Skadet storkeunge får eksperter til at ændre mening
Den skadede storkeunge fra Smedager har givet stof til eftertanke hos Storkene.dk. De vil ikke nødvendigvis redde storkeunger, som det blev gjort i år.
September er lig med et farvel til stort set alle trækfugle i landet, men den skadede storkeunge, Lisamari, fra Smedager kommer ingen steder. Den kan ikke komme på vingerne og må blive på plejestationen – formentlig resten af dens liv.
Det har fået Storkene.dk til at tænke over forløbet og fremtiden.
- Jeg tror, at vi fremover vil reagere ud fra storkeforældrenes tilgang til ungernes opvækst. Ser vi, at en storkeunge ikke vil kunne overleve, vil vi lade den blive i reden, og lade det være op til storkeparret at afgøre, hvad der skal ske med ungen, siger storkeekspert Mogens Lange Petersen fra Storkene.dk.
Er det etisk korrekt?
Den skadede stork er på plejestation i tyske Erfde lige syd for grænsen, og trods behandling er den venstre vinge ikke stærk nok til at bære storken ud på en længere flyvetur.
Sådan er naturen nu engang, og det er her, vi som mennesker stilles overfor et dilemma mellem vore egne følelser, og den ”ufølsomme” måde storkene agerer på.
Mogens Lange Petersen, storkeekspert.
Ifølge storkeekspert Mogens Lange Petersen har storkens sygdom og behandling åbnet for et dilemma, som vi formentlig kommer til at se flere af i fremtiden, når bestanden af danske storke stiger.
Bestyrelsen i Storkene.dk har stille sig selv spørgsmålet: Er det etisk og moralsk forsvarligt, at en vild dansk stork skal leve sit liv i fangenskab i Tyskland?
- Havde vi vidst, at storkeungen ikke ville komme til at flyve, havde vi sandsynligvis truffet en anden beslutning. Det bliver ikke bedre for en stork, hvis den ikke kan blive rask og ender i fangeskab. Det er ikke vores politik. De skal blive ved med at være vilde, siger Mogens Lange Petersen om svaret på spørgsmålet.
Vil vurdere det fra sag til sag
Mogens Lange Petersen fortæller, at hvis Storkene.dk ikke havde grebet ind, ville storkeungen formentlig være blevet smidt ud af reden af forældrene. Storke har ikke samme følelser som mennesker, men agerer ud fra, at de stærke skal overleve.
- Sådan er naturen nu engang, og det er her, vi som mennesker stilles overfor et dilemma mellem vore egne følelser, og den ”ufølsomme” måde storkene agerer på, siger Mogens Lange Petersen og fortsætter:
- Der vil være grænsetilfælde, som vi vil vurdere fra sag til sag, men vi bliver nødt til at vige bort fra den Disneyficering, der altid vil være, når man tillægger vilde fugle menneskelige følelser, siger han.
Mogens Lange Petersen er godt klar over, at holdningen om at lade storkene klare sig selv måske ikke vil blive modtaget positivt ude hos mange af dem, der følger med på kameraet fra storkereden.
- Kan vi se, at det er muligt at redde en stork med et snuptag, så gør vi det, men vi skal ikke ud i, at de skal leve i fangeskab, siger han.
