Play

Svinedødelighed er et stort problem, men landmand har måske knækket kurven

På gården Grønbo i Tinglev skiftede man for tre år siden besætningen ud med en ny udenlandsk avlslinje af søer. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dødeligheden blandt pattegrise og søer er et stort problem. Men i Tinglev bor en landmand, som har satset på en ny avlslinje. Mandag aflagde fødevareministeren besøg på gården for at høre om resultaterne.

I vinteren 2021 tog landmand Claus Bruun Jørgensen en stor beslutning.

Han skiftede hele sin svinebesætning på gården Grønbo i Tinglev ud med en ny udenlandsk avlslinje af søer, som hedder TN 70. 

So-dødeligheden er meget lavere

Charlotte Delf, driftsleder

- Dem her får lidt færre smågrise, men grisene er stærke, sunde og livskraftige. Og det er en fornøjelse at arbejde med. Også for vores medarbejdere, siger landmanden.

Topigs Norsvin er avlet på hollandske og norske grise - og de har nogle klare fordele, fortæller Charlotte Delf, der er driftsleder på gården.

- Søerne har en bedre moderegenskab og so-dødeligheden er meget lavere, selvom vi ikke gør meget andet end at passe dem. Det giver bare en nemmere hverdag og nogle gladere medarbejdere, forklarer driftslederen.

Charlotte Delf er driftsleder på Grønbo og initiativtager til den nye måde at avle svin. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Robuste smågrise

Samtidig passer antallet af smågrise bedre til antallet af soens patter, og de små kan derfor blive hos deres mor lidt længere.

- Det gør også, at de er nemmere at få i gang. De er mere robuste. De vil gerne til yveret og have noget mælk, siger Charlotte Delf.

Skiftet til den nye avlslinje har betydet, at søernes dødelighed er faldet fra 16 til seks procent. Og dødeligheden blandt smågrisene er gået fra 16 til 10 procent.

Avl og dyrevelfærd

De flotte tal er også kommet fødevareminister Jacob Jensen (V) for øre. 

Derfor aflagde ministeren mandag besøg på gården for at se, hvordan man arbejder med at avle mere robuste grise.

- Vi har jo netop i den dyrevelfærdsaftale, vi indgik tidligere på året peget på, at avlsmateriale er et af de steder, vi skal arbejde videre med, sagde ministeren under besøget.

- Det avlsmateriale, som Claus arbejder med, har allerede vist sit værd. De tal, som han kan dokumentere, viser, at dødeligheden er markant mindre end det, man har set i andre stalde. Det er en inspiration, som jeg tager med videre, sagde Jacob Jensen.

Fødevareminister Jacob Jensen og Grønbos ejer Claus Bruun Jørgensen. Foto: Jakob Schjødt-Pedersen, TV SYD

Bedriften på Grønbo tæller i dag 2.200 søer, og hver uge sælger man omkring 1.400 grise fra gården. 

Fodgænger er i kritisk tilstand efter påkørsel

Fotoarkiv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Af Ritzau
Udgivet

Politiet søger vidner, der har set en sølvgrå bil køre fra ulykke i Kolding. Fodgænger er i kritisk tilstand.

En fodgænger er i kritisk tilstand efter at være blevet påkørt i Kolding. Politiet søger vidner, der har set en sølvgrå personbil køre fra stedet.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Morten Jessen.

Hændelsen er sket på Vejlevej ud for nummer 88 i Kolding omkring klokken 18.25, oplyser politiet på X.

Personbilen skal være kørt fra stedet i nordlig retning, lyder det.

Politiet ønsker for nuværende ikke at oplyse hverken køn eller alder på den tilskadekomne.

Tur til legeland tog en drejning - pludselig stod 3-årig med hånden i en rottefælde

Udgivet

Horsensiansk legeland har fået sat rottefælder op, og trods advarsler gik det søndag galt, da en 3-årig dreng fik hånden i klemme.

Små gnavemærker i nogle gulvmåtter har sat gang i en ophedet debat på Facebook.

Legelandet Hermans Hule i Horsens fik en mistanke om, at der kunne være rotter eller mus i nærheden, selvom de ikke havde set nogen. Derfor valgte de at tage fat i Horsens kommune, der efterfølgende satte fælder op.

I 14 dage gik det ubemærket hen, men søndag eftermiddag fik en 3-årig dreng hånden i klemme, og den oplevelse blev delt på Facebook.

- Det er aldrig sjovt at få sådan en oplevelse, når man lever af tilfredse kunder. Vi vil helst have været foruden, siger Brian Nielsen, der står bag Hermans Hule i Horsens.

Legelandet havde sat skilte op på dørene for at advare om fælderne og gøre de besøgende opmærksomme på dem.

De havde også med i tankerne, om de skulle lukke, men fulgte kommunens anbefalinger.

- Det er altid nemt at være bagklog. Som nogle skriver på Facebook, var der nok flere, der var blevet sure, hvis vi havde lukket, siger han.

Nu har legelandet fjernet fælderne, og kommunen har sat nogle større op, som er mere aflukkede.

- Mange kunder synes, vi har gjort, hvad vi skulle. Denne familie er selvfølelig ikke tilfreds, og det forstår jeg udmærket godt, siger Brian Nielsen.

TIP MIG - jeg dækker Horsens Kommune!

Undrer du dig over noget? Har du mistanke om, at noget er galt? Eller kender du til fantastiske mennesker eller historier, som andre bør høre om? Jeg følger din kommune tæt og vil gerne høre, hvad der rører sig hos dig. Send en mail, hvis du har noget, jeg bør se nærmere på.

Familien har ikke selv ønsket at stille op til interview.

Dit digitale aftryk

Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier. Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps. Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.