Hundeopdrætter: Købere har et ansvar for hvalpefabrikker
Onsdag falder der dom i en principiel retssag om ulovlig hundehandel. Højesteret skal afgøre, om en mand fra Kolding og en mand fra Als skal have fængselsdomme for at importere 120 fransk bulldog-hvalpe og sælge dem i Danmark, som om de var danske.
Flere købere har fortalt TV SYD om køb af hvalpe, som efterfølgende blev syge og måtte aflives. Det mønster ser hundeopdrætter Anne Birgitte Schilling fra Bolderslev også. Men den mangeårige formand for Puddelklubben Danmark minder også om, at køberne har et ansvar for illegale handel.
- Hr. og fru Danmark skal lade være med at købe hvalpe spontant og uden at forberede sig. Det svarer til at købe en brugt bil uden at tjekke kilometertallet eller registreringsattesten. Der vil være ulovlig hvalpeimport lige så længe, nogen er villig til at købe hvalpe for 10.000 til 15.000 kroner, så det handler i høj grad om, at danskere holder op med at købe hvalpe, de ikke har tjekket, siger Anne Birgitte Schilling.