Play

Danmarks ældste fodbolddommer har en fordel efter 35 år på grønsværen

Selvom Elsa Sørensen har rekorden, som den ældste kvindelige fodbolddommer i landet, så har hun ingen planer om at pensionere sig. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Elsa Sørensen er Danmarks ældste kvindelige fodbolddommer. En tjans, som hun begyndte med for mere end 35 år siden.

69 år er ingen alder - i hvert fald ikke for Elsa Sørensen fra Hejnsvig.

I mere end 35 år har hun været fodbolddommer i det syd- og sønderjyske.

Det er superfedt, at Elsa har været med i så mange år og stadigvæk har lyst og motivation til at bruge tid på at komme ud og dømme

Rasmus Nowack-Rosenquist, fodboldtræner for Seest Boldklub

69-årige Elsa Sørensen er Danmarks ældste fodbolddommer. Hun har dømt kampe i 35 år. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Hun var holdleder, og hendes mand var træner.

- Jeg var altid utilfreds med dommerne. Så sagde de engang til mig: Elsa, du skal have et dommerkort, så kan du selv se, hvordan det er, fortæller hun.

Og sådan blev det. Kort efter stod Elsa Sørensen på banen iført dommertøj, og med hendes egne ord er hun lige siden bare blevet ved og ved.

Den store dedikation til dommerfaget er noget, der møder anerkendelse blandt de lokale fodboldtrænere.

- Det er jo prisværdigt, og det må vi bare tage hatten af for, at hun vil høre på sådan nogle lidt skøre trænere her i ny og næ, siger Henrik Thygesen, der er fodboldtræner for Bramdrupdam GIF.

Elsa Sørensen siger tak for kamp til spillerne og Henrik Thygesen, der er fodboldtræner for Bramdrupdam GIF. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

- Det er superfedt, at Elsa har været med i så mange år og stadigvæk har lyst og motivation til at bruge tid på at komme ud og dømme de piger her. Der skal være flere af dem som Elsa, siger fodboldtræner for Seest Boldklub, Rasmus Nowack-Rosenquist.

Hendes køn gør en forskel

I sine mange år som dommer har Elsa Sørensen endnu aldrig haft en dårlig oplevelse til en fodboldkamp.

Ikke engang i seniorrækkerne. Noget, hun mener, kan have med sit køn at gøre.

- Hvis det var en herre-kollega, som havde en kamp, så kunne der være mange protester. Men hvis jeg som dame gik ud og dømte, så var der ingen problemer. Det er hende, der bestemmer. Det er hende, der dømmer. Så kan I tie stille. Sådan sagde alle spillerne til de andre, fortæller Elsa Sørensen.

Elsa Sørensen dømte hele 26 fodboldkampe i august, og det er allerede blevet til fem i september. Foto: Martin Littau Herlevsen, TV SYD

Selvom hun nu har rekorden, som den ældste kvindelige fodbolddommer i landet, så har hun ingen planer om at pensionere sig.

- Det bestemmer helbredet. Ikke spor andet, siger hun med stålfast stemme.

Elsa Sørensen dømte hele 26 fodboldkampe i august, og det er allerede blevet til fem af slagsen i denne måned.

Lægerne kunne ikke finde Kristians diagnose: - Får vi ham hjem igen?

Der er 18 måneder mellem de to billeder. Foto: Malthe Noes
Udgivet

En bredspektret antibiotika skulle sætte en stopper for Kristian Patsche Petz' forkølelse. Alligevel udviklede sygdommen sig, og lægerne vidste ikke hvorfor.

- Der kommer læger rendende ind og ud af stuen hele tiden, og de slynger lidt om sig. Kan det være meningitis? Kan det være en multiresistent bakterie? Kan det være en tumor i hjernen? De ved det ikke.

Det var i dét øjeblik, Anne Sofie Blendstrup Patsche var hårdeste ramt.

- Alle prøver bliver jo foretaget uden bedøvelse, så alt det har han været med til uden at kunne sige fra eller sige, at det gør ondt.

Hendes lille dreng var lige blevet indlagt, og lægerne vidste ikke, hvad han fejlede.

Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.

Anne Sofie Blendstrup Patsche er mor til Kristian Patsche Petz, der i dag er tre år gammel. Men for kun halvandet år siden lå han med slanger i næsen på Sygehus Sønderjylland. Han havde fået bredspektret antibiotika, som skulle kurere hans forkølelse. Men det gjorde den ikke.

- Så kan man ikke lade være med at tænke på, hvad det har af indflydelse på hans liv.

