Har du 185 millioner kroner til overs, så er denne gård til salg

Foto: EDC Videbæk
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Nu kan 'Lille Amalienborg' blive dit. En af Danmarks største landbrugsbedrifter med 700 kvadratmeter stuehus er til salg.

En af Danmarks mest opsigtsvækkende landbrugsbedrifter er sat til salg for 185 mio. kroner.

Se alle billeder af hele bedriften og 'Lille Amalienborg'.

Gården er lige nu den dyreste, der er til salg i Danmark, skriver JyllandsPosten, der er dog også tale om en meget usædvanlig bedrift beliggende ved Grindsted.

 Vi har allerede fået en del henvendelser fra mulige købere, som både omfatter succesfulde landmænd og erhvervsfolk med relation til landbruget. 

Jan Vistisen, ejendomsmægler, EDC, Videbæk

Den kommende køber overtager 926 hektar jord og stalde med plads til at lave 75.000 smågrise om året.

Desuden følger der et ret spektakulært stuehus på 700 kvadratmeter med i handlen. Her er der flere stuer, en suite, mange badeværelser og hele otte værelser på 1. salen. Desuden er der anlagt en sø med egen sandstrand i haven.

I folkemunde kaldes stuehuset på gården ved Grindsted 'Lille Amalienborg'. Stuehuset er 700 kvadratmeter. Foto: EDC Videbæk

Gården er tidligere ejet af svineproducenten Bernhard Mortensen, som gik konkurs med bedriften. I 2017 overtog Den Jyske Sparekasse gården og indsatte en ny ledelse. Nu er den er udbudt til salg af EDC for 185 mio. kr.

- Vi har allerede fået en del henvendelser fra mulige købere, som både omfatter succesfulde landmænd og erhvervsfolk med relation til landbruget. Vi har også fået en håndfuld henvendelser fra kapitalforvaltere fra Danmark, Tyskland og Schweiz, fortæller ejendomsmægler Jan Vistisen, EDC, til avisen.

Esbjerg Kommune skrotter psykologiske test på grønlændere

Foto: Bárður Michaelsen, TV SYD
Udgivet

Efter kritik af de psykologiske test fra blandt andet Institut for Menneskerettigheder, vælger Esbjerg Kommune som de første at gå væk fra metoden.

Efter kritik af de psykologiske test, der bruges i tvangsfjernelsessager af børn, hvor forældrene er grønlandske, vælger Esbjerg Kommune som de første at skrotte metoden.

Det skriver DR. Det samme gør de grønlandske medier KNR og Sermitsiaq.AG.

Kritikken går blandt andet på, at testen ikke egner sig, fordi den ikke er tilpasset den grønlandske kultur. I testene bliver forældrene vurderet på dansk, selvom det ikke er deres førstesprog. Blandt kritikerne er blandt andet Institut for Menneskerettigheder.

Til KNR har direktør for Borger og Arbejdsmarked i Esbjerg Lise Willer sagt, at man har fulgt debatten i medierne.

- På et tidspunkt samlede vi de her henvendelser og den viden sammen, og så blev vi enige om, at på familieområdet vil vi sætte anvendelsen af de her test på pause.

Politiet efterforsker ung kvindes død efter studenterfest

Udgivet

Syd- og Sønderjyllands Politi efterforsker et dødsfald, efter at en 21-årig kvinde tidligere søndag blev fundet i Lustrup uden for Ribe.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse søndag aften.

Der er tale om en 21-årig kvinde, der lørdag aften var til studenterfest i Lustrup-Damhus Forsamlingshus. Kvinden er fra lokalområdet, skriver politiet.

- Politiet er til stede i området i øjeblikket og vil være det i mange timer endnu, lyder det.

Politiet modtog ifølge pressemeddelelsen en anmeldelse søndag klokken 12.46. Den gik på, at der var fundet en livløs kvinde i Lustrup uden for Ribe.

Tidligt stadie

Syd- og Sønderjyllands Politi arbejder nu intensivt med generel sporsikring, vidneafhøringer og andre efterforskningsmæssige indsatser.

Politikredsen oplyser videre, at man efterforsker bredt, så omstændighederne omkring dødsfaldet kan blive klarlagt. Herunder, om der er tale om en ulykke, eller der ligger en strafbar handling bag dødsfaldet.

Samtidig er efterforskningen på et tidligt stadie, og for nu har politiet ikke yderligere oplysninger, hedder det.

De pårørende er underrettet.

Afsøger med hunde

Klokken 19.36 søndag oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X, at de fortsat er til stede i Lustrup og har en forventning om at være det mange timer endnu.

Der arbejdes med sporsikring og afsøges med hunde, lyder det.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com