56-årig kvinde var afhængig af kylling og spiste det hver dag

56-årige Lita Fynsk fra Nordborg på Als siger selv, at hun er afhængig af kylling, og da hun sagde ja til at undvære kød i seks uger, troede hun ikke på, at nogen anden fødevare kunne erstatte kyllingekødet. Foto: BBC
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Lita Fynsk besluttede at droppe alt kød i seks uger. Hun ville se, om det kunne hjælpe hende af med svedeturene, som overgangsalderen gav hende.

Første gang 56-årige Lita Fynsk åbnede et karton med kikærter, fik hun kvalme. Lugten var fæl, og i et øjeblik troede hun, at hun skulle kaste op.

De små, beigefarvede bælgfrugter hvirvlede rundt i dørslaget, da hun skyllede lagen fra. 

Hvordan de nogensinde skulle erstatte kyllingelår, havde Lita svært ved at forestille sig.

Fire syd- og sønderjyske kødelskere har haft en aftale med kaninerne: “De spiser ikke vores kød, så spiser vi ikke deres grøntsager”. Den aftale bryder de nu, når de i seks uger medvirker i programmet ‘Aftalen med kaninerne’ og dropper deres uundværlige kød. Foto: BBC

Sammen med tre andre syd- og sønderjyder udfordrede hun sig selv til at droppe alt kød i seks uger, for at se hvad der sker med krop og sjæl, når kyllingelår erstattes af kikærter.

På TV SYD Play kan du se, hvordan de optimistisk kaster sig ud i falafler og grøntsagsfrikadeller, men alle ender med samme problem: For hvordan bliver man mæt uden kød? 

Fik et chok hos lægen

Cirka to procent af danskerne betegner sig selv som vegetarer. Dén kategori har Lita Fynsk aldrig haft ambition om at skulle tilhøre, men alligevel var hun motiveret for at prøve et plantebaseret liv.

- Jeg har ramt den berømte overgangsalder med svedeture og døjer samtidig med eksem i hovedbunden, så jeg meldte mig til eksperimentet for at se, om det kunne gøre en forskel for mig at undvære kød, forklarer hun.

Overgangsalderen

  • Kvinder får i gennemsnit deres sidste menstruation omkring 52-årsalderen.

  • Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruation (menopausen).

  • I overgangsalderen er det almindeligt med blødningsforstyrrelser, hedeture og svedtendens.

  • Med tiden kan der også komme knogleskørhed og tørre slimhinder.

  • Rygere og tynde kvinder har flest gener i overgangsalderen.

  • Den mest effektive behandling er med hormoner, der kan gives lokalt (i skeden) eller systemisk (i hele kroppen).

Kilde: Sundhed.dk

Ideen opstod i en række af lignende eksperimenter. Tidligere havde Lita Fynsk prøvet at undvære både kaffe og sukker, men intet havde lindret hverken overgangsalder eller eksem.

- Jeg vidste ikke, om det kunne hjælpe, men jeg havde ikke noget at tabe ved at forsøge.

Lita Fynsk har før set tv-programmer, hvor deltagerne skulle forsøge at spise sig raske. Hver gang har hun været mistroisk, men denne gang besluttede hun at afprøve den vegetariske kost på egen krop. Foto: BBC

Forud for eksperimentet skulle Lita Fynsk og de tre andre deltagere gennem et helbredstjek, for netop at finde ud af om der kunne være nogle sundhedsmæssige fordele eller ulemper ved at kvitte kødet.

Særligt én måling gjorde indtryk på Lita Fynsk og sendte hende ud ad lægens dør med stor motivation.

Kikærter bliver brugt i mange retter, så jeg tænkte, at der måtte findes en løsning, så jeg kunne lære at spise dem

Lita Fynsk, stewardesse, Nordborg

Ligesom hos cirka to millioner andre danskere viste blodprøverne, at hun havde forhøjet kolesteroltal, hvilket øger risikoen for blodpropper.

- Jeg fik et chok, for jeg var overhovedet ikke klar over, hvor skidt det stod til, fortæller Lita Fynsk og tilføjer: 

- Så jeg besluttede mig for at sætte alle sejl til og give mig 200 procent til eksperimentet i håbet om, at det kunne hjælpe på både overgangsalder, eksem og kolesterol.

En åbenbaring

På sin første tur i supermarkedet under eksperimentet fyldte Lita Fynsk indkøbsvognen med plantebaserede fødevarer, som lignede kylling. Problemet var bare, at det ikke smagte som kylling, når hun tilberedte det.

- Det så forfærdeligt ud, smagte ikke af noget og gjorde det enormt svært at leve vegetarisk, fortæller Lita Fynsk, som på eksperimentets dag fire fik en idé.

