Griseproducent droppede kød for at blive sundere, men i stedet steg hans fedtprocent

Ebbe Lauritzen er 44 år og arbejder som griseproducent. Han vil gerne leve sundere og forsøger derfor at skære alt kød væk fra sin kost i seks uger. Foto: BBC
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Selvom Ebbe Lauritzen holdt sig til en kødfri diæt, udvidede han sit indtag af mælk, ost og smør.

Ebbe Lauritzen tog en bid af pizzaskorpen. Så længe der ikke var spor af skinkestrimler og pepperoni, måtte han gerne spise dem.

På sin egen tallerken havde han brune ris, revet gulerod, rødløg og edamamebønner. En såkaldt ‘japansk ris bowl’, som med sit fravær af kød levede op til hans nye livsstil som vegetar.

- Det længste jeg før har levet vegetarisk, var måske en dag eller to. Og det var aldrig med vilje, men alene af den grund at vi spiste risengrød eller en hurtig gang pomfritter til aftensmad de dage, siger Ebbe Lauritzen.

44-årige Ebbe Lauritzen har sammen med tre andre syd- og sønderjyske kødelskere haft en aftale med kaninerne: “De spiser ikke vores kød, så spiser vi ikke deres grøntsager”. Den aftale bryder de nu, når de i seks uger medvirker i programmet ‘Aftalen med kaninerne’ og dropper deres uundværlige kød. Foto: BBC

I 2022 indeholdt tre ud af fire danske aftensmåltider kød og gør Danmark til et af de lande i Europa, der har sværest ved at skære ned på kødet.

Kødfrie dage har aldrig været ambitionen hjemme hos Ebbe Lauritzen i Årre ved Varde, men i efteråret sidste år besluttede han sig alligevel for at blive vegetar.

Fire syd- og sønderjyske kødelskere har haft en aftale med kaninerne: “De spiser ikke vores kød, så spiser vi ikke deres grøntsager”. Den aftale bryder de nu, når de i seks uger medvirker i programmet ‘Aftalen med kaninerne’ og dropper deres uundværlige kød. Foto: BBC

Sammen med tre andre syd- og sønderjyder udfordrede Ebbe Lauritzen sig selv til at droppe alt kød i seks uger, for at se hvad der sker med krop og sjæl, når kyllingelår erstattes af kikærter.

- Jeg ville gerne leve lidt grønnere, og så ville jeg bevise, at landmænd ikke nødvendigvis er firkantede, siger Ebbe Lauritzen, der til dagligt driver et landbrug med 2.200 søer og årligt producerer 75.000 smågrise.

På TV SYD Play kan du se, hvordan han kastede sig ud i falafler og grøntsagsfrikadeller, mens han undersøgte, hvad fremtidens klimaudfordringer betyder for hans erhverv som griseproducent.

- Det så ud ad helvedes til

Hjemme hos Ebbe Lauritzen er hverdagsfavoritterne boller i karry, spaghettikødsovs og lasagne. En flæskesteg kan også sagtens snige sig med på madplanen.

- Vi spiser ikke under et kilo om ugen. Det er nok nærmere halvandet, siger Ebbe Lauritzen.

Danskere spiser i gennemsnit ét kilo kød om ugen, men ifølge de officielle kostråd burde vi hver især ikke spise mere end maksimalt 350 gram kød ugentligt.

Ligesom Ebbe Lauritzen er danskerne glade for pølser. Særligt grillpølser er blandt favoritterne, og ifølge Landbrug og Fødevarer har tre ud af fire danskere tilberedt en pølse med svinekød på grillen inden for det seneste år. Foto: BBC

Kød bidrager med vigtige næringsstoffer som blandt andet protein, B-vitaminer, jern og zink, men kød er også en kilde til mættede fedtsyrer.

Ifølge Fødevarestyrelsen indeholder en typisk dansk kost for meget mættet fedt fra kød og kødprodukter, og selvom styrelsen pointerer, at ingen fødevarer er usunde i sig selv, så kan et højt indtag af fødevarer med mættet fedt øge risikoen for overvægt og hjerte-kar-sygdomme.

Hvornår er kød usundt?

Kropsstørrelse, livsstilsfaktorer, miljø og genetisk arv er alle med til at sætte individuelle grænser for, hvor meget kød vi hver især kan spise, inden det bliver usundt.

Ud fra en betragtning om, at vi skal spise varieret, og at kød i store mængder sammen med lavt indtag af kostfibre kan bevirke, at maden passerer langsommere gennem tarmen, så er anbefalingen fra De officielle Kostråd at spise maksimalt 350 gram tilberedt kød om ugen.

Et større indtag af rødt kød kan fortsat være sundt, når det indtages sammen med andre fødevarer som frugt, grønt, fuldkorn, bælgfrugter, fisk og mejeriprodukter og som en del af en varieret kost.

