Stor motorvejskontrol gav bøde på 158.000 kroner
Der blev i alt givet bøder på 394.000 kroner, da Tungvognsenter Syd, Miljøstyrelsen og Færdselsstyrelsen 23. oktober foretog en kontrol på rastepladsen ved Øster Løgum V på E45 Sønderjyske Motorvej.
Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det handlede om manglende betaling om vejbenyttelsesafgift, hvilket i et tilfælde førte til en bøde på 158.500 kroner på grund af på grund af gentagelse af forseelsen.
En udenlandsk lastbil havde fået manipuleret med softwaren, så den forurenede langt mere end tilladt, hvilket udløste en bøde på 45.000 kroner.
I en anden sag stemte et læs affald på godt 25 ton, ikke overens med følgedokumenterne, ligesom der heller ikke var søgt om tilladelse til eksport.
Desuden blev der uddelt en bøde på 35.000 kroner til en dansk virksomhed, der kørte godskørsel for fremmed regning, selvom deres tilladelser var inddraget.
Om Tungvognscenter
Tungvogncenter Syd er et af tre tungvognscentre i Danmark, de varetager den operative kontrol af tunge køretøjer. Tungvognscentrets arbejdsområde er primært varetagelse af den operative vejsidekontrol, der omhandler kontrol af lastbiler, busser samt traktorer og landbrugsredskaber på vejnettet. Opgaverne er blandt andet kontrol af køre- og hviletid, farligt gods, særtransporter, miljøfarligt affald, overholdelses af miljøzoner, dyretransporter samt cabotagekørsel.
Tungvognscenter Syd har base i Sydøstjyllands Politi og dækker et geografisk område svarende til tre politikredse: Fyns Politi, Syd- og Sønderjyllands Politi samt Sydøstjyllands Politi.
Kilde: Sydøstjyllands Politi