Undervejs i eksperimentet fik Lita Fynsk og de andre deltagere hjælp fra kokken Alexander Johnsen, som inspirerede dem til vegetarisk mad. Han viste blandt andet Lita Fynsk, hvordan hun tilbereder svampe, som hun kan bruge i tacos i stedet for kylling.

På Google søgte hun efter vegetariske opskrifter, og indkøbskurven blev  i stedet for erstatsningskød fyldt med grøntsager, bønner og linser.

Nu var det slut med kopi-mad.

- Hold da kæft hvor fandt jeg mange lækre opskrifter, og det gav mig blod på tanden, at jeg kunne se, hvor godt min familie kunne lide det, fortæller Lita Fynsk, som ellers har været af den overbevisning, at børn skulle have kød, kartofler og sovs til aftensmad for at få nok næring og energi.

De officielle Kostråd

  • Spis planterigt, varieret og ikke for meget

  • Spis flere grøntsager og frugter

  • Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

  • Spis mad med fuldkorn

  • Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

  • Spis mindre af det søde, salte og fede

  • Sluk tørsten i vand

Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om de enkelte kostråd samt finde en liste med anbefalinger til vegetarer og veganere.

Kilde: Fødevarestyrelsen

Herefter begyndte hun at eksperimentere med råvarer og krydderier. Hun hakkede og snittede og opdagede, at selleribøffer smagte himmelsk.

Selv kikærterne fik en chance, og Lita Fynsk opdagede, at hun faktisk bedre kunne lide karry kikærtesalat end den traditionelle karrysalat med sild.

Lita Fynsk skulle under eksperimentet have en veninde på besøg til frokost. Hun besluttede at lave en vegetarisk udgave af sild med karrysalat. Opskriften finder du længere nede i artiklen. Foto: BBC

- Kikærter bliver brugt i mange retter, så jeg tænkte, at der måtte findes en løsning, så jeg kunne lære at spise dem, siger hun og forklarer, at internettet igen var hendes ven.

Her fandt hun en opskrift på pandekager lavet med kikærter, og efter første forsøg er de blevet en klassiker hjemme i køkkenet hos Lita Fynsk. Både varme, kolde og i madpakken dagen efter. 

Opskrift: Pandekager med kikærter

Ingredienser:

●     200 gram kikærter fra dåse

●     4 dl. mælk

●     2 dl. mel

●     ½ tsk. sal

●     2 æg

●     Krydderier efter smag - Lita bruger koriander og chili

●     Salat, fx rucola

●     1 avokado

●     1 tomat

●     2 skefulde fetaost

●     Frisk basilikum

●     1 pærer

●     Smør eller rapsolie til stegning

Fremgangsmåde:

1. Skyld kikærterne og blend dem med mælk.

3. Tilsæt æg, og pisk til en dej. Tilsæt eventuelt krydderier efter smag.

4. Steg pandekagerne gyldne i smør eller rapsolie.

5. Anret pandekagerne med en håndfuld salat, hakket fetaost, skiver af avocado og pære, og afslut med frisk basilikum. Du kan variere fyldet alt efter, hvad du har lyst til, eller hvad der er i køleskabet.

Slut med kylling eller?

Undervejs i eksperimentet besøgte Lita Fynsk en økologisk kyllingefarm ved Christiansfeld.

Ifølge Landbrug og Fødevarer slagtes der årligt 100 millioner kyllinger i Danmark, hvoraf 95 procent af den samlede kyllingeproduktion er konventionel.

Ifølge DTU Fødevareinstituttet er danskerne de dårligste til at mindske deres kødforbrug i Europa. Kvinder, storbyfolk og unge er dog de bedste til at spise kødfrit. Foto: BBC

På farmen ved Christiansfeld gjorde kyllingernes liv indtryk på Lita Fynsk.

Her lever dyrene i en opvarmet stald, indtil de bliver så store, at de har fået fjer og kan holde varmen udendørs. De har fri adgang til vand og økologisk foder, og når de skal fanges til slagtning, foregår det nænsomt og roligt med håndfangning.

Alt sammen førte til, at Lita Fynsk efter seks kødfrie uger traf en afgørende beslutning om sit forbrug af kyllingekød.

- Dyrevelfærd gjorde større indtryk på mig, end jeg havde forventet, så jeg har bestemt, at jeg aldrig igen køber kylling, som ikke er økologisk, fortæller hun.

Dermed afslører Lita Fynsk også, at hun ikke er blevet vegetar efter at have deltaget i eksperimentet.

