Theis Kylling Hommeltoft (S) foreslår på sin Facebook at genindføre Store Bededag. Et forslag, han kommer med efter Socialdemokratiets seneste dårlige meningsmåling.
Theis Kylling Hommeltoft (S) fortæller til TV SYD, at han skrev opslaget, fordi han føler sig magtesløs.
- Meningsmålingerne styrtdykker, det kan vi jo se. Det hjælper ikke noget, at Christian Rabjerg Madsen siger, at vi ikke skal tage meningsmålingerne så alvorlige. Det er jeg uenig i, fortæller Theis Kylling Hommeltoft.
Politikeren fra Aabenraa har været stedfortræder for Christian Rabjerg Madsen under Rabjergs barsel.
Hommeltoft ved godt, at forslaget om at genindføre Store bededag ikke er nok til at få vendt meningsmålingerne.
- Der er jo flere ting i det her. Jeg synes helt overordnet, at Socialdemokratiet har givet især SF lov til at komme for meget til orde og indflydelse. Så nu står de og sluger en del af vores stemmer, siger Theis Kylling Hommeltoft til TV SYD.
Ser man på mandater står SF i TV 2's megafon-måling til mere end en fordobling - nemlig 32 mod de nuværende 15 mandater.
Godt nok italesætter Theis Kylling Hommeltoft store bededag i sit opslag på Facebook, men han håber ikke, at den nu tidligere helligdag bliver et tema under valgkampen.
- Store bededag bliver ved med spøge, så jeg kunne da godt tænke mig, at vi erkender, at det var en fejl at fjerne store bededag og så genindfører den, siger Theis Kylling Hommeltoft, og fortsætter:
- Det skal samtidig siges, at jeg ikke håber at Store Bededag bliver et tema under valgkampen, så jeg ser helst at snakken om den tidligere helligdag lukker.
Men er det ikke hyklerisk at sige, at du ikke håber, at store bededag bliver et tema under valgkampen, samtidig med at du italesætter netop store bededag i dit opslag?
- Jo, det kan du sige, men helt ærligt, så ser jeg helst at store bededag ikke hjemsøger os længere, siger Theis Kylling Hommeltoft.
Theis Kylling Hommeltoft (S) opslag på Facebook.
Foto: Scrrenshot fra Facebook
Danskernes interesse for lystbådeferie er stigende. TV SYD mødte tre familier på lystbådehavnen i Juelsminde.
Det meste af sommeren tilbringer Klaus Jørgensen fra Horsens i sin Beneteau Antenes 30s.
- Når jeg sejler ud på vandet og kaster anker, kobler jeg fuldstændig fra, det er ren afslapning, fortæller Klaus Jørgensen.
Flere og flere danskere vælger ligesom Klaus Jørgensen at holde ferie til søs. Det viser tal fra Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID). Under Corona-pandemien eksploderede antallet af overnatninger i danske lystbådehavne og nåede over én million, og selvom tallet er faldet lidt igen, ligger antallet stadig højere end før pandemien.
Klaus Jørgensen valgte en motorbåd, fordi han synes, udsynet til vandet indenfor er bedre i sådan en - og fordi konen ikke ville have en båd med sejl.
Sønderborg Lystbådehavn, Juelsminde Havn og Marina og Kolding Lysebådehavn, som er de største lystbådehavne i Syd- og Sønderjylland, oplever også et stigende antal gæster. I 2014 var der eksempelvis 883 både, der lagde til for natten i Kolding Lystbådehavn, og i 2023 var det tal steget til 1.845.
Et hus på vandet
Det er Klaus Jørgensens fjerde sommer som bådejer. Han købte båd i 2020, da hans forældre solgte deres båd, som han havde sejlet i. Han var ikke i tvivl om, at han måtte have sin egen, og det er også blevet til en del sejlads.
Sidste år sejlede han og hustruen 50 timer og tilbragte 63 nætter om bord på båden. Det ved han helt nøjagtigt, fordi han fører logbog.
- Det er tusind gange dejligere at være her om sommeren end hjemme i vores lejlighed. Når vejret er godt, sejler vi ud, og når det ikke er vejr til det, fungerer vores båd som et fyldende sommerhus, forklarer Klaus Jørgensen.
Skyerne hænger mørke og tunge over lystbådehavnen i Juelsminde, men det afholder ikke sejlere fra at holde ferie i deres båd.
Båden ligger fast i Juelsminde Havn og Marina sammen med godt og vel 550 andre sejlbåde. Det er så mange både, der er plads til i lystbådehavnen, og alle pladserne er udlejet.
- Interessen er så stor, at vi overvejer at udvide havnen med flere bådpladser, fortæller havnefoged på Juelsminde Havn og Marina, Knud Madsen.
Liv på bådene
Selv på en dag, hvor skyerne dækker solen og vinden rusker i masterne på sejlbådene, befinder flere sejlere sig i deres både på Juelsminde Havn og Marina.
Pladsen er knap på en Gibsea, når man er fire mennesker og en hund ombord, men det er en del af charmen, synes familien Kannengaard-Kjær.
Søren Kannengaard og Terese Kjær tilbringer hver sommer et par uger på vandet i deres Gibsea fra 1984 sammen med deres to børn August og Oskar på 12 år. Søren Kannengaard har sejlet hele livet og vil gerne give sine børn de samme oplevelser på vandet, som han selv har fået.
- Det er en helt anden måde at opleve vores land på fra kystsiden, og der er en ro og langsommelighed over det at sejle frem for at køre, som skaber en særlig kvalitetstid for os som familie, fortæller Søren Kannengaard.
