Foto: Storkene.dk og TV SYD
Artiklen er mere end 30 dage gammel

Punktlige Connie har lagt fjerde æg

Man kan næsten sætte sit ur efter storken Connie.

Med noget nær præcist 48 timers mellemrum lægger hun for tiden et æg i storkereden i Smedager.

Tirsdag aften klokken 21.19 blev æg nummer fire lagt. Det første kom onsdag den 3. april.

Sådan er æggene lagt

  • Onsdag den 3. april klokken 21:46

  • Fredag den 5. april klokken 21:46

  • Søndag den 7.april kl.21.15

  • Tirsdag den 9.april kl.21.19

Connie har igen i år fundet sammen med magen Thorkild i storkereden i Smedager.

Storkereden i Smedager kan følges live på vores hjemmeside.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Højgaard er treer i Holland før sidste runde

Den danske golfspiller Rasmus Højgaard fra Billund har sejren inden for rækkevidde før sidste runde i KLM Open i Holland, der er en del af DP World Tour.

Højgaard ligger således på en delt tredjeplads efter lørdagens tredje runde.

Han er i samlet ni slag under par sammen med to andre spillere. Forrest ligger finnen Mikko Korhonen i 11 slag under par efterfulgt af italieneren Guido Migliozzi i 10 slag under par.

Højgaard gik tredje runde i 69 slag svarende til to slag under par. Undervejs blev det til tre birdies og en bogey.

Højgaard leverede fredag en superrunde i 65 slag, hvilken ingen af konkurrenterne kunne hamle op med.

Den samlede præmiesum i turneringen er 2,5 millioner euro, svarende til 18,6 millioner danske kroner.

Parkeringspladser i midtbyen forsvinder i et stort anlægsarbejde

Bilister indenfor voldene i Fredericia, må vænne sig til færre parkeringsmuligheder.

Det skriver Fredericia Dagblad.

Ifølge avisen, så skal større dele af den lange Nørre Voldgade gennemgå et større anlægsarbejde, hvor der blandt andet skal anlægges en promenade-sti langs indersiden af volden, og hvor skråparkeringen bag politigården med plads til 70 biler forsvinder.

Anlægsarbejder foregår i flere etaper, og betyder, at der i perioden vil være flere spærringer og trafikreguleringer.

Tidsplan for vejarbejde i Nørre Voldgade:

  • Nordlige side af Nørre Voldgade mellem Kongens Port og Nørreport: Er i gang og afsluttes 12. juli.

  • Sydlige side af Nørre Voldgade mellem Kongens Port og Nørreport: Fra 22. juli og afsluttes 11. september, hvor vejen i fuld bredde asfalteres i løbet af fem dage.

  • Den nordlige side på den korte strækning mellem Nørreport og Købmagergade: Fra 26. september og afsluttes 11. oktober.

  • Strækningen bag politigården og den lille p-plads ved Missionshuset: Fra 26. august og afsluttes 29. november.

Kilde: CJ A/S

Foto: Presse-fotos.dk

Tæt trafik ved grænsen

Der er i øjeblikket tæt trafik fra afkørsel 76 Padborg mod grænsen til Tyskland.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på det sociale medie X.

Ifølge den danske politikreds skyldes køen, at det tyske politi har indført midlertidig grænsekontrol i forbindelse med EM-slutrunden i vores naboland.

På grund af den tætte trafik opfordrer Syd- og Sønderjyllands Politi til, at man finder alternative ruter, hvis man skal til Tyskland.

Foto: Anni Kirkeby Lauritsen, TV SYD

For få søger ind på politiskolerne

Tilbage i november 2020 åbnede landets anden politiskole i Vejle i den ombyggede sygeplejeskole ved Vinding, men for få søger ind, lyder konklusionen.

Det skriver Ritzau.

En flerårsaftale for politiet fra slutningen af 2020 skulle være med til at sikre 450 ekstra betjente fra blandt andet den nye politiskole i Vejle, men tre et halvt år senere er kun 170 ekstra kommet til fra landets to politiskoler.

Den primære årsag til, at flere ikke søger ind på politiskolerne, er, at der er et kæmpestort uddannelsesudbud.

Det mener Jan Bjørn, rektor på Politiskolen i Vejle og Brøndbyøster, som tilføjer, at "konkurrencen er hårdere, end den nogensinde har været".

- Vi er mange, der gerne vil have fat i dem (unge mennesker, red.), siger Jan Bjørn.

Han mener ikke, at optagelseskravene til Politiskolen er med til at skræmme ansøgere væk.

Men Jan Bjørn tror, at mange har en opfattelse af, at det er meget svært at blive betjent.

- Vi skal blive bedre til at fortælle, at det er en uddannelse og et optagelsesforløb, som langt de fleste kan klare, siger han.

Rektoren hæfter sig ved, at optagelsestallet har ligget nogenlunde stabilt mellem 550 og 600 på de to skoler over de seneste tre år.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) understreger over for TV 2, at der er behov for flere betjente.

Den væsentligste årsag til rekrutteringsudfordringerne er, at der er "rift om hænderne" på det danske arbejdsmarked, mener han.

SFs retsordfører fra Kolding, Karina Lorentzen, mener, at man skal undersøge muligheden for at genindfører løn under uddannelse til politieleverne.

- Nogle kommuner er begyndt at give det til SOSU’er i et forsøg på at rekruttere bredere. Jeg så gerne, at det også blev en del af andre uddannelser. Men nu arbejder jeg mest med retspolitik, siger SF-ordføreren til TV 2.

Ministeren svarer hverken ja eller nej til at genindføre løn under hele politiuddannelsen.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Klik på detaljer, hvis du vil vide mere.

Du kan altid ændre dine præferencer senere.

Her kan du finde en oversigt over hvilke cookies vi potentielt sætter.
Du kan se flere detaljer om vores cookies her

Nødvendig cookies

Navn Udbyder
CookieConsent tvsyd.dk
__whplayCrate tvsyd.dk
__whseenVerticalVideosCrate tvsyd.dk
frequencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyCategoryV2 tvsyd.dk
recencyLastVisitV2 tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2 tvsyd.dk
visitedPagesV2 tvsyd.dk

Funktionelcookies

Navn Udbyder
JSESSIONID LinkedIn
bcookie LinkedIn
bscookie LinkedIn
csrftoken instagram.com
lang LinkedIn
li_gc LinkedIn
lidc LinkedIn

Markedsføringcookies

Navn Udbyder
LAST_RESULT_ENTRY_KEY YouTube

Præferencercookies

Navn Udbyder
NID Google

Statistikcookies

Navn Udbyder
_cb Chartbeat
_cb Chartbeat
_cb_expires Chartbeat
Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref Chartbeat
_cb_svref_expires Chartbeat
_cbt Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2 Chartbeat
_chartbeat2_expires Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4 Chartbeat
_chartbeat4_expires Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp Chartbeat
_v__cb_cp_expires Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3 Chartbeat
_v__chartbeat3_expires Chartbeat
ebx_webtag_ Echobox
userId tvsyd.dk

Brugeroplevelsecookies

Navn Udbyder
sp_landing spotify.com
sp_t spotify.com
tableau_locale public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale public.tableau.com