en person, som man har samme interesser som. Lige meget om det er en mand eller kvinde. Bare en person, man kan snakke med, siger Nicklas, der blandt andet har benyttet rådgivningscenteret Headspace.

Er du ensom? Så kan du læse mere om, hvordan du kan bryde ensomheden her. Ventilen og Headspace har også flere lokalafdelinger i Syd- og Sønderjylland, hvor anonymt kan møde op og få en snak.

Nicklas’ fortælling er én af fire fortællinger fra unge mennesker, der fortæller, hvordan det er at kæmpe med angst, selvmordstanker, depression, stress og ensomhed. Se alle fortællinger på YouTube her.