Thorkil Møller Hansen har sejlet siden han var ti år. Hvis Hanne Skåning ville være sammen med ham, måtte hun med om bord, og hun nyder også at være på vandet.
I en anden båd sidder ægteparret Hanne Skåning og Thorkil Møller Hansen. Deres Finnsailer 34 fra 1979 er deres båd nummer 16. De sejlede ud fra Randers Havn for to uger siden og vender først hjem igen midt i august.
- Der er mange, der spørger os, hvad vi laver, når vi er på båden. Vi laver ingenting. Vi holder fri på en anden måde, end når vi er derhjemme, fortæller Hanne Skåning.
Den 34 fod lange Finnsailer fra 1979 er Thorkil Møller Hansens 16. bad.
Det hele værd
Om en uge sejler Klaus Jørgensen og hans kone ud fra Juelsminde med kursen mod det sydfynske øhav i fjorten dage. Mens der ikke er nogen krav til sejleren af en sejlbåd under 15 meter, så er det et krav, at føreren af en motorbåd har duelighedsbevis eller speedbådscertifikat. Den del har Klaus Jørgensen for længst i hus.
- Det er ikke specielt vanskeligt at sejle, der er bare meget arbejde ved det, siger Klaus Jørgensen.
Hvert år ligger Søren Kannengaard og Terese Kjær og deres to drenge fra Egelev til i Juelsminde som en del af turen på deres havferie.
Det meste arbejde forud for en rejse foregår i foråret. Her går der syv dages fuldtidsarbejde med at bundmale, polerer, skifte reservedele og se til motorens tilstand. Det meste kan Klaus Jørgensen klare selv, og resten betaler han sig fra.
Det er ikke en helt billig omgang at være bådejer. Klaus Jørgensen vil ikke oplyse de konkrete priser. Men én ting er prisen på båden ved køb, derudover kommer leje af bådplads, reservedele, forsikring og brændstof.
Men oplevelserne på vandet og i de danske havne vil Klaus Jørgensen ikke være foruden.
Det sydlige Danmark har mange indvandrere - men deres oprindelse skiller sig ud
Nye tal fra Danmarks Statistik viser store forskelle på, hvilke nationaliteter, der dominerer i kommunerne.
Der bor ifølge Danmarks statistik 952.200 indvandrere og efterkommer i Danmark.
Dermed er 16 procent af landets befolkning indvandrere eller efterkommere.
Lige godt 129.000 af dem bor i de 14 syd- og sønderjyske kommuner.
Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Opgørelsen viser også, at Syd- og Sønderjylland, i særlig grad har mange indvandrere og efterkommere.
Jo mørkere farven er i grafikken nedenfor - des flere indvandrere bor der i kommunen.
Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i kommunerne, 2. kvartal 2024. Kilde: Danmarks Statistik
Ud over det sydlige Danmark har især hovedstadsområdet mange indvandrere. Her er 23 procent af indbyggerene indvandrere eller efterkommere af indvandrere.
Der er store forskelle på tværs af landet på, hvilke lande indvandrerne kommer fra.
Her skiller de sønderjyske kommuner sig ud:
Kortet viser, hvor den største gruppe af indvandrere kommer fra i den enkelte kommune. Kilde: Danmarks Statistik
I de fire sønderjyske kommuner er der flest indvandrere fra Tyskland, mens polakker dominerer i Esbjerg, Vejle, Hedensted og Horsens kommuner. I Veje, Billund og Varde kommuner er de største indvandrergrupper af rumænsk oprindelse.
I Aabenraa er det indvandrere fra Bosnien-Hercegovina, der er flest af, mens den største indvandrergruppe i Fredericia kommer fra Syrien.
Der er ifølge SMV Danmark kommet mange polakker og rumænere til Danmark for at arbejde de seneste 10 år, og mange af dem har altså valg syddanmark.
Lande hvorfra der er flest indvandrere og efterkommere i Danmark. 2. kvt. 2024
De "dominerende" indvandrergrupper fortæller dog ikke hele historien, om hvilke oprindelseslande, indvandrere og efterkommere kommer fra.
For eksempel bor der flere end 1.000 ukrainske indvandrere i Vejle, hvilket betyder, at der bor flere ukrainere der, end der gør i de kommuner, hvor ukrainere er den dominerende indvandrergruppe.
Top-tre over indvandrere pr kommune
Aabenraa
Tyskland 4,078
Rumænien 752
Syrien 608
Billund
Rumænien 559
Polen 415
Ukraine 389
Esbjerg
Polen 1,202
Ukraine 964
Bosnien-Hercegovina 925
Fanø
Tyskland 105
Bosnien-Hercegovina 25
Ukraine 19
Hedensted
Polen 907
Rumænien 504
Syrien 361
Horsens
Polen 1,991
Rumænien 1,648
Syrien 1,293
Haderslev
Tyskland 1,058
Rumænien 894
Syrien 815
Kolding
Bosnien-Hercegovina 1,240
Syrien 1,029
Polen 919
Sønderborg
Tyskland 2,792
Syrien 1,005
Polen 665
Tønder
Tyskland 1,751
Rumænien 643
Ukraine 604
Varde
Rumænien 999
Ukraine 740
Polen 613
Vejen
Rumænien 1,078
Polen 774
Ukraine 736
Vejle
Polen 2,330
Syrien 1,515
Rumænien 1,186
Fredericia
Syrien 837
Polen 540
Rumænien 524
Kilde: Danmarks Statistik
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.