Kristian Patsche Petz' sygdomsforløb varede 12 dage. Foto: Privatfoto

Kun få vågne timer

Som 15 måneder gammel blev Kristian, som mange andre børn, forkølet. Derfor tog familien til lægen.

- Jeg siger egentlig til lægen, at jeg synes, det går den forkerte vej med hans luftveje. De lytter til ham og siger, at der ikke er noget, husker Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Men sygdommen forværres de efterfølgende dage. Den lille dreng spiser ikke, bliver klatøjet og sover mere. Derfor tager de til vagtlægen.

- De kan godt se, at han har det dårligt. Derfor bliver han opstartet i noget bredspektret antibiotika.

En bredspektret antibiotika, som skulle slå bakterierne ihjel. Det var bare ikke tilfældet for Kristian.

Hjælp patienter som Kristian Patsche Petz via Et Sundere Syddanmark

Nu har du mulighed for at være med til at bestemme, hvad skal der forskes i i Region Syddanmark.

Fem forskningsprojekter er med i Et Sundere Syddanmark, hvor borgerne via SMS bestemmer hvilke projekter, der skal vinde en forskningspulje på to millioner kroner fra Region Syddanmark.

Vinderen får tildelt én million kroner, mens der er 600.000 kroner og 400.000 kroner til anden- og tredjepladsen.

De fem deltagende sygehuse er Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Esbjerg og Grindsted Sygehus, Sygehus Sønderjylland og Psykiatrien i Region Syddanmark.

Vinderen kåres tirsdag den 28. januar, hvor TV SYD og TV 2 Fyn tager ud og overrasker forskeren, som får tildelt én million kroner til sit projekt.

Se de fem forskningsprojekter på https://www.tvsyd.dk/ess.

Derfor valgte familien fra Dybbøl at kontakte børneafdelingen på Sygehus Sønderjylland, for hans helbred var stærkt nedadgående.

- Han bliver mindre og mindre kontaktbar, hvor han kun har nogle små vågne timer. På det her tidspunkt er der ikke nogen, der tænker, at han har en lungebetændelse, for man kan ikke høre noget på lungerne, siger Anne Sofie Blendstrup Patsche.

Det var præcis den lungebetændelse - som lægerne senere opdagede - den bredspektrerede antibiotika skulle slå ihjel. For som proceduren er i dag, får man som patient i langt de fleste tilfælde en bredspektret medicin, som skal dræbe flest mulige bakterier.

- Kristians far ringer til mig og spørger, om jeg tror, vi får Kristian med hjem igen.

Kristian Patsche Petz Foto: Privatfoto

Efter utallige undersøgelser og prøver på den lille sønderjyde finder lægerne frem til, at Kristian bærer en sjælden resistent bakterie i kroppen, der gør, at han ikke er modtagelig over for den bredspektrede antibiotika.

Det frustrerer Anne Sofie Patsche Petz, hvis søn måske kunne have været langt det meste af indlæggelsen foruden.

- Kunne det være opdaget i starten af forløbet, så ville han ikke være endt derude, hvor han endte.

Stem på din favorit

Du kan være med til at bestemme, hvilket af de fem forskningsprojekter, der skal vinde førstepræmien på en million kroner.

  • Skriv Sund1 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om kroniske smerter.

  • Skriv Sund2 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om nærsynethed blandt skolebørn.

  • Skriv Sund3 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om AI og antibiotikaresistens.

  • Skriv Sund4 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om selvskadende patienter.

  • Skriv Sund5 og send det til 1220, hvis du vil stemme på projektet om smertestillende næsespray.

Det koster almindelig sms-takst.

Kunstig intelligens skal målrette behandlingen

På Sygehus Sønderjylland er læge på akutmodtagelsen, Sara Nørgaard Søgaard, helt bevidst om den til tider mangelfulde behandling, når langt de fleste patienter med infektioner modtager en bredspektret antibiotika.

- Så risikerer man, at man kan udvikle en antibiotikaresistens, og det betyder, at vi kan risikere, at antibiotikaen ikke længere virker.

Sara Nørgaard Søgaard vil gennem kunstig intelligens målrette behandlingen, når patienter skal have antibiotika. Foto: Malthe Noes

Derfor vil hun gennem kunstig intelligens forhindre, at kommende patienter får oplevelser som Kristian Patsche Petz fra Dybbøl.

Computerprogrammet skal, i samspil med patienters journaler og fysiske prøver ved behandling, klargøre hvilken specifik antibiotika, der er behov for.