Kilde: Ernæringsfokus.dk

Forud for eksperimentet med seks uger som vegetar skulle Ebbe Lauritzen og de tre andre deltagere gennem et helbredstjek hos en læge, for netop at finde ud af om der kunne være nogle sundhedsmæssige fordele eller ulemper ved at kvitte kødet.

- Det så ud ad helvede til med mit kolesterol, fortæller Ebbe Lauritzen, som foruden et ønske om at leve sundere og tabe et par kilo nu havde endnu en motivation for at erstatte hakkekød med plantefars.

Uden kød steg fedtprocenten

I løbet af eksperimentet fik Ebbe Lauritzen og de tre øvrige kødelskere inspiration til det vegetariske køkken af kokken Alexander Johnsen.

Find opskrifterne på de vegetariske retter lige her.

Tema

'Aftalen med kaninerne'

Han introducerede dem blandt andet til kikærter, som trods stor skepsis endte med at blive en afgørende ingrediens i Ebbes favorit i det kødfrie kartotek.

Ebbes yndlingsret: Vegetarisk brændende kærlighed

Til fire personer:

Kartoffelmos

●     1,5 kg kartoffel

●     100 gram smør

●     1 dl. mælk

●     Salt

●     Sort peber, friskkværnet

●     1 drys muskatnød

Fremgangsmåde:

Kog kartoflerne uden salt til de er møre. Hæld vandet fra, og pisk de møre kartofler med smør i små tern. Pisk til den er luftig. Pisk mælk i, til den har den ønskede konsistens. Smag til med salt, peber og muskatnød.

Ristede kikærter

●     1 dåse kikærter

●     ½ tsk. røget paprika

●     1 spsk. olivenolie

●     1 tsk. flagesalt

Fremgangsmåde:

Dræn kikærterne, og skyl dem i vand. Tør i rent klæde. Vend kikærterne godt i olie og derefter krydderier. Fordel dem på en bageplade med bagepapir, og bag i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 20-25 minutter, til de er lækre og sprøde. Vend dem eventuelt en gang eller to undervejs.

Topping

●     4 løg

●     2 gulerødder

●     50 gram smør

●     2 spsk. soja

●     1 dl. piskefløde

●     1 ½ tsk. røget paprika

●     1 tsk. sriracha chilisauce

●     Salt

●     Sort peber, friskkværnet

Fremgangsmåde:

Hak løgene fint og skær gulerødder i små tern. Sauter dem i smør ved lav til middel varme i 15-20 minutter til løgene er bløde, søde og begynder at blive lidt karamelliserede.

Tilsæt soja, piskefløde, røget paprika og lidt sriracha efter smag.

Kog det op, til det simrer i et par minutter, og smag til med peber.

Tilbehør

●     100 gram syltede rødbeder i tern

●     1 håndfuld finthakket purløg

●     1 håndfuld finthakket persille

Anret kartoffelmosen på tallerkner med toppingen, sprøde kikærter, syltede rødbeder og de friske krydderurter.

Kilde: Valdemarsro

Ifølge en undersøgelse foretaget af Madkulturen spiser danskere oksekød cirka hver tredje aften. Foto: BBC

At erstatte kød med grønt og bælgfrugter blev dog ikke virkeligheden for Ebbe Lauritzen.

Selvom han holdt sig til en kødfri diæt, udvidede han i løbet af eksperimentets seks uger sit indtag af mælk, ost og smør.

Jeg er ikke i panik over mit helbred, men jeg er blevet mere bevidst om, at det er lige nu i disse år, jeg bygger fundamentet for min alderdom

Ebbe Lauritzen, griseproducent, Årre

Det kunne ses ved det afsluttende helbredstjek, hvor målingerne blandt andet viste, at Ebbes fedtprocent var steget, og at kolesterolet var uændret.

- Så min pointe er, at alt ikke automatisk bliver godt, hvis man dropper kød. Det kræver en langt større bevidsthed om kostens sammensætning, siger han.

Ebbe Lauritzen deltog i eksperimentet 'Aftalen med kaninerne' sammen med Alex Jensen. Undervejs lærte de begge, hvordan de tilbereder grøntsager og bælgfrugter, så de både smags- og ernæringsmæssigt kan erstatte kød i en varieret diæt. Foto: BBC

Den bevidsthed har Ebbe Lauritzen fået efter at have deltaget i eksperimentet, og selvom han er gået tilbage til en diæt med kød, har hans tilgang til mad ændret sig.

- Jeg har fundet ud af, at jeg ikke bliver mere glad af at spise burgeren med to bøffer i end den burger med kun én bøf, siger han og tilføjer:

- Jeg er ikke i panik over mit helbred, men jeg er blevet mere bevidst om, at det er lige nu i disse år, jeg bygger fundamentet for min alderdom.

Tema

'Aftalen med kaninerne'

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com