Lego hylder bestemt gruppe mennesker med verdenspremiere
I anledning af den internationale dag for personer med handicap, har Lego lavet verdens første legetøjsfigur udstyret med solsikkesnoren, der bæres af mennesker med skjulte handicap.
Den tredje december markerer den internationale dag for personer med handicap, og i den forbindelse har Lego Grupppen lavet verdens første legetøj, der bærer solsikkesnoren, skriver Hidden Disabilities Sunflower i en pressemeddelelse.
Solsikkesnoren bæres af mennesker, der har et usynligt handicap eller en diagnose. Dermed kan personen indikere, at denne kan have brug for ekstra tid, tålmodighed eller hjælp, i det offentlige rum.
For at sætte opmærksomhed på og fejre personer, der bærer solsikkesnoren, har Lego lavet tre sæt af figurer, der bærer snoren, som passer og repræsenterer forskellige aldersgrupper og personligheder.
- Over hele kloden lever 1 ud af hver 6 person med en eller anden form for handicap, og 80 % af dem har et handicap, der ikke er synligt. HD Sunflower er glade for at samarbejde med LEGO Gruppen om at øge bevidstheden og accepten på tværs af deres fans og kollegabase, siger Paul White, administrerende direktør hos Hidden Disabilities Sunflower.