I stedet har hun fundet et kompromis, hvor hun lever kødfrit i hverdagene, men tillader kyllingekød i weekenderne.

Litas yndlingsfrokost

Cremet karry kikærtesalat med æbleslaw

Ingredienser:

  • 2 dåser kikærter

  • 1 tsk. karry

  • 1/2 tsk. stødt spidskommen

  • 3 spsk. creme fraiche 18 procent

  • 3 spsk. mayonnaise

  • 1/4 rød peberfrugt

  • 1 stilk blegselleri

  • 1/2 rødløg

  • Salt

  • Peber

  • 1 rødt æble

  • 1 spsk. grofthakket frisk koriander

  • Citronsaft

Sådan gør du:

  1. Hæld kikærterne i en stor skål, og mos dem lidt med bagsiden af en grydeske, så nogle af kikærterne bliver most, mens andre stadig er hele. Det giver en dejlig tekstur til salaten.

  2. Rør creme fraiche og mayonaise i. Tilsæt karry og spidskommen og smag til med salt og peber.

  3. Skær peberfrugt og selleri i små stykker og vend i. Snit rødløg fint og vend også i.

  4. Snit æblet på et mandolinjern og vend det med citronsaft, så det ikke bliver brunt og vend med frisk grofthakket koriander.

  5. Anret kikærtesalaten på 4 skiver rugbrød og pynt med æbleslaw på toppen.

Forfatter: Julie Karla

Foruden dyrevelfærd er Lita Fynsks begrundelse også, at hun mærker en tydelig forskel på sin krop efter at have mindsket sit kødindtag.

Hun føler sig ikke længere oppustet, hun har mindre hovedpine og oplever generelt en større energi.

- Svedeturene har jeg stadig, men mit eksem er i bedring, siger hun.

Efter eksperimentet fik Lita Fynsk igen et helbredstjek hos lægen. Om det lykkedes hende at sænke sit kolesterol, kan du lige nu se på TV SYD Play, hvor alle seks afsnit af ‘Aftalen med kaninerne’ er tilgængelige.

Hvordan kan man leve med sorg? To mødre mistede et barn – nu giver de bud på svar

Tina Kreutzer (tv) og Dorte Rønne (th) laver sammen podcasten "Livet med sorgen". Foto: Pia Thordsen
Udgivet

Med syv måneders mellemrum mistede Dorte Rønne og Tina Kreutzer fra Vejle deres førstefødte børn i forfærdelige ulykker. Det er der kommet et website, en podcast og en bog til og fra en sørgende ud af.

Taknemmelighed. Hvordan finder man ind til den følelse midt i sit livs værste mareridt?

I årevis havde Tina Kreutzer skrevet taknemmelighedsdagbog. Men nu var hun knust. Ødelagt af sorg efter tabet af sin datter.

En november-morgen i 2022 havde hun fået den værste besked i sit liv: Hendes 23-årige datter var omkommet samme nat. Ramt af et nattog, mens hun sad og tog håndcreme på et helt forkert sted.

I dagene, ugerne og månederne efter ulykken var det som om, sorgen voksede. Ikke kunne være i hendes krop.

Alligevel måtte hun fortsætte. Sætte pennen til papiret og skrive: Taknemmelig for et par timers sammenhængende søvn i nat.

Ingen hjælp at hente

Tina Kreutzer skrev smerten ud. Talte om den. Forsøgte at holde igen. Ikke overvælde folk med den smerte, som til tider voksede uudholdeligt i hendes indre. Indimellem taknemmelig, når andre tog emnet op. Indimellem ikke.

Tina Kreutzer fik malet et billede af sin datter, da hun var død. Foto: Pia Thordsen

Søgte på Facebook efter svar på, hvordan man får smerten til at blive mindre, men fandt intet.

- Jeg tror ikke, der findes et svar, siger hun med et lille smil og med næsten to års afstand til den forfærdelige morgen i november. Med næsten to års erfaring med at være mor til et dødt barn.

Fra en mor til en mor, der har mistet

Og så måske findes der et svar alligevel.  

I hvert fald var Tina Kreutzer ikke i tvivl om, hvad hun måtte gøre, da et vennepar over en middag en aften fortalte om deres nabo, Dorte Rønne, som netop havde mistet sin 22-årige søn.

Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt.

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Lige så meningsløst som Tinas datter, Sara, var han omkommet. Druknet i et vildmarksbad, mens hans venner var gået op for at sove. Han ville ikke med.

Endnu engang måtte Tina skrive. En besked fra en mor der har mistet, til en anden mor der har mistet: Jeg er i samme situation som dig, og du skal vide, jeg er her, hvis du har brug for at tale.

