Da Martin Hedegård i 2017 hejste Stars and Stripes (det amerikanske flag) i sin flagstang i Sdr. Bjert begyndte en sag, der på sin vis har kørt lige indtil nu.

En kvinde blev stødt over, at han flagede med det amerikanske flag og meldte ham til politiet. De valgte at konfiskere flaget og gav ham en bøde.

I dag tirsdag 3. december stemte et flertal i Folketinget for en ny flaglov, der træder i kraft 1. januar. 78 var for, mens 31 var imod.

- Jeg tror, at vi var mange, der blev overraskede over, at vi ikke allerede havde en lov i Danmark, der sagde, at man kun måtte flage med Dannebrog i de danske flagstænger. For selvfølgelig skal der ikke vaje russiske, iranske eller pakistanske flag i vores flagstænger.

- Derfor er jeg rigtig glad for, at vi på Danmarksdemokraternes initiativ, har fået en lov, der klokkeklart siger, at vi i Danmark flager med Dannebrog, siger Søren Espersen (DD) til TV SYD.

Baggrunden for, at der skulle indføres en flaglov var, at der, som Søren Espersen forklarer, førhen ikke var hjemmel til at forbyde flagning med eksempelvis det amerikanske flag.

Det gav Højesteret Martin Hedegård og hans advokat ret i i juni 2023. Siden har der været frit spil til at flage med alverdens flag. Det slutter dog altså ved årsskiftet.

- Nogle vil sikkert kalde det symbolpolitik, men Dannebrog er et af de symboler, som virkelig betyder noget for mange mennesker, og som knytter os sammen som land. For mig er det en måde at sige til omverdenen på, at vi er stolte af vores flag og vores land. Præcis, som vi skal være, fortæller Søren Espersen.

Med den nye flaglov må der ikke flages med andre landes nationalflag og områdeflag. Forbuddet omfatter dog ikke finske, færøske, grønlandske, islandske, norske, svenske og tyske flag.

Martin Hedegård har ikke ønsket at udtale sig om den nye flaglov.

Glæde i det tyske mindretal

At det tyske mindretal ikke længere skal søge om tilladelse, hver gang det tyske flag skal hejses for officielle tyske gæster, er der stor tilfredshed med.

- Vi er megaglade. Vi havde ønsket undtagelsen i lang tid, for før var det sådan, at hvis vi fik besøg af højtstående personer fra Tyskland og ville flage med det tyske flag, så skulle vi altid søge om tilladelse. Politiet har haft sagsbehandlingstid på 21 dage, så ministeren nåede altid væk, hvis det var et hurtigt besøg før vi fik tilladelsen, fortæller Hinrich Jürgensen, formand for Bund Deutscher Nordschleswiger, det tyske mindretal i Danmark.

Særligt glæder Hinrich Jürgensen sig over, at man slipper for en masse administrativ bøvl. Ifølge formanden ansøger mindretallet omtrent 15-20 gange årligt, og aldrig har man fået et nej.

Jürgensen beretter samtidig, at man ikke skal frygte et scenarie, hvor det tyske flag vil vaje mange steder i Danmark.

- Tyskland har ikke tradition for at flage. Det gør privatpersoner ikke, tag bare en tur igennem Tyskland. Vi har i halvandet år ikke haft en flaglov, og man har ikke set nogle flage med tyske flag, så det får ingen betydning, afslutter Hinrich Jürgensen.