Tysk efterårsferie skaber tæt trafik syd for grænsen
Efterårsferien i flere tyske delstater slutter denne eller næste weekend, og det skaber lange køer ved grænsen.
Især om lørdagen, hvor det er skiftedag i sommerhusene langs den danske vestkyst, hvor mange tyske familier tilbringer ferien.
Skolebørnene i Slesvig-Holsten har stadig en uges ferie tilbage, mens efterårsferien i delstater som Mecklenburg-Vorpommern, Bayern, Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz og Saarland slutter enten denne weekend eller i løbet af den kommende uge.
Næste weekend slutter den to uger lange efterårsferie i Slesvig-Holsten, Hamborg og Sachsen-Anhalt, og det kan igen forårsage tæt trafik især på den tyske side af grænsen - i sydgående retning.
Både Tyskland og Danmark har kontrol ved grænseovergangene.