Holder den døde i livet

Det havde Dorte Rønne. Hendes søn døde en fredag i juni 2023. Mandag skrev Tina, og fra da af havde de to kvinder hinanden at tale med om alt det, andre ikke forstod – eller som bare var for meget at forvente, andre skulle kunne forstå eller holde ud at blive ved og ved med at tale om.

Første gang de mødtes, indså de, at de havde noget særligt sammen, som rakte ud over tabet.

Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Vi gik en tur ved Haraldskær, og da vi kom tilbage til parkeringspladsen, vidste vi, at vi begge havde en energi, og at vi skulle bruge det her til noget meningsfuldt, siger Dorte Rønne.

Dorte Rønne og hendes familie laver nye minder sammen. Hvert år fremover vil de holde et "Caspers minde gokart-ræs", hvor familie og venner kæmper om andenpladsen. Førstepladsen kan ingen vinde. Den plejede Casper at kapre, og nu er den hans for altid. Foto: Pia Thordsen

Det blev til et website. Først CASA Memoria: Casper og Saras minde. Så ”Mindernes Hus”. Og en podcast. ”Livet med sorgen”.

De havde begge et behov for at beholde de døde i livet.

- Det hjælper mig, fordi på den måde holder jeg også Sara i live: ved at tale om sorg og om død og om det at have mistet, for så er hun stadigvæk med i mit liv. Ligesom de andre børn, siger Tina Kreutzer.

Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen?

Dorte Krogsgaard Rønne, podcastvært og bogholder, Skibet

Vil hjælpe andre

At dele er at hele, står der på forsiden af Mindernes Hus.

Det er noget af det, Tina Kreutzer og Dorte Rønne har lært gennem deres egen sorgproces.

Det hjælper at tale om døden. Om de døde. Om livet og de levende.

- Sorgen forvinder ikke. Den kommer vi til at leve med resten af vores liv, så hvordan lever vi et godt liv med sorgen, spørger Dorte Rønne.

Det er dét spørgsmål, de to kvinder afsøger i deres podcast. De spørger sig selv, og andre der har oplevet sorg – har andre indgange til at håndtere sorgen, end de selv har. Professionelle: Præster, bedemænd, psykologer. Helt almindelige mennesker som dem selv. Saras veninder, som har stærke historier om tab og savn, om skyldfølelse over selv at være i live og om frygt for at blive den næste.

Dorte Rønne og hendes mand René Rønne. Han er ikke Caspers biologiske far, men har været i Caspers liv siden han var to år gammel. Foto: Pia Thordsen

De planlægger også at lave sorggrupper, hvor mennesker, der har mistet, kan møde – og forhåbentligt hjælpe – hinanden. Ligesom Tina og Dorte selv har kunnet hjælpe hinanden.

Websitet og podcasten er både hjælp til andre, og hjælp til selvhjælp, erkender de.

Glæder sig over øl på graven

Sorgen har de to kvinder oplevet og håndteret på hver sin måde.

Mens Tina Kreutzer gang på gang har været på ulykkesstedet i Odense for at forsøge at forstå ulykken, har Dorte Rønne aldrig besøgt det sted, hvor hendes søn omkom.

Inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad.

Tina Kreutzer, podcastvært og sundhedskonsulent, Vejle

- Det ligger ikke langt herfra. Men jeg har ikke haft brug for at se stedet for at forstå, at han ikke er her mere, siger hun.

Lige som Tina Kreutzer har hun valgt ikke at gå ned ad bitterhedens vej.

- Casper kunne være stædig. Og ja, man skal ikke forlade en person i vandet. Men de gjorde det jo ikke med nogen ond hensigt, siger hun. Derfor har hun aldrig været vred på nogen.

Og hun glæder sig, når der står øl fra vennerne på hans grav. Glæder sig over, at de også husker.

Dorte Rønne glæder sig over, at vennerne husker Casper og sætter en øl ved hans grav for at mindes. Foto: Pia Thordsen

Hvis du går gennem helvede

Dorte Rønne har stadig tre hjemmeboende børn.

Tina Kreutzers yngste flytter snart hjemmefra. Hun har tre levende børn, og dem har hun et ansvar for.

- Jeg har jo masser at leve for, siger Tina Kreutzer.

De levende børn er noget af det, der har drevet dem begge ud af sengen om morgenen.

Tina Kreutzer har udgivet en bog med sine tanker gennem det første år efter datterens død. Foto: Pia Thordsen

- Men inderst inde er jeg supervred. Vred over min situation og frustreret over den og har lyst til at blive sur og gnaven og indadvendt og lægge mig ned og dø også. Men det spor skal ikke bevæge mig ned ad, siger Tina Kreutzer.

Hun praktiserer det, som Winston Churchill engang anbefalede: Hvis du går gennem helvede, så bliv ved med at gå.

- Jeg bliver nødt til at holde mig selv oppe. Og et af de kneb jeg bruger – en af de ting, der hjælper mig – er at have fokus på det lyse, så jeg ikke dykker. Jeg er virkelig bange for at dykke, fordi jeg bange for ikke at komme op igen, siger hun.

En ny, rædselsfuld følelse

Sorgen kommer og går. Vokser. Fader ud. Vokser igen. Men nu er der kommet en ny følelse: savnet.

- Den følelse er også rædselsfuld, siger Tina Kreutzer.

- Det er en ny følelse – lige som jeg troede, at jeg havde nået et følelsesmæssigt ultimatum, så kommer det her, og jeg har hørt folk sige, at de savner deres døde børn 30 år efter, de er døde. Det er en forfærdelig tanke.

- Inderst inde vil jeg jo slet ikke have, at det her er ægte, og jeg håber stadig på at vågne op. At der er nogen, der siger til mig, at det hele var bare en drøm.

Casper Krogsgaard Klausholm og Sara Kreutzer Rosager står side om side, når deres mødre optager podcasts om livet med sorgen. Foto: Pia Thordsen

Nyudnævnt klimaskole skal rekruttere unge og ufaglærte til erhvervsuddannelserne

Det giver god mening, at netop Rybners i Esbjerg er blevet udnævnt som klimaerhvervsskole, mener Michael Mathiesen. Foto: TV SYD
Udgivet

Rybners i Esbjerg er netop blevet udnævnt som ny klimaerhvervsskole. Det vil gøre de erhvervsfaglige uddannelser mere attraktive for både unge og ufaglærte, mener bestyrelsesformand.

Regeringens udnævnelse af Rybners i Esbjerg som klimaerhvervsskole glæder flere, blandt andet Michael Mathiesen, der er bestyrelsesformand på Rybners og bestyrelsesmedlem i Dansk Industri.

Ifølge ham, vil udnævnelsen nemlig føre til, at flere unge tiltrækkes af erhvervsuddannelserne.

- Jeg tror, vi kan gøre det mere attraktivt at søge ind på erhvervsskolerne, fordi der er mange unge mennesker, der tænker ind i den grønne omstilling og godt kan se, at vi kan ikke blive ved med at bruge ressourcerne, som vi har gjort førhen, fortæller Michael Mathiesen.

Han mener, at uddannelserne på Rybners gøres mere attraktive, ved at skolen nu er udnævnt som klimaerhvervsskole. Blandet andet fordi det, med hans egne ord, er 'sexet', at søge ind som eksempelvis elektriker eller smed, og dermed få lov til at være med til at udfolde den grønne omstilling.

Ikke udelukkende unge mennesker

Selvom den nye titel som klimaerhvervsskole kommer til at tiltrække flere af de unge, så er der også en anden gruppe, der ifølge Michael Mathiesen er vigtig at tiltrække.

- Vi har også brug for at omskole ufaglærte til at varetage nogle af de grønne jobs, som kommer, og det tror jeg også en masse ufaglærte godt kan se sig selv i, siger Michael Mathiesen og uddyber:

- Hvis man ser langt ud i fremtiden, så vil der nok ikke være ret mange arbejdsløse, hvis du får en uddannelse inden for energisektoren.

Esbjerg skal være 'first mover'

Ifølge Michael Mathisen kunne titlen som klimaerhvervsskole ikke være landet i en bedre by end Esbjerg.

- Hvis ikke Esbjerg, så ved jeg ikke, hvor den skulle ligge. Vi har i forvejen en masse grøn energi i byen, forklarer Michael Mathiesen.

Han mener derudover, at det er positivt, fordi der i Esbjerg i høj grad mangler arbejdskraft inden for alle håndværksindustrier.

Han pointerer dog, at det er vigtigt at tiltaget på sigt bredes ud til landets andre erhvervsskoler.

- Nu skal Rybners tage førertrøjen på og være 'first movers' på de grønne uddannelser. Og så skal de ting, der giver mening, udrulles på landets øvrige erhvervsskoler efterfølgende, forklarer Michael Mathiesen og tilføjer:

- Derfor er det jo ikke bare i Esbjerg, det her skal rulles ud. Det er jo over hele landet, vi skal se ind i den grønne omstilling, og se, om vi kan sikre arbejdskraft til den.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden og analysere statistik. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid ændre dit samtykke. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendige cookies

Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelle cookies

Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com

Præference-cookies

Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Markedsføringscookies

Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com