Lego-pengetank landede tocifret milliardoverskud
Selskabet opnåede sidste år et resultat efter skat på 11,3 milliarder kroner, hvilket er 600 millioner kroner bedre end i 2022.
En væsentlig årsag til det forbedrede resultat er, at selskabets investeringsaktiviteter - foruden Lego-koncernen - sidste år gav et positivt afkast på 3,8 millioner kroner.
Kirkbi har investeret 85 milliarder kroner i sin såkaldte core-portefølje og ejer blandt andet store aktieposter i selskaber som Falck, ISS og Nilfisk.
Derudover driver selskabet en såkaldt tematisk portefølje, hvor hovedvægten er lagt på selskaber, der understøtter bæredygtighed. Det drejer sig blandt andet om Adapture Renewables, der udvikler solenergiparker, og tyske APK, der genanvender plastik.
2023 var også året, hvor depechen endegyldigt blev givet videre til fjerde generation i Kirk Kristiansen-familien og Thomas Kirk Kristiansen afløste Kjeld Kirk Kristiansen på formandsposten i Kirkbi.