- Her vil vi kunne få et klinisk støtteværktøj, der samler alle de informationer, vi får, og hurtigere kunne identificere, om det eksempelvis er en lungebetændelse.

I dag bruger Sygehus Sønderjylland en antibiotikavejledning til at give den rette medicinering. Foto: Malthe Noes

Opgørelser fra akutmodtagelserne i Region Syddanmark viser, at der årligt indlægges op mod 2000 patienter med de hyppigste infektioner som lungebetændelse og urinvejsinfektioner. Og her starter man oftest med at give en bredspektret antibiotika.

- Det giver risiko for, at vi overbehandler, og bakterierne kan udvikle resistens. Det vil sige, at vi rent faktisk kan stå i en situation om nogle år, hvor vi ikke kan behandle lungebetændelse, siger Sara Nørgaard Søgaard.

Men kan man stole på den kunstige intelligens?

- Den gør ingenting på egen hånd, og det vil altid være klinikeren, som står med den endelige beslutning. Og så kan man se ind i kortere indlæggelsestid og færre bivirkninger ved den bredspektrede antibiotika.

Sag om kongehusets nazi-forbindelser sender lokal anmelder i retten

Ridser i lakken blev udgivet i september 2024 Foto: Olav Skaaning Andersen
Udgivet

Anmelderen havde 10 dage til at trække anmeldelsen tilbage, men det valgte hun ikke at gøre. Derfor går forfatteren efter en godtgørelse på 40.000 kroner i retten.

I en anmeldelse af Peter Kramers bog "Ridser i lakken - kongehusets forbindelser til Hitlers Tyskland", der blev bragt i Flensborg Avis i oktober sidste år, skrev Gry Scavenius Bertelsen, at Peter Kramer på intet tidspunkt var kildekritisk, og at han ligefrem opdigtede begivenheder, der ikke havde fundet sted.

Det drejer sig blandt andet om afsnittet i bogen, hvor Peter Kramer peger på, at nazificeringen af festspillene til ære for komponisten Richard Wagner førte til en international boykot fra både udøvende kunstnere og publikum, og pegede derfor på det bemærkelsesværdige ved, at medlemmer af det danske kongehus alligevel valgte at deltage.

I anmeldelsen mener den lokale historiker og anmelder, Gry Scavenius Bertelsen, dog at det internationale boykot af Wagner-festspillene i Bayreuth.

Det har nu gjort, at forfatteren har valgt at trække hende i retten, da han mener anmeldelsen er æreskrækende.

- Jeg vil ikke finde mig i at blive beskyldt for uhæderlighed, så nu går sagen i retten, siger Peter Kramer til Kristeligt Dagblad.

Før det kom så vidt, krævede Peter Kramer, at påstande fra boganmeldelsen blev trukket tilbage inden 10 dage. Det afviste hun dog tirsdag. Derfor ender sagen nu for retten.

Gry Scavenius Bertelsen ønsker ikke at udtale sig om sagen, men hendes advokat Tyge Trier forklarer begrundelsen for at afvise Peter Kramers krav:

»Jeg har vurderet sagen og den faglige og offentlige debat om problemstillinger i 'Ridser i lakken". Det er etableret retspraksis i Danmark og i Strasbourg, at anmeldere har vide rammer for at foretage kritiske vurderinger af for eksempel bogværker. Forfattere må tåle selv hård kritik af deres bøger, det er den danske tradition, herunder at meninger brydes i en faglig diskussion, hvorimod straffeloven ikke finder anvendelse,« lyder det i et skriftligt svar fra Tyge Trier til Kristeligt Dagblad.

I retten går Peter Kramer efter en tortgodtgørelse på 40.000 kroner.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cbt Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
csrftoken instagram.com
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
JSESSIONID LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate tvsyd.dk
jwplayerLocalId tvsyd.dk
lang LinkedIn
lang LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY youtube.com
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Ikke tildelte cookies

Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.

Navn Udbyder
_clsk tvsyd.dk
_clsk tvsyd.dk
pusherTransportTLS no-domain
sentryReplaySession no-domain
tv_syd_session tvsyd.dk

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
app_banner_enabled tvsyd.dk
breaking tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed tvsyd.dk
CookieConsent tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
XSRF-TOKEN tvsyd.dk

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
remote_sid youtube.com
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
TESTCOOKIESENABLED youtube.com
VISITOR_INFO1_LIVE youtube.com
VISITOR_PRIVACY_METADATA youtube.com
YSC